Del
Skriv eller ring på 33 12 45 65
close

Kontakt os

DEN SIDSTE CIVILISATION INDEN NORDPOLEN

Oplev øgruppen Svalbard i det nordligste Norge, med en helt unik natur. På øgruppen bor der cirka 2500 mennesker, men over 3000 isbjørne. Udover de fantastiske isbjørne bor der bl.a. hvalrosser, hvaler og sæler, der trives i deres naturlige omgivelser. Du kan nemt nå Svalbard ved at tage flyet fra København til Oslo og derfra til Svalbard.

 

VEJR OG KLIMA 

På trods af at øgruppen ligger på samme breddegrader som den nordlige del af Grønland, er der et forholdsvis mildt klima. I Longyearbyen ligger gennemsnitstemperaturen på +6o i sommerhalvåret og på -15o i vinterhalvåret. Svalbard ligger i det Arktiske hav og er omkring dobbelt så stor som Danmark. Store dele er dækket at et utroligt gletsjerområde.

NATUR I VERDENSKLASSE 

Det specielle ved Svalbard er den spændene natur, der om sommeren forvandler sig fra et snelandskab til et område af flotte klipper og små bjerge. 
På Svalbard har du mulighed for at benytte alle dine sanser. Du kan indånde den friske arktiske havluft, imens du betragter lokalsamfundet og dets smukke naturlige omgivelser. Bliv et med naturen. 
En rejse til Svalbard er en oplevelse, du aldrig vil glemme.

FERIE MED UNIKKE OPLEVELSER 

Tag på ekspeditioner med professionelle guider, der tager dig tæt på det fantastiske dyreliv på Svalbard. Spitsbergen Travel arrangerer hver dag op til 10 spændende udflugter, som du kan deltage i. Husk dog at bestille hjemmefra. 

ISBJØRNEN 

I Longyearbyen kan man gå på egen hånd, men vil man længere ud i naturen, skal man have en guide med. Så snart du passerer gadelygterne, er du ude i den vilde natur og dermed i isbjørnens territorium. De smukke bjørne ser måske søde ud, men de kræver deres respekt. Tag derfor med på de arrangerede ekspeditioner, så du kan komme tæt på de store bjørne. Derudover er der også mulighed for at se andre spændende dyr som hvaler, sæler, polarræve og hvalrosser. 
 


DET HYGGELIGE BYLIV 

Trænger du til en dag med afslapning, efter de mange oplevelser, kan du i Longyearbyen nyde cafélivet eller købe toldfrit i byens butikker.

UDFLUGTER - UDFLUGTER 

Udnyt dagene på Svalbard. Der er et kæmpe udvalg at ture, hver dag. Fx Vandreture, Isfjordssafari, hundeslædeture, fossiljagt, bådeture er blot et lille udvalg. Alle ture kan forudbestilles.

Hundeslæde på hjul

Turen giver dig muligheden for at suse langs de smukke klipper og gletsjere på Svalbard. Du kan styre din egen hundeslæde og komme tæt på de trofaste polarhunde. Inden turen vil en guide give dig grundige instruktioner i, hvordan hundene og slæden betjenes, så du er klar til at få en oplevelse for livet.
Guiden kører forrest, og der er plads til én passager, der ikke vil køre sin egen slæde. Undervejs vil der være gode chancer for at se ræve, hjorte og mange forskellige fugle.
Varighed ca. 3 timer. Pris voksen kr. 940, barn under 12 år kr. 795

Fossiljagt ved Longyearbyen

Er du til vandreture i majestætiske omgivelser, så er Svalbard det perfekte sted. Vandreturen tager dig ud til den flotte isbræ, som ligger tæt ved Longyearbyen. Inden turen samler en guide dig op på dit hotel, der af hensyn til isbjørne har riffel og polarhunde med.  I kører ud til Nybyen, hvor turen starter.
Turen ved Longyearbræen giver dig mulighed for, at finde 40-60 millioner år gamle fossiler. Finder du et fossil, kan du få en særpræget souvenir og et forhistorisk minde fra Svalbard med hjem.
Varighed ca. 3 timer. Pris pr. voksen kr. 400, barn under 12 år kr. 275

TOP 10

-Naturen
-Kongen Af Arktisk - isbjørnen
-Det fantastiske dyreliv
-Oplev verdens nordligste samfund
-Kør ud i naturen med hundeslæde (også om sommeren)
-Gåture langs fjeldene med fossiljagt
-Sejlture på fjordene
-Oplev de imponerende gletsere og isbræer langs kysten
-Du kan blive en del af bylivet i Longyearbyen
-Isfjordssafari i båd til fuglefjeldene