Hvalsafari
Tag med på hvalsafari i og omkring fjordene i Tromsø-regionen. Enorme sildestimer søger ly for vinteren i fjordene og dette tiltrækker hvalarter som fx pukkelhval og spækhuggere.
Pukkelhvalen tilhører bardehvalerne og kan blive op til ca. 15 meter og veje op mod 30 tons. Spækhuggere kan blive op til ca. 9 meter og med en kampvægt på 6-9 tons, den absolutte sværvægter af delfinarten.
Selvom sildene hele tiden søger ly nye steder og flytter på sig, så er det et ædegilde af den helt store kaliber for hvalerne.
Der er afgang fra morgenstunden for at udnytte de få timers skumringsdagslys, vintertiden byder på.
Sejladsen er om bord en moderne katamaran med god komfort, toiletfaciliteter og lille kiosksalg af lette snacks og drikkevare. Nyd udsigten indefra Panorama salonen eller ude på dæk, som er i flere niveauer. Perfekt til når der skal holdes udkig efter havets giganter.
Det er oftest hvalernes ”blåst”, pustet fra åndehullet, som afslører deres tilstedeværelse. Når hvaler er spottet, skiftes der til hybrid (elektrisk). Den lydløse sejlads gør det muligt at komme tættere på uden at forstyrre deres naturlige adfærd. Nogle kan være nysgerrige og komme ganske tæt på. Hvis forholdene tillader sænkes hydrofon ned i vandet for at lytte til ”hvalernes samtaler”.
Afhængig af hvalernes bevægelsesmønster i søgen efter føde, kan turen varierer mellem 6-8 timer. Der er desværre ingen hval garanti. Moder natur styre slagets gang, men alle gør selvfølgelig deres ypperste for at hver tur bliver en succes.
Varighed: 6-8 timer
Sæson: Daglig afgang fra primo november til ultimo januar (afhængig af hvalernes tilstedeværelse)
Opsamling: På kajen ved Clarion Hotel The Edge, kl. 07.45
Antal deltagere: 8-146
Hvad er inkl.: Lokal guide (skandinavisk/engelsk talende), WiFi om bord.
Medbring: Varmt tøj, godt fodtøj, hue, vanter, halstørklæde, kamera.
Niveau: * Let. Ingen min. aldersgrænse for børn.
Pris i DKK pr. person:
Voksen kr. 1.350
Ungdom 12-16 år kr. 1.190
Børn 4-11 år kr. 950