At rejse med Havila Kystruten fra Bergen til Kirkenes er en uforglemmelig oplevelse, der byder på fantastiske naturscenerier og en dybdegående indsigt i Norges kultur og historie. Bjergene ligger fast, men vejret, lyset og lanskabet skifter hele tiden og viser nye farver og udtryk. Vi kan møde gråvejr og tåge, knitrende grønt nordlys eller strålende midnatssol. Små fiskerbyer klæber sig langs kysten til vejrbidt natur, mens kystbyerne sniger sig ind på den smalle stribe land mellem vilde bjerge og bølgende hav. Oplev højdepunkterne på den norske kyst gennem det varierede udflugtsprogram, turene kan forudbestilles hjemmefra så er du sikret plads.
Undervejs med Havila Kystruten når vi at besøge 34 havne på 7 dages sørejsen. Byerne hvor skibet lægger til om dagen fra Bergen til Kirkenes, lægges der til om natten fra Kirkenes til Bergen og omvendt. Ønskes den ultimative rejseoplevelse hvor hele Norges kyst kan opleves i dagslys, anbefaler vi en helrundrejse!
Rejsen begynder i Bergen, en by kendt for sine farverige træhuse og gamle havn. Her kan man tage en spadseretur i Bryggen, som er på UNESCO’s verdensarvsliste, og nyde den lokale fiskemarked. Efter at have sat sejl, glider skibet langs de dramatiske fjorde, hvor fjeldene rejser sig stejlt fra havet, og man kan være heldig at spotte sæler og havfugle.
Undervejs kommer du i nogle af verdens smukkeste fjorde. Vi besøger Geirangerfjorden i perioden 01.04 til 31.08 og Hjørundfjorden i perioden 01.09-31.10.
Turen fortsætter til Ålesund kendt for sin smukke jugenstil-arkitektur og spektakulære udsigt fra Aksla. Trondheim er næste stop og Norges tidligere hovedstad, berømt for Nidarosdomen, en imponerende katedral. Trondheim er rig på historie og pulserende byliv.
Videre mod nord, krydser vi polarcirklen og bevæger os ind i polarlandet hvor der er mulighed for at besøge Nordkap inden vi når til Tromsø, kendt som "Nordens Paris". Byen er et knudepunkt for arktiske eventyr og byder på et pulserende kulturliv, herunder det berømte Ishavskatedralen og Polarmuseet.
Rejsen kulminerer i Kirkenes, tæt på grænsen til Rusland, hvor man kan udforske det unikke arktiske miljø og lære om samisk kultur. Havila Kystruten tilbyder også muligheden for at deltage i en hundeslædetur eller besøge ishotellet, hvilket giver et mindeværdigt eventyr i det nordlige Norge.
Hos Norsk Rejsebureau har vi mere end 115 års erfaring med rejser lang kysten og alle vores rejsespecialister har været på denne rejse op til flere gange: Vi kan råde dig med rejsen, vi ved hvilke seværdigheder og aktiviteter der kunne være i gang og vi vejleder dig på allerbedste vis.
Rejsen begynder i vestlandets hovedstad Bergen, med de farverige og Unesco-listet huse på Bryggen. Bergen er porten til de norske fjorde og starten på dit kysteventyr. Her lægger Havila Kystrejsen fra kaj om aftenen og sejler nordpå langs Hjeltefjord, ruten som vikingerne fulgte til Shetlandsøerne og videre. Deltag i velkomstmødet, lær dine medpassagerer at kende og få masser af nyttige informationer til din rejse mod det høje nord. Forkæl smagsløgnen fra middagsbuffeten, lavet af friske kystvarer. Nyd den norske vestkyst i aftenmørket som vi sejler forbi.
Bergen kl. 14:45 - 20:30
Florø - Molde. Efter første nat om bord kan du snart med at vinke til Havila Kystens hovedkontor som ligger ved Torvik. Se Hornelen (860 m.o.h.), nyd stilheden i fjordene og landskabet vi passere. Når vi har krydset åbnet hav, navigerer skibet i den tidlige morgenstund mellem skær og øer til jugendstilperlen Ålesund, hvor man kan gå på opdagelse i den hyggelige by. I sommerperioden fra 2/6-1/9 sejles ind i Norges kronjuvel, verdensarvsfjorden Geirangerfjorden, her møder vi synet af stejle bjergsider og vilde vandfald. Rejsen fortsætter videre mod Molde, også kendt som Rosernes by. I perioden 2/9-1/11 udforskes den betagende Hjørundfjord og de smukkeste fjeldområder. Ophold ved den lille smukke by Urke, hvor flere tusinde år gamle gårde, fjorden og de frodige fjeldsider kan beundres.
Florø kl. 02:45 - 03:00
Måløy: kl. 05.15 - 05:30
Torvik: kl. 08:20 - 08:30
Ålesund i perioden 01/11-31/03 kl. 09:45-20:00
Ålesund i perioden 01/04-31/05 & 01/09-31/10 kl. 09:45-10:00 & 18:00-20:00
Urke i perioden 01/04-31/05 & 01/09-31/10 kl. 12:15 - 15:45
Ålesund i perioden 01/06-31/08 kl. 09:45-10:00 & 19:00 - 20:00
Geiranger i perioden 01/06-31/08 kl. 14:25-14:45
Kristiansund - Rørvik. Dagens første længere stop er Trondheim. den ærværdig middelalderby med en rig historie, der strækker sig tilbage til år 997. Byen blev grundlagt af vikingekongen Olav Tryggvason og har siden været Norges første hovedstad. Trondheim er kendt for sin imponerende Nidarosdomkirke, som er et vigtig pilgrimsmål og et mesterværk af gotisk arkitektur. Byens charmerende gader er fyldt med farverige træhuse og hyggelige caféer, der indbyder til afslapning. Den historiske Bakklandet byder på maleriske brostensbelagte gader og en fantastisk udsigt over Nidelven. Her er udflugter for enhver smag. Om eftermiddagen passere skibet Kjeungskjær fyrtårn inden vi sejler mellem de 6000 øer der ligger smukt spredt i landskabet, Sidst på aftenen når den marietime by Rørvik, som ligger i smukke omgivelser
Kristiansund kl. 02:45-03:00
Trondheim kl. 09:45-12:45
Rørvik kl. 21:40-22:00
Se udflugter dag 3
Brønnøysund - Svolvær. På denne strækning markere vi at Polarcirklen krydses tidligt om morgenen og sejler ind i det arktiske rige Om sommeren er her mulighed for at opleve midnatssol og om vinteren nordlyset. Mod Bodø, passerer vi den gamle handelsby Ørnes, hvor Norges næststørste gletsjer, Svartisen ligger. Turen går videre langs den spektakulære Helgelandskyst og møder luftens majestæt havørnen. Ved Bodø kan du tage på en RIB-safari til verdens stærkeste malstrøm Saltstraumen. Skibet fortsætter videre mod Lofoten, over Vestfjorden og i horisonten kan ses de op til 800 meter høje stejle fjelde kaldet Lofotveggen. Om aftenen venter Lofoten med fiskelejer, stejle fjelde og vikinger. Ved Lofoten lægges der til ved Stamsund og Svolvær. Før natten falder på, sejles igennem det smalle Raftsund.
Brønnøysund: kl. 01:35 - 01:45
Sandnessjøen: kl. 04:35 - 04:50
Nesna: kl. 06:00 - 06:10
Ørnes: kl. 10:00 - 10:10
Bodø: kl. 13:05 - 15:20
Stamsund: kl. 19:15 - 19;40
Svolvær: 21:20 - 22:15
Se udflugter dag 4
Stokmarknes - Skjervøy. Vi fortsætter gennem smalle fjorde og vilde fjelde med kurs mod Tromsø. Den pragtfulde natur kan nydes fra dækket og undervejs er der korte stop i Risøyhamn, Harstad og Finnsnes. Tromsø - porten til arktisk og byen præget af fiskeri, polarekspeditioner og vovemod. I den arktiske hovedstad skinner midnatssolen fra slut maj til sidste uge i juli. Tromsø kaldes tit Nordens Paris og byens kendteste vartegn er Ishavskatedralen. Du er også kommet til samernes rige, det oprindelige folk i Norge. Få en unik oplevelse i mødet med samer, rensdyr og den samiske kultur. I vintersæsonen indbyder det frosne landskab til oplevelsesrige ture som hundeslæde, sneskoture m.m. Fra sept.-marts sætter nordlyset ind og mens vi fortsætter nordover mod Skjervøy, håber vi på et glimt af det magiske Aurora Borealis.
Stokmarknes: kl. 01:30 - 01:40
Sortland: kl. 02:55 - 03:10
Risøyhamn: kl. 04:35 - 04:50
Harstad: kl. 07:10 - 07:45
Finnsnes: kl. 11:00 - 11:30
Tromsø: kl. 14:15 - 18:15
Skjervøy: kl. 22:10 - 22:25
Se udflugter dag 5
Øksfjord - Berlevåg. På vej til toppen af verden, for mange højdepunktet og et mål for sejladsen.Nyd det barske og storslået landskab i de tidlige morgentimer indtil vi når den arktiske by Hammerfest tidligt om morgenen. Byen er verdens nordligste beliggende by, 70,7 ° Nord. Honningsvåg er Finnmarks største fiskelandsby med 2.800 indbyggere men også porten til det spektakulære Nordkap, fastlands-Europas nordligste punkt på 71o N. Kun Svalbard-øerne ligger mellem Nordkap og Nordpolen. Fra Honningsvåg til Krøllefjord kan man i sommertiden se store rensdyrflokke og samerenes små lejre.
Øksfjord: kl. 01:50 - 02:00
Hammerfest: kl.05:05 - 05:45
Havøysund: kl. 08:30 - 08:45
Honningsvåg: kl.10:55 - 14:30
Kjøllefjord: kl.16:40 - 17:00
Mehamn: kl.18:55 - 19:15
Berlevåg: kl. 22:00 - 22:10
Se udflugter dag 6
Båtsfjord - Berlevåg. Efter et kort ophold i Vadsø forsætter skibet langs Finnmarkens dramatiske kyst, mens vi nærmer os Kirkenes som er Havila Kystrutens vendepunkt og indsejlingen til Barents-regionen. Du er nu så langt østpå som du kan komme. Blot få kilometer væk ligger grænsen til Rusland og omkring 400 kilometer nord for Polarcirklen. Kirkenes har cirka 7.000 indbyggere, de fleste af norsk oprindelse, mens et mindretal er samisk, fra Finland, og ca.500 fra Rusland. Samspillet mellem befolkninger her i nord er så stort at gadeskile både er norsk og russisk. Fra april-nov. kan du selv trække kongekrabber op fra Barentshavet, før du tilbereder et lækkert måltid. Om vinteren er der ture til det smukt dekoreret Kirkenes Snehotel og mange andre spændende aktiviteter.
Skibet vender nu om og begynder den Sydgående Rejse mod Bergen igen.
Når skibet begynder rejsen mod syd, skal man huske, at vi kun har set halvdelen af attraktionerne på Norges kyst. De havne, vi besøgte om natten på den nordgående rejse, besøges nu i dagtimerne.
Båtsfjord: kl. 00:00 - 00:30
Vardø:kl. 03:30 - 03:45
Vadsø: kl. 06:55 - 07:10
Kirkenes: kl. 09:00 - 12:30
Se udflugter dag 7
Kirkenes ligger i det nordligste Norge, tæt på grænsen til Rusland, og er en perle for turister, der ønsker at opleve den unikke skønhed og kultur i Nordnorge. Byen ligger flot ved Varangerfjorden og tilbyder en blanding af naturoplevelser og kulturelle aktiviteter.
Når du besøger Kirkenes, kan du nyde den betagende natur, der omgiver byen. Området er kendt for sine imponerende fjorde, bjerge og vilde dyreliv. Om vinteren er der masser af spændende aktivitet, hundeslædetur, snescooterture og ikke minds et besøg i ishotellet, hvor alt er bygget af sne og is.
Kirkenes: kl. 09:00 - 12:30
Vardø: kl. 16:05 - 17:00
Båtsfjord: kl. 20:00 - 20:30
Berlevåg: kl. 22:25 - 22:35
Havila Kystruten deler året op i 4 spændende temaer efter årstiderne i Norge. Forår marts - maj, oplev det klareste lys og de smukkeste bjergtinder klædt i hvidt.. Sommer maj - september, 3 årstider på en kontrastfyldt rejse. Efterår September - oktober, kysten viser sig i en stor farvepalet. Vinter oktober - marts, blinkende stjerner, vinteraktiviteter og ikke mindst det smukke nordlys.
Uanset hvilket tidspunkt du vælger, er du sikret en fantastisk oplevelse !
Havila Kystruten sejler med fire cruiseskibe langs hele Norges kystrute fra Bergen til Kirkenes: Havila Capella (2021), Havila Castor (2022), Havila Polaris (2023) og Havila Pollux (2023) Skibene har 179 kahytter og kan medbringe 640 passagerer. Flåden sejler på et mix af naturgas og elektricitet som kaptajnen kan skifte i mellem. De store batterier kan holde skibet sejlende i op til 4 timer og udleder derved 0% CO2. Uanset, hvilket skib du vælger er det et komfortabelt fristed på bølgerne - varmt, indbydende, uformelt og intimt.
Undervejs på din rejse med Havila Kystruten er der mulighed for at blive endnu rigere på store oplevelser langs den mest spektakulære kystrejse i verden. Der tilbydes mere end 70 årstidsbestemte udflugter som tilkøb. Eksperterne i kystlivet, alle skandinavisk talende, er højt kvalificeret guider som står klar til at dele deres passion som binder dem til Norges kyst og Hurtigruten.
Maden på en ferie betyder rigtig meget for den samlede oplevelse. Havila Kystruten er gået det ekstra for at du kan få en kulinarisk oplevelse, alt i mens du nyder de storslående fjelde og dybe fjorde. Smagen er Norge krydret med et internationalt twist er et tema som går igen til de fleste måltider - her vil være noget for en hver smag.
Lækre lokale norske råvarer sejles ellers lastes ombord næsten hver dag, og menuen skifter alt efter hvilken sæson og område du sejler i. Ombord på Havila Kystruten finder du ikke en buffet med masser af mennesker som står i kø. I stedet er der personlig service og servering til hvert måltid. Der veksles mellem 4 forskellige maduniverser som afspejler det område der sejles i - Smagen af fjorde, smagen af Polarlandet, smagen af Arktis og smagen af Ø-riget.
Her har vi samlet en masse information som er godt at vide. Find svarene på de oftest stillede spørgsmål, som dækker før og under din rejse. Finder du ikke svaret - kontakt os.
Havila Kystruten er det nye og det mest bærekraftige rederiet som opererer på Norges historiske kystrute, med fire splitter nye skibe fuldpakket med moderne teknologi.
Om cookies på dette site
Vi bruger cookies til at indsamle og analysere oplysninger på stedet ydeevne og brug, til at give de sociale medier funktioner og til at forbedre og tilpasse indhold og reklamer.