Del

 

Atmosfæren & beliggenhed

Oppe i det høje nord, på Svaldbards største ø Spitsbergen, i hjertet af Longyearbyen centrum med udsigt mod det smukke Hiortfjeldet og Isfjorden. Præcis her er Radisson Blu Polar Hotel Spitsbergen beliggende. 
Hotellets er fra 1995, den polske arkitekt Krystjan Dolatowski står bag den unikke tagkonstruktion lobby og restaurant, med inspiration fra Hiortsfjellet. Restauranten er efter en stor renovering genåbnet 1. februar 19.
Hotellet ligger lige ved gågaden med supermarked, vinmonopol, butikker, café og restauranter.

Lobbyen
I hotellets Lobby ligger reception, der har åbent hele døgnet. Personalet er altid klar til at yde den bedste service med praktiske oplysninger, vejledning og gode råd til oplevelser i Longyearbyen. 
Gå ikke glip af Nordlys om natten, receptionen vækker dem, der står på ”Nordlys-alarm-listen”. 
Lille kiosk salg ved receptionen, skulle man have glemt fx solbriller, vanter, uldundertøj eller reflekser.

Værelserne

Hotelfløjen i hovedbygget stammer oprindeligt fra OL i Lillehammer 1994, hvor det var USA´s sponsorhotel. Og jo der var lang fragt til Svalbard, men ganske genialt at ”genbruge” bygninger som man i øvrigt kan finde flere af på fastlandet. I 2016 blev hele hotelfløjen renoveret. Der kom historisk kunst på væggene i gangene og alle værelser fik nyt interiør. Fin lille detalje ”Svalbard landkort” på bagsiden af hoteldørene. 
Ny hotelfløj i 2015 med 26 juniorsuiter, 2 suiter ca. 30m fra hotellets hovedindgang. 
Hotellet har i alt 95 værelser fordelt med 67 standardværelser, 26 juniorsuite og 2 suiter.
Alle værelser har TV, minibar, kaffe & The. Badekåbe og tøfler. Gratis Wi-Fi på hele hotellet.

Standard dobbeltværelser 22m2 I hovedbygningen, dobbeltseng, skrivebord. lænestol,. Badeværelse m. badekar.
Juniorsuite 29m2 Separat hotelfløj, dobbeltseng/separate senge, skrivebord, sofa (sovesofa) m. bord, lænestol. Badeværelse med brusebad. 
Suite 42m2 Separat hotelfløj, soveværelse, stue med sofa (sovesofa) m. bord og lænestole, skrivebord. Balkon. Badeværelse med brusebad.

Lidt ekstra

24 timers service i reception. Konference lokaler 50-140 pers. 
Ingen elevator i hovedbygningen eller separat hotelfløj.

Velvære
Besøg velvære afdeling med sauna og udendørs jacuzzi med udsigt til Hiortfjellet.

Restaurant Nansen

Den fantastiske panoramaudsigt til Hiortfjeldet/Isfjord, kan få selv de mest vågne til at falde i staver. 
Morgenbordet har de med at trække lidt ud, for kaffen er bare ekstra god med udsigt til Hiortfjellet. 
Aften a la carte med velsmagende retters af lokale arktiske råvare med et moderne tvist. 
Barentz Pub & Spiseri
Et af byens mest populære mødesteder, med en helt og aldeles uformel stemning. 
Forretningsmøde, sen frokost eller et hyggeligt fyraftenstræf, bord ved bord siden af hinanden er helt normalt. Tag endelig ikke fejl af pubbens nordlige placering, for udvalget i baren er ganske imponerende. 
Prøv øllet fra det lokale Svalbard Bryggeri, et glas vin eller lad bartenderen mikse en frisk cocktail. 
Lidt brødflov, her serveres lette retter for en hver smag fx sandwich, salat eller dagens ret. 
Fredag/lørdag er der ofte live musik, men primært er dette stedet hvor alle mødes til en snak om dagens oplevelser.