Mulighedernes fjelde for suverænt skiløb - Nordens største skisportsområde. Hele 3 skiområder med hver sin charme, atmosfære og fantastisk skiløb. Skiløb på hele 90 piste, fordelt på Åre by, Åre Björnen, Duved/Tegefjäll. Skibussen mellem alle områderne – gratis med gyldigt SkiPass eller langrendspas.
Åre by ligger for foden af fjeldet Åreskuta, den højeste fjeldtop. En historisk fjeldby, det største område, den højeste top og den stejleste pist, ligger her. I Åre by finder du et stort udvalg af trendy butikker, restauranter og når natten falder på et spændende natteliv. Her kombinerer du lange og udfordrende skiture på Åreskutan fjeldet med storbyferie i miniformat.
Børnenes Åre Børneområdet ligger i Rödkullen, og her findes enkle tallerkenlifte, rullebånd og en kælkebakke. Her har snemanden Valle sin egen belyste eventyrbane – Valles Ski Adventure. I forbindelse med Rödkullen er der parkeringsplads og holdeplads for skibussen. I Rödkullen har skiskolen sin mødeplads.
Skiløbet i Åre - Åres skiområde er opdelt i to: højzonen (højfjeldet) og lavzonen (trægrænsen). I lavzonen er et stort antal røde og sorte løjper kendt fra Alpint VM.
Til højzonen kommer du nemmest med kabinebanen eller gondolen. Her på toppen og de nøgne fjeldsider, kan vejret være mere koldt, men dette opvejes af kilometerlange udsigter og lange nedfarter til dalen. Du kan enten stå lige ned mod byen eller mod Ullådalen og Rödkullen for lettere blå og grønne piste. Omkring Åreskutan er der mulighed for topture og udfordrende off-piste blot et stenkast fra pisterne samt hyggelige restauranter i terrænet. Skiløbet tager dig hele vejen ned til Åre torv, der er det perfekte udgangspunkt for en aften i byen på en af byens mange restauranter, barer og natklubber.
Indkvarteringen i Åre er af høj standard, og de fleste lejligheder og hoteller ligger centralt i byen. Her er flere hyggelige og charmerende hoteller for dig, som ønsker komfort og luksus.
SkiStar Snow Park Åre Åres største Snow Park ligger i Bräckeområdet. Udover hop, rails og bokse er her et hangout med Wi-Fi og ladestationer. Nederste del af parken kaldes "Garden" – et oplyst område, samme type LED-lys, som bruges på Empire State Building, skaber en smuk stemning.
Åre Fun Ride, er bygget op til at passe alle med hop, bump og velodromer. Her kan små børn og begyndere til hardcore avancerede skiløbere finde fornøjelse. Fun Ride ligger på pist 54 i Rödkullen/Bräcke.
Åre Bjørnen
Børnefamiliernes favorit, her er der nemlig fokuseret på nybegynder- og børnebakker, krydret med 18 nedfarter. Björnen er bygget sammen med resten af Åres skiområde via to stolelifte eller med bil 6,6 km. Du kommer nemt til skiløjpen, da de fleste indkvarteringsmuligheder ligger lige ved. Her er mange nybyggede boliger til den lille familie men også til gruppen der skal bruge mange sovepladser. Det prisbelønnede designhotel Copperhill Mountain Lodge ligger også i Björnen i gåafstand af lifte, skiskole, butikker, restauranter, caféer og barer.
Børneområdet Åre Björnen & Valles Torv
Her vil mange børn starte en sjov og lang skikarriere. Området er i høj grad bygget til børn, som en tumleplads med lifte og piste, legeplads og masser af sjove aktiviteter. Omkring Valles torv ligger Valles værksted, musikstudie, mine og scene. Her møder børnene snemanden Valle flere dage om ugen, og her er også Valles afterski. I nærheden er der rullebånd og enkle tallerkenlifte. Er dagens skiløb ikke nok er der aftenski under stjernehimlen og på oplyste bakker.
Björnlandet: En eventyrskov, hvor børnene møder en bjørnefamilie på skiferie. Langs sporene er der legefulde stationer, man kan stoppe ved. Løb gennem et afterskihus, spil på træinstrumenter, kør på en træscooter eller leg bare på ski i skoven. Björnlandet ligger ved Järvenliften (B44).
Snow Park Björnen Mindre børneparker findes i Bjørneområdet. Her er lidt for de større børn, som vil lege i parken. Grønt niveau, nemme bokse og bølget terræn.
Kids Park ligger ved toppen af Björnbacken mellem Björnenlift og Vargenlift. Björnparken ligger ved Nalleiften.
Faciliteter i nærheden: Toiletter, café, varmestue, dagligvarebutik, grillplads, solterrasse, SkiStarshop.