Havila Kystruten
OPLEV DEN NORSKE KYST FRA SØSIDEN
Pakkerejseresumé
- Navn:
- Sydgående Kirkenes til Bergen
- Varighed:
- 6 dage
- Pris fra:
- 6.610 kr.
Havila Kystruten 6 dage
Kirkenes – Bergen
Majestætiske fjorde, spektakulær norsk natur, idylliske kystbyer og autentiske, afsidesliggende havne skaber rammen om en uforglemmelig kystrejse med Havila langs Norges kyst. Ombord mødes du af en afslappet og komfortabel atmosfære, hvor du fra første parket kan nyde panoramaudsigten og opleve den norske kyst, når den er allersmukkest. Uanset årstid byder en rejse med Havila på enestående oplevelser, fordi hver sæson har sin særlige karakter – fra midnatssol og grønne fjeldlandskaber til nordlys og snedækkede bjergtoppe.
På kystrejsen med Havila anløber skibet de samme havne mellem Bergen og Kirkenes, men på forskellige tidspunkter. De byer, der besøges i dagslys på den nordgående rute fra Bergen til Kirkenes, anløbes om natten på den sydgående sejlads – og omvendt. Vil du opleve hele Norges kyst i dagslys, anbefales en komplet rundrejse med Havila Kystruten, som giver den ultimative kystoplevelse og maksimal tid til fjorde, natur og byliv.
Hos Norsk Rejsebureau har vores erfarne rejsespecialister selv sejlet med Havila ad flere omgange og rådgiver dig kompetent om rutevalg, rejsetidspunkt, seværdigheder og udflugter. Med over 100 års erfaring i kystrejser har vi indgående indsigt i de største oplevelser og aktiviteter langs den norske kyst – og vi sørger for en rejse fyldt med minder for livet.
Smagen af norsk natur
Den norske kyst, som rejsen følger, er et af verdens mest unikke og rige spisekamre og danner rammen om en kulinarisk oplevelse i særklasse. Her mødes ren natur, friske råvarer og autentiske smage, der tilsammen skaber et ægte indblik i det norske køkken. Havet, fjordene og fjeldene leverer en imponerende variation af lokale specialiteter, kendt for deres høje kvalitet og naturlige smag.


Afrejsedatoer – flere gange ugentlig hele året
Afrejse april – Juni 2026
-
16. maj 2026 – 14. juni 2026
Fra: 8.624 kr.
-
15. juni 2026 – 31. juli 2026
Fra: 10.118 kr.
Afrejse juli – december 2026
-
1. august 2026 – 31. august 2026
Fra: 8.999 kr.
-
1. september 2026 – 31. oktober 2026
Fra: 7.689 kr.
-
1. november 2026 – 31. december 2026
Fra: 6.610 kr.
Afrejse januar – december 2027
-
1. januar 2027 – 31. marts 2027
Fra: 6.610 kr.
-
1. april 2027 – 15. maj 2027
Fra: 6.966 kr.
-
16. maj 2027 – 14. juni 2027
Fra: 7.679 kr.
-
15. juni 2027 – 31. juli 2027
Fra: 9.283 kr.
-
1. august 2027 – 31. august 2027
Fra: 8.748 kr.
-
1. september 2027 – 31. oktober 2027
Fra: 8.392 kr.
-
1. november 2027 – 31. december 2027
Fra: 6.788 kr.
Dag til dag program med Havila Kystruten
Dag 1
Kirkenes
Kirkenes
Båtsfjord – Berlevåg. Efter et kort ophold i Vadsø forsætter skibet langs Finnmarkens dramatiske kyst, mens vi nærmer os Kirkenes som er turens vendepunkt og indsejlingen til Barents-regionen. Kirkenes ligger i den yderste nordøstlige del af Norge ved Bøkfjord, og få kilometer fra den russiske grænse. Nu er skibet omkring 400 kilometer nord for Polarcirklen. Byen har cirka 7.000 indbyggere. De fleste er af norsk oprindelse, mens et mindretal er samisk, fra Finland, og ca. 500 fra Rusland. I byen kan du opleve vejskilte på både norsk og russisk. Fra april-nov. kan du selv trække kongekrabber op fra Barentshavet, før du tilbereder et lækkert måltid. Om vinteren er der ture til det smukt dekoreret Kirkenes Snehotel.
Sydgående
Når skibet begynder rejsen mod syd, skal man huske, at vi kun har set halvdelen af attraktionerne på Norges kyst. De havne, vi besøgte om natten på den nordgående rejse, besøges nu i dagtimerne.
Tid i havn:
Kirkenes: kl. 09:00 – 12:30
Vardø: kl. 16:05 – 17:00
Båtsfjord: kl. 20:00 – 20:30
Berlevåg: kl. 22:25 – 22:35
Dag 2
Hammerfest & Tromsø
Mehamn – Tromsø
Polarlandet ændrer sig hele tiden, når vi først sejler vestover og siden sydpå igen. De store vidder bliver erstattet af stejle tinder, der rejser sig dramatisk mod himlen. Vi tager afsked med det storslåede Finnmarken og sejler forbi Fruholmen og Europas nordligste fyrtårn. Fra Honningsvåg er der udflugt til Nordkap, hvor det ikoniske globusmonument markerer kanten af det europæiske fastland, og udsigten over Barentshavet tager pusten fra de fleste besøgende. Formiddag er der ankomst til Hammerfest, verdens nordligste by, hvor du kan se Meridiansøjlen, der er på UNESCOs verdensarvsliste. Turen fortsætter sydpå med stop i Øksfjord og den gamle handelsstation Skjervøy. I foråret er der afstikker ind i den betagende smukke Lyngenfjord. I Tromsø er der mulighed for at nyde en magisk midnatskoncert i Ishavskatedralen, omgivet af det arktiske lys.
Tid i havn:
Mehamn: kl. 01:20 – 01:30
Kjøllefjord: kl. 03:25 – 03:35
Honningsvåg: 05:45 – 06:00
Havøysund: 08.00 – 08:15
Hammerfest: 11.00 – 12.45
Øksfjord: kl. 15:50 – 16:05
Skjervøy: kl. 19:30 – 19:45
Tromsø: 23:45 – 01:30
Udflugter
Dag 3
Vesterålen & Lofoten
Tromsø – Stamsund
Sov ikke for længe – naturoplevelserne står nemlig i kø denne dag. Tidlig ankomst til Harstad, hvor du kan deltage i udflugten “en smag af Vesterålen”. Fra Harstad sejles videre gennem det betagende landskab til Vågsfjorden, mod Vesterålen og Lofoten og det smalle og lavvandede Risøyrenna og Stokmarknes. Nu nærmere vi os, der for mange er rejsens højdepunkt, den spektakulære 2 km lange Trollfjord. Hvis vejret tillader det, vil der blive en afstikker ind i fjorden. (fra slut april til midt september). Her kommer skibet HELT tæt på bjergsiderne og du kan næsten røre dem med hænderne, en utrolig oplevelse. Dagen afsluttes med indsejling til Svolvær og krydsning af Vestfjorden, hvor vi sejler til Stamsund langs den massive Lofotenvæg, før ankomst til Bodø efter midnat.
Tid i havn:
Tromsø: Kl. 23:45 – 01:30
Finnsnes: Kl. 04:20 – 04:40
Harstad: Kl. 08:00 – 08:30
Risøyhamn: Kl.10:45 – 11:00
Sortland: Kl. 12:30 – 13:00
Stokmarknes: Kl. 14:15 – 15:15
Svolvær: Kl. 18:30 – 20:30
Stamsund: 22:15 – 22:30
Se udflugter dag 3 sydgående
Udflugter
Dag 4
Polarcirklen
Bodø – Rørvik
Nu er vi kommet så langt syd på, at vi krydser polarcirklen og sejler ud af polarnætterne og de solrige nætter. Nordlyset kan stadig ses om vinteren, og sommernætterne bliver aldrig helt mørke. Vi sejler langs Helgelandskysten og kommer forbi de berømte fjeldetoppe De Syv Søstre, som er omspændt af myter og eventyrlige historier. Bjergkæden har i århundreder været et vigtigt sømærke for kystens fiskere og handelsrejsende, der navigerede efter de markante silhuetter. Navnene på toppene stammer fra gammel folketro, og området har spillet en central rolle i den lokale kulturhistorie. Side om side mellem anløbshavnene Sandnessjøen og Brønnøysund findes syv bjergtoppe, der er så smukke, at en lokal legende hævder, at de er forstenede kvindelige trolde. Mellem et mylder af små øer, holme og skær passerer vi det specielle fjeld Torghatten. Fjeldet er kendt for sit karakteristiske hul i midten, som stadig tydeligt ses – hullet efter Hestmannens pil. Hen på eftermiddagen ankommer vi til Brønnøysund, en lille charmerende by med lystbådehavn og Norsk Havbrukssenter.
Tid i havn:
Bodø: Kl. 02:30 – 03:30
Ørnes: Kl. 06:25 – 06:35
Nesna: Kl.10:25 – 10:35
Sandnessjøen: Kl.11:45 – 12:15
Brønnøysund: Kl. 15:00 – 17:25
Rørvik: Kl. 21:00 – 21:30
Se udflugter dag 4 sydgående
Udflugter
Dag 5
Trondheim & Kristiansund
Trondheim – Ålesund
Tidlig morgen er der ankomst til farverige Trondheim. Ca. 3 timer er afsat til at udforske den historiske by og ikke mindst Nidarosdomen. Katedralen blev påbegyndt i 1070 over graven til Olav den Hellige og har siden middelalderen været et vigtigt pilgrimsmål i Norden. Den imponerende gotiske facade og de detaljerige skulpturer vidner om byens store betydning som Norges tidligere hovedstad og religiøse centrum. Trondheim byder også på hyggelige træhuse langs Nidelven og den gamle bybro Gamle Bybro. Herefter sejler vi forbi Hitra, Kristiansund og Molde, hvor der lægges til en kort stund. I Kristiansund kan du deltage i udflugten på den berømte og naturflotte Atlanterhavsveien, som bliver kaldt verdens smukkeste bilvej. Hen ad midnat lægges der til kaj i Ålesund. Kristiansund ligger på fire øer, hvor tørret, saltet torsk, klipfisk, er vigtig mad. Byen er en af Norges tættest befolkede byer og landets mest tætbebyggede område på grund af øernes relativt lille størrelse.
Tid i havn:
Trondheim: Kl. 06:30 – 09:30
Kristiansund: Kl. 16:30 – 17:30
Molde: Kl. 21:15 – 21:45
Se udflugter dag 5 sydgående
Udflugter
Dag 6
Ålesund & ankomst Bergen
Ålesund – Bergen
I løbet af natten har skibet lagt til i Torvik, Måløy og Florø. Nu er de fleste fjorde lagt bag os, og landskabet bliver igen mere frodigt, når vi nærmer os Bergen. Inden Bergen skal vi nyde den maleriske Nordfjord ved Jostedalsbreen, Nordeuropas største fastlandsgletsjer. Gletsjeren dækker et enormt område og har gennem tusinder af år formet fjorde og dale med isens kræfter. Fra dens mægtige ismasser udspringer flere kendte gletsjerarme som Briksdalsbreen og Nigardsbreen, der ligger som blåhvide tunger mellem stejle fjeldsider. Vi passerer Sognefjordens udmunding, som står i skarp kontrast til det frugtbare landskab for enden. Den utroligt smukke by Bergen kommer stille til syne i horisonten. Nu slutter rejsen med Havila Kystruten, og der skal tages afsked med venner, medpassagerer og besætningen.
Tid i havn:
Ålesund: Kl. 00:30 – 01:20
Torvik: Kl. 02:35 – 02:45
Måløy: Kl. 05:45 – 06:00
Florø: Kl. 08:15 – 08:30
Ankomst Bergen: Kl. 14:45
Havila Informations side
Årstiderne
Havila Kystruten opdeler året i fire unikke sæsoner, der hver især fremhæver Norges natur og oplevelser på smukkeste vis. Foråret fra marts til maj byder på klart lys, frisk luft og imponerende bjergtinder dækket af sne. Det er en ideel tid til at opleve Norges kyst i roligere omgivelser. Om sommeren, fra maj til september, oplever du tre årstider på én og samme rejse – med frodige landskaber, midnatssol og lange, lyse dage langs den norske kyst.
Efteråret fra september til oktober forvandler kysten til et farverigt kunstværk med gyldne nuancer, frisk havluft og en mere intim stemning om bord. Vinteren fra oktober til marts er magisk med stjerneklar himmel, vinteraktiviteter og chancen for at opleve det spektakulære nordlys danse over himlen. Uanset hvornår du rejser med Havila, venter der en uforglemmelig oplevelse.
Verdens smukkeste sørejse
En rejse om bord på Havila Kystruten tager dig gennem majestætiske fjorde, uberørt natur, charmerende kystbyer og afsidesliggende havne. Ombord venter moderne komfort, nordisk design og en afslappet atmosfære, hvor du kan nyde udsigten fra første parket. Hver årstid har sin egen charme, og en kystrejse med Havila er en oplevelse for livet – året rundt.
Skibene & kahytter
Tag på en interaktiv 360 graders tur rundt på de fleste skibe og se alt fra kahytter til restauranter.
Havila består af en flåde på 4 skibe, hvoraf de alle 4 sejler op langs den norske vestkyst. På alle fire skibe er interiøret inspireret af landskabet langs vestkysten – havet, himlen, bjergene og gletsjere og maden er kortrejst mad med lokale specialiteter fra byer og landsbyer, som du ser uden for vinduerne. Fra liggestolene under glastaget på dæk 8 og 9, har du udsigt til nordlyset og midnatssolen — eller måske se udsigten fra jacuzzien, der opvarmes af overskudsvarme. I toploungen på øverste etage er der store vinduer fra gulv til loft, jal selv i loftet er her glastage hvor du kan se stjernehimlen, nordlyset eller…
Skibene har 2 motionsrum med udsigt til norskekysten. Butik med udvalg af rejseartikler, tøj og minder, mange produkukter er Havila-produkter, du ikke finder andre steder.
Ombord vil du tydeligt kunne se de tætte bånd til kystsamfundene, da kystruten har også fungerer som et transportmiddel for befolkningen langs kysten. På Havilas skibe bor- og spiser man godt. Det findes et stort udvalg af kahytter i forskellige pris-kategorier. Med eller uden udsigt osv. Maden har vundet mange priser og er inspireret af det nordiske køkken – dette er inkluderet i rejsen.
Hvad er inkluderet
• Rejse med Havila med kahyt i kategori efter eget valg
• Helpension – Daglig morgenmad, frokost og middag i skibets hoved restaurant havrand. Få en smag af Norges kulinariske traditioner med lokale råvarer og friske ingredienser fra de lokale havne
• Te og sort filterkaffe. Ubegrænset udvalg af te og sortfilterkaffe
• Valg af Kahytsnummer, ved 12 dages rejse er der gratis kahytsvalg, ved halv tur er der tillæg for kahytsvalg.
• Besøg 34 havne – lige fra rolige landsbyer til blomstrende byer, oplev hverdagen og kulturen på kysten
• Foredrag om historie, biologi, geografi, geologi og kultur, der giver rejsen indhold og hjælp til at forstå forholdene på destinationerne
• Information om udflugter
• Interessante præsentationer på dækket
Maden om bord
HVER ÅRSTID BYDER PÅ SIN SÆRLIGE SMAGSOPLEVELSE
Maden på en ferie betyder rigtig meget for den samlede oplevelse. Havila Kystruten er gået det ekstra for at du kan få en kulinarisk oplevelse, alt i mens du nyder de storslående fjelde og dybe fjorde.
Smagen er Norge krydret med et internationalt twist er et tema som går igen til de fleste måltider – her vil være noget for en hver smag.
Lækre lokale norske råvarer sejles ellers lastes ombord næsten hver dag, og menuen skifter alt efter hvilken sæson og område du sejler i.
Der veksles mellem 4 forskellige maduniverser som afspejler det område der sejles i – Smagen af fjorde, smagen af Polarlandet, smagen af Arktis og smagen af Ø-riget.
BUFFET ELLER A LA CARTE?
Ombord på Havila Kystruten finder du ikke en buffet med masser af mennesker som står i kø. I stedet er der personlig service og servering til hvert måltid. I Havrand restaurant sammensætter du selv dit måltid ud fra dagens menukort, og kan altid bestille mere løbende. På den måde undgås der madspild og du får netop det du kan spise. Til frokost anbefales 2-3 småretter og til middag vælger du om vil have 1, -2, eller 3-retters middag, ønsker du 4 retter er der tillæg. På menuen vil der være et stort udvalg af varme og kolde retter samt friske grøntsager.
FASTE MÅLTIDER
- Morgenmad kl. 7:00-10:00 (fast tildelte siddepladser)
- Frokost fra kl. 11:30 – 14:30 (fast tildelte siddepladser)
- Middag fra kl. 18:00 – 21:00 (fast tildelte siddepladser)
I de fleste perioder er der 2 spisetider til middag. Tidspunkterne bliver oplyst om bord. For gæster der har bestilt helpension, er første måltid før afrejse fra Bergen, mens sidste måltid er brunch på ankomstdagen i Bergen. Vi gør opmærksom på at tidspunktet for måltiderne kan variere.
Menuen som serveres er norsk.
Vandet fra hanen kan sagtens drikkes. I restauranten kan købes vand, mineralvand, vin eller øl. Vand fra hanen er tilgængelig i cafeteriet og i barområdet.
Skulle du gå hen og blive sulten uden for de faste spisetider, så er der altid mulighed for at få stillet den lille sult. I caféen Havly, som er åben 08-00-22.00, kan du få serveret lette anretninger, bagværk og smørrebrød. Det er også mulighed for at købe kaffe/te og kolde drikkevare
A LA CARTE – FORKÆL DIG SELV
På hele- og halve rundrejser er maden inkluderet. Vil du forkæle dig selv ekstra, har du mulighed for fine-dining restauranten Hildring. Her kan man tilkøbe fem retters signaturmenu med det allerbedste som Norge har at byde på.
Tillæg for opgradering til a la carte
Pris pr. person pr. middag
5 retter a la carte pr. pers. DKK 285
OBS! A la carte kan forudbestilles eller i NOK om bord.
Udflugter
OPLEV HØJDEPUNKTERNE PÅ DEN NORSKE KYST GENNEM UDFLUGTER
Oplev højdepunkterne på den norske kyst gennem det varierede udflugtsprogram Undervejs på rejsen med Havila Kystruten er der mulighed for at din drømmerejse bliver endnu mere spændende. Kom tæt på fjorde, fjelde, se nordlyset og oplev adrenalinkicket bag på en hundeslæde eller snescooter. Gå om bord i den arktiske natur, smag de norske traditioner, møde norsk kultur og historie. Hver eneste dag kan du tage på tur med lokalkendte guider på mere end 60 årstidsbestemte udflugter som tilkøb. Eksperterne i kystlivet, alle skandinavisk talende, er højt kvalificeret guider som er klar til at dele deres passion som binder dem til Norges kyst og Havila.
Udflugterne variere fra én time til en hel dag. Ved de landgange hvor skibet kun ligger til kaj i kort tid, men hvor der tilbydes udflugter der varer en hel dag, lægger Havila Kystruten fra kaj, hvorefter bussen kører ned til næste havn og støder på skibet igen.
Bestil hjemmefra
Vi anbefaler at udflugterne forudbestilles hjemmefra, så er du 100% sikker på plads, du kan dog også bestille udflugterne om bord på Havila Kystruten. OBS! Vær opmærksom på at nogle kun er tilgængelig på bestemte årstider. Nogle udflugter køres kun om sommeren, andre om vinteren. Du kan dog læse mere om vores udflugter nederst på siden.
Niveau for deltagernes fysiske formåen:
1 – For alle med begrænset fysisk aktivitet
2 – For de fleste, moderat fysisk aktivitet. Ture i let terræn uden de store udfordringer
3 – Aktiv, for deltagere i gennemsnitlig form. Ujævnt og stejlt terræn kan forekomme, ved behov for udstyr skal dette bæres. Begrænset mobilite
4 – For deltagere i ekstra god fysisk form.
Transport
Den nemme og hurtige vej til Bergen eller Kirkenes
Norsk Rejsebureau gør det nemt og enkelt at komme frem til din start på rejsen enten i Bergen eller Kirkenes. Bestil med fordel din flybillet, transfer og hotel hjemmefra. På alle flybilletter og hoteller er der dynamiske priser, jo tidligere bestilling, jo billigere.
Se vores andre rejser med Havila Kystruten
Havila Bergen-Kirkenes-Bergen 12 dage
Tag med Havila fra syd til nord langs den smukke norske kyst. Oplev uberørte natur, hyggelige havne og oplev smagen af det lokale køkken.
Havila Bergen-Kirkenes 7 dage
Tag med Havila fra nord til syd på denne fantastiske tur hvor du vil opleve uberørt natur, hyggelige havne og smagen af det lokale køkken.
Himlens eget lysshow
Få et godt tilbud fra Norsk Rejsebureau
Når du tilmelder dig vores nyhedsmail får du de bedste rejsetilbud, konkurrencer og spændende nyheder direkte i din inbox.
Du deltager samtidigt om et gavekort på kr. 2.000 som du kan bruge på køb af din næste rejse. Vinderen kontaktes direkte.
Husk, du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev.
Vi glæder os til at inspirere dig !
Nyhedsbrev-form
Hvad siger vores gæster?
Med Norsk Rejsebureau får du præcis hvad du og dine rejseledsagere vil ha´ og lidt til. Du sparer tid, og du bestiller hos kompetente, lyttende servicemedarbejdere. Du sparer penge og du får sikkerhed i din bestilling.