Del

Sommerferie i Gålå

Gålå - smukt beliggende i Gudbrandsdalen

Gålå byder på rigtig mange ferieoplevelser for hele familien. Med sin beliggenhed midt i Gudbrandsdalen, er der masser af gode muligheder for spændende aktiviteter, og naturskønne oplevelser. Gålå har i mange år været et yndet rejsemål for rigtig mange danskere, som gerne vil opleve at være midt i Peer Gynts rige.

Peer Gynt

Peer Gynt er et dramatisk digt af Henrik Ibsen, skrevet i 1867 og fik premiere på Christiania Theater i Christiania (Nuværende Oslo) 24. februar 1876, med musik af Edvard Grieg. Historien er baseret på sagnene om Peer Gynt, der var rensdyrjæger fra Gudbrandsdalen i 1600-tallet. Typisk opføres Peer Gynt spillet hvert år i august måned udendørs i Gudbrandsdalen (forestillingen 2020 er aflyst).

  
Naturskønne områder

I nærheden af Gålå finder man mange muligheder for at vandre og opleve de flotte fjelde og fjorde. Et af de fantastiske fjeldområder er Rondane der i 1962 blev Norges første nationalpark. I 2003 blev parken udvidet og udgør i dag 963km². Rondane er kendt for sit varierede landskab og udsigtspunktet Sohlbergplassen langs Rondane nationale turistvej. I parken findes der 10 fjeldtoppe som alle er er over 2.000 m.o.h. og det er også muligt at tage på elgsafari.

Fra Rondane strækker der sig en mægtig fjeldryg som kaldes Ringebufjellet. I dette fjeldområder finder man mange smukke udsigtspunkter som ligger ca. 1.400 m.o.h. Et oplagt mål hvis man ønsker at tage nogle imponerende naturbilleder.  

I Jotunheimen midt i Norge ligger to fantastiske vandredestinationer: Nasjonalparkriket og Valdres har begge nem adgang til klassiske ruter som for eksempel Besseggen - en udfordrende vandretur over en smal bjergryg, hvorfra du kan beundre udsigten over en blå sø til den ene side og en grøn sø til den anden side.

Er du ikke til store højdeforskelle kan du vandre gennem nationalparkernes fladere dele. Der er ikke mindre end seks nationalparker i området - Dovrefjell, Rondane, Jotunheimen, Breheimen, Reinheimen og Dovre.

Masser af aktiviteter

Gålå er et eldorado for cyklister med over 200 kilometer mærkerede stier og veje for cykling på og rundt Gålå. Med en beliggenhed på næsten 1.000 m.o.h. er der dømt flotte naturoplevelser, og man kan frit vælge mellem alt fra korte familievenlige ruter op til de lange og krævende ruter som tager det meste af en hel dag.

I området er det også muligt at leje kano, kajak, fiske og skyde med bue & pil. Alt i alt en dejlig destination for hele familien.

Elgsafari

 

Typisk er elgen mest aktiv om aftenen og derfor er vi også nødt til at være det. Tidspunkt og mødested oplyses først ved bestilling, da vores guider ved bedst hvor og hvornår du kan møde elgen. Dog vil elgsafarien normalt om sommeren, foregår fra klokken 19.00 til 21.00

 

Klatring

En spændende aktivitet for store og små. Klatringen foregår på en ca. 10 meter høj væg og sikkerheden er naturligvis meget vigtig. Vi har det korrekte sikkerhedsudstyr som skal til for at du kan hænge og dingle på bjergsiden hvis du mister taget. Klatringen foregår på Fagerhøi, ca. 20 min. i bil fra Gålå.

Kano og Kajakksafari

Dette er kano/kajakksafari over 3 fjellvann, Storstultjønna og Jetningen (man kan velge å padle det fjerde vannet eller ta matpause- det er valgfritt) Fotturen mellom vannene går på stier og seterveger med kanoene på traller. Fotturen tar mellom 10 og 15 minutter. Turen krever ingen erfaring, men sikkerhetskurs er obligatorisk før turen starter. Lengde på turen er ca 4/5 timer. det blir servering i løpet av turen.

Pil og bue

Banen har 6 forskellige mål. Det er muligt at få et kort introduktionskursus hver torsdag fra kl. 10 (tilmelding inden kl. 19:00 dagen før) eller på efterspørgsel. Det er muligt at låne udstyr hvis man har deltaget i et introduktionskursus. Børn under 15 år skal være sammen med en voksen.