Vinter i Gålå
Skiløb og fantastisk natur
Gålå skiferie
Sjovt og hyggeligt samvær med skiløb i fantastisk natur. Her er skiløb til alle, især for familien som leder efter varieret skiløb. Der er mulighed for overnatning på både hotel eller i hytter og lejligheder.
Langrend i Gålå
I alt 630 km langrendsløjper hvoraf 260 km lever op til det norske landsholds krav. Gålå ligger højt og flot 930 m.o.h i Peer Gynts Rige og har et let tilgængeligt og velopkørt og præpareret løjpenet, som er forbundet med løjperne ved Fefor og Skeikampen. Her er langrendsløjper fra 3 km og op til lange heldagsture. Spænd langrendsskiene på og glid ud i det varierede snelandskab, hvor der venter turløjper i alle længder, noget til enhver dagsform og vejrforhold. På dagsturene på højfjeldet har man mange flotte fjeldudsigter mod nationalparkerne Jotunheimen og Rondane. Er vejret blæsende og sneen falder, kan man løbe i læ på de hyggelige skovløjper. Gålå Skistadion har en 5 km præpareret lysløjpe til både klassisk løb og skøjtning.
I udvalgte perioder vil der være mulighed for aftenkørsel fra kl. 17-20. Sneproduktion i begrænset omfang, når natursneen ikke er tilstrækkelig.
Godt at vide: Blåbærfjell har familievenlige piste og børnebakker med egen lift og rullebånd. Meget velegnet til børnefamilier der skal øve sit første sving eller forbedre dem.
Det ekstra
Mange sjove spændende og udfordrende aktiviteter for både børn og voksne. Prøv fx vinterbadning og mærk gyset for det iskolde vand. Tur med snesko og guide, udfordrende kælke- ræs, hundeslæde m.m.
Gålå
Blåbærfjell har familievenlige piste og børnebakker med egen lift og rullebånd. Velegnet til børnefamilier der skal øve de første sving. Det er ikke muligt med skiskole. 1 lift på 1200m lang Blåbærfjell + 1 barnelift Knerten. 1 rullebånd. Højdeforskel på 340 meter med 6 nedfarter: 2 røde, 3 blå, 1 grøn
Fefor
Er et mindre skiområde midt i Peer Gynt området. Fefor i Norge er for mange danskere deres andet hjem. År efter år vender de tilbage til dette naturskønne område som byder alt det bedste inden for langrend. Destinationen er velfungerende og der bliver taget godt hånd om gæsterne.
Langrendsløjper lige ved døren. Det store, flotte løjpenet på I alt 630 km langrendsløjper (Peer Gynt området) starter lige ude foran døren, hvoraf 230 km lever op til det norske landsholds krav.
Det ekstra
Tager du på skiferie og bor på Fefor Højfjellshotell vil du også kunne nyde godt af svømmebassin med panoramaudsigt, oplyst skøjtebane, squash og aktiviteter. Meget veludstyret fitnessrum og en hyggelig lounge.
Nationalparker
Norge er kendt for sin storslåede natur, og landets nationalparker beskytter nogle af de mest imponerende fjeld- og naturområder i Skandinavien. Dovrefjell, Rondane, Jotunheimen, Breheimen, Reinheimen og Dovre-området rummer hver især unikke landskaber og naturværdier.
Dovrefjell er berømt for sit barske højfjeld og for at være det eneste sted i Europa, hvor man kan opleve vilde moskusokser. Området har stor historisk betydning og har i århundreder været et vigtigt bindeled mellem Nord- og Sydnorge. Naturen er åben og storslået med vidtstrakte fjeldplateauer.
Rondane var Norges første nationalpark og er kendt for sine rolige fjeldlandskaber og ti markante tinder over 2.000 meter. Parken byder på et rigt dyreliv, herunder vilde rensdyr, og er særligt populær blandt vandrere, der søger fred og stilhed.
Jotunheimen kaldes ofte “De høje fjeldes hjem” og rummer Norges højeste bjerge, heriblandt Galdhøpiggen og Glittertind. Området er præget af gletsjere, dybe dale og klare fjeldsøer og er et centrum for friluftsliv og bjergbestigning.
Breheimen ligger mellem Jotunheimen og Jostedalsbreen og fungerer som en naturlig overgang mellem høje fjelde og isbræer. Nationalparken er mindre besøgt og giver mulighed for at opleve uberørt natur og dramatiske landskaber.
Reinheimen er en af Norges største nationalparker og beskytter vigtige leveområder for vildrein. Her findes store, sammenhængende fjeldområder, stejle dale og kraftige elve, som giver et indtryk af ægte vildmark.
Dovre-området som helhed er tæt knyttet til Dovrefjell og rummer både kulturhistorie og storslået natur. Samlet set viser disse nationalparker Norges enestående fjeldnatur og betydningen af at bevare den for fremtidige generationer.
Hundeslæde
Prøv kræfter med at styre en hundeslæde med 6-8 hunde spændt for. Sjov aktivitet for hele familien og alle får lov til at hjælpe til lige fra at give hundene seletøj på til at rigge af. Vælg selv om du vil prøve at være husky fører eller sidde og slappe af på kælken mens du suser gennem sneen.
Snesko
Når skiene skal have en pause men du stadig gerne vil være ude i naturen kan en guided tur på snesko være sagen. Flere gange om dagen kan du deltage i mindre grupper eller selv begive dig ud i den uberørte natur. Der er noget helt magisk ved at gå ude i skoven ved skumringstid og lytte på naturens egen lyde. Husk pandelygte og varmt tøj.
4
4
3
1
630 km
Se udvalgte ophold
Wadahltunet 8
Wadahl
4 pers.
95 m²
2 soverum
50 m
50 m
Gålå Hytte 16, Langslåvegen 60
Gålå
4 pers.
55 m²
2 soverum
300 m
300 m
Gålå Grend 25/ Gålåvegen 1298
Gålå Grend
8 pers.
73 m²
4 soverum
400 m
200 m
Toppastranda 6
Toppstranda
6+1 pers.
70 m²
3 soverum
1500 m
1500 m
Gålå Fjellgrend 821 / Blåbærvegen 52
Blåbærfjellet
5 pers.
65 m²
2 soverum
150 m
50 m
Trekanten 46
Gålå
12+6 pers.
5 soverum
1500 m
1500 m
Få et godt tilbud fra Norsk Rejsebureau
Når du tilmelder dig vores nyhedsmail får du de bedste rejsetilbud, konkurrencer og spændende nyheder direkte i din inbox.
Du deltager samtidigt om et gavekort på kr. 2.000 som du kan bruge på køb af din næste rejse. Vinderen kontaktes direkte.
Husk, du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev.
Vi glæder os til at inspirere dig !
Nyhedsbrev-form
Hvad siger vores gæster?
Med Norsk Rejsebureau får du præcis hvad du og dine rejseledsagere vil ha´ og lidt til. Du sparer tid, og du bestiller hos kompetente, lyttende servicemedarbejdere. Du sparer penge og du får sikkerhed i din bestilling.