Del

HEMSEDAL - FAMILIEFERIE PÅ FJELDET

Hemsedal ligger i hjertet af den norske fjeldverden-med udfordringer og oplevelser for alle. 
De storslåede fjelde, levende bygder og ikke mindst den korte afstand til fjordene gør, at din sommerferie i Hemsedal helt sikkert bliver en uforglemmelig oplevelse. 
Er du til aktiv ferie? eller bare ønsker en afslappende naturoplevelse? - Hemsedal giver dig forfriskende sommerglæder for både krop og sjæl - uanset alder.

AKTIVITETER

Sommeren i Hemsedal, er ensbetydende med aktiviteter. Her finder du fjeldsøer og elve med unikke fiskemuligheder, golfbaner, ridning, kanosejlads, klatring samt et eldorado for cykel- og vandreture. Hemsedal er et naturligt udgangspunkt for udflugter til Vestlandets imponerende fjelde og fjorde, is-bræer og brusende vandfald. Er du til fart, spænding og højde – prøv: Elvesnorkling, klatring, paraglidning, klatretårn, hundespand på hjul

”TOP 20” VANDREPROGRAM

Er Hemsedals mest populære sommeraktivitet! “Top 20” turene fører dig op til 20 af Hemsedals fjeldtoppe, alle med flotte panoramaudsigter.
Ruterne er skiltet, afmærket og gradueret. Varierer i sværhedsgrad fra lette, grønne og blå til de mere avancerede, røde og sorte ture.
På hver fjeldtop er der en topbog og bidetang til “Top 20” klippekortet, så du efterfølgende kan købe “Top 20” nåle og skilte med toppens navn. Hemsedal har hele 41 fjeldture - fordelt på 210 km stier. Den højeste top i Hemsedal er Høgeloft på 1920 m.o.h.

HØJDEPARKEN høyt & lavt

Tag familien med på eventyr i højdeparken og få nogle aktive og spændende timer i trætoppene. Her er aktiviteter og udfordring til næsten alle aldre og færdigheder. I kan boltre jer og svinge rundt i træerne, benytte forskellige zip-liner og grille frokosten på de anlagte grillpladser.

PÅ CYKELTUR

Hop på cyklen og udforsk 17 cykelruter på i alt 200 km, alle godt skiltet. stinettet er mærket og gradueret efter vansklighedsgrad. Cykelruterne findes i dalen, i skoven, på højfjeldet, på grusveje og stier. Alle ruterne hænger sammen og fører til seværdigheder og atrraktioner i Hemsedal.


SOGNEFJORDCRUISE

Heldagstur. Start bilen fra Hemsedal – kør via Borgund Stavkirke, igennem verdens længste tunnel- Lærdalstunnelen og videre til Flåm – beregn 2 timer.
Kl. 13.20 starter Sognefjordscruiset i Flåm. Nyd turen ind i den majestætiske og trange Nærøyfjord (er på UNESCOS verdensarvliste).
På hjemturen kan du tage Snøveien som går over fjeldet mellem Aurland og Lærdal, hvor udsigtspunktet Stegastein et er unikt fotostop.
Periode 1/6-31/8. Daglig afgang kl. 13.20. Billetterne købes på Hemsedal Turistkontor. 
 

UDFLUGTER FRA HEMSEDAL

-Sognefjorden - verdens længste fjord
-Højdeparken - Høyt & Lavt
-Tropicana badeland i Gol
-Hardangervidda Natursenter, et natur- og kulturhistorisk oplevelsescenter
-Nigardsbræen - en af flere arme der udgår fra Josedalsbræen. Europas største fastlandsbræ
-Vildlakscenteret i Lærdal
-Flåmsbanen
-Stavkirker
-Vassfaret Bjørnepark - bjørn, ulv, elg og mange andre pelsklædte dyr