Hurtigruten
Fra Kirkenes – Bergen
Pakkerejseresumé
- Navn:
- Sydgående Kirkenes til Bergen
- Varighed:
- 6
- Pris fra:
- 12.059 kr.
Kirkenes – Bergen 6 dage
Fra nord til syd
At rejse fra Kirkenes til Bergen er en unik oplevelse, med stop i 33 havne, der kombinerer naturskønhed, kultur og eventyr. Denne rute strækker sig langs Norges imponerende kystlinje og byder på spektakulære landskaber, fra majestætiske fjelde i nord til frodige fjorde i syd. Rejsen med fokus på naturoplevelser, hvor man ser nogen af Norges smukkeste øgrupper og fjelde i dagslys.
Rejsen begynder i Kirkenes, der ligger tæt på den russiske grænse. Her kan man opleve det arktiske klima og den rige kultur, der præger området. Efter at være steget om bord på skibet, får man mulighed for at slappe af og nyde den friske havluft, mens man glider forbi spektakulære landskaber og små, charmerende fiskerbyer. Her er er masser af tid til at opleve Lofotens svimlende skønhed og varieret natur. Undervejs sejler vi langs de smukkeste strækninger om dagen: Vesterålen, Risøyrenna, Raftsundet og Helgelandskysten.
I april og maj sejler vi ind i Lyngenfjorden og fra maj til oktober i Trollfjorden.
En af de mest betagende oplevelser er at se midnatssolen om sommeren eller nordlyset om vinteren. Hurtigruten tilbyder guidede udflugter, der gør det muligt at opleve disse naturfænomener på tæt hold.
Uanset årstiden du vælger at rejse, er du sikret en fantastisk oplevelse, for hver årstid byder på sin helt egen charme. Norsk Rejsebureau har mere end 115 års erfaring med Hurtigruten og alle vores rejsespecialister har været på denne rejse flere gange, derfor ved vi også hvilke skibe, seværdigheder og aktiviteter, som kunne være i gang når du vil afsted.
En ting er sikkert, at du får nogle helt igennem og uforglemmelige oplevelser på alle rejserne.


Afrejsedatoer – flere gange ugentlig
-
16. maj 2026 – 14. juni 2026
Fra: 19.622 kr.
-
15. juni 2026 – 31. juli 2026
Fra: 19.401 kr.
-
1. august 2026 – 31. august 2026
Fra: 17.101 kr.
-
1. september 2026 – 31. oktober 2026
Fra: 17.003 kr.
-
1. november 2026 – 31. december 2026
Fra: 12.059 kr.
Dag til dag rute
Dag 1
Kirkenes
Kirkenes ligger i den yderste nordøstlige del af Norge ved Bøkfjord, og få kilometer fra den russiske grænse. Du befinder dig omkring 400 kilometer nord for Polarcirklen. Byen har cirka 7.000 indbyggere. De fleste er af norsk oprindelse, mens et mindretal er samisk, fra Finland, og ca.500 fra Rusland. I byen kan du opleve vejskilte på både norsk og russisk.
Fra april-nov. kan du selv trække kongekrabber op fra Barentshavet, før du tilbereder et lækkert måltid. Om vinteren er der ture til det smukt dekoreret Kirkenes Snehotel.
Skibet vender nu om og begynder den Sydgående Rejse mod Bergen igen.
Tid i havn:
Kirkenes: kl. 09:00 – 12:30
Vardø: kl. 16:05 – 17:00
Båtsfjord: kl. 20:00 – 20:30
Berlevåg: kl. 22:25 – 22:35
Dag 2
Hammerfest & Tromsø
Mehamn – Tromsø. Vi tager afsked med dramatiske Finnmarken og sejler forbi Fruholmen og Europas nordligste fyrtårn. Når vi lægger til i Mehamn om vinteren, kan man deltage i en uforglemmelig snescootertur ud i polarnatten. Fra Honningsvåg er der udflugt til Nordkap og på tilbagevejen til skibet får man oplevet den smukke natur i Finnmarken. Formiddag er der ankomst til Hammerfest, verdens nordligste by, hvor du kan se Meridiansøjlen, der er på UNESCOs verdensarvsliste. Turen fortsætter sydpå med stop i Øksfjord og den gamle handelsstation Skjervøy. I foråret er der afstikker ind i den betagende smukke Lyngenfjord. Vi ankommer til Tromsø i rette tid til at opleve nattelivet og naturen. I Tromsø er der mulighed for at nyde en magisk midnatskoncert i Tromsø domkirke.
Tid i havn:
Mehamn: kl. 01:20 – 01:30
Kjøllefjord: kl. 03:25 – 03:35
Honningsvåg: 05:45 – 06:00
Havøysund: 08.00 – 08:15
Hammerfest: 11.00 – 12.45
Øksfjord: kl. 15:50 – 16:05
Skjervøy: kl. 19:30 – 19:45
Tromsø: 23:45 – 01:30
Se udflugter dag 2 sydgående
Dag 3
Vesterålen & Lofoten
Tromsø – Stamsund. Sov ikke for længe – naturoplevelserne står nemlig i kø denne dag. Tidlig ankomst til Harstad, hvor du kan deltage i udflugten “en smag af Vesterålen”. Fra Harstad sejles videre gennem det betagende landskab til Vågsfjorden, mod Vesterålen og Lofoten og det smalle og lavvandede Risøyrenna og Stokmarknes, hvor Hurtigrutemuseet kan besøges. Nu nærmere vi os, der for mange er rejsens højdepunkt, den spektakulære 2 km lange Trollfjord. Her vil skibet forsøge at tage en afstikker ind i fjorden. (fra slut april til midt september). Her kommer skibet HELT tæt på bjergsiderne og du kan næsten røre dem med hænderne, en utrolig oplevelse. Dagen afsluttes med indsejling til Svolvær, langs den massive Lofotenvæg, Stamsund og krydsning af Vestfjorden, før ankomst til Bodø
Tid i havn:
Tromsø: Kl. 23:45 – 01:30
Finnsnes: Kl. 04:20 – 04:40
Harstad: Kl. 08:00 – 08:30
Risøyhamn: Kl.10:45 – 11:00
Sortland: Kl. 12:30 – 13:00
Stokmarknes: Kl. 14:15 – 15:15
Svolvær: Kl. 18:30 – 20:30
Stamsund: 22:15 – 22:30
Se udflugter dag 3
Dag 4
Polarcirklen
Bodø – Rørvik. I dag krydser vi polarcirklen 66o33o N og fejre dette med en sjov arktisk tradition. Vi sejler langs Helgelandskysten, hvor vi holder udkig efter de unikke klippeformationer. Vi kommer forbi de berømte fjeldetoppe De Syv Søstre, som er omspændt af myter og eventyrlige historier. Mellem anløbshavnene Sandnessjøen og Brønnøysund – findes syv bjergtoppe, der er så smukke, at en lokal legende hævder, at de er forstenede kvindelige trolde. Forbi Torghatten, fjeldet kendt for sit berømte karakteristiske hul i midten, som stadigvæk tydeligt ses, hullet efter Hestmannens pil. Hen på eftermiddagen ankommer vi til Brønnøysund, en lille charmerende by med lystbådehavn og Norsk Havbrukssenter
Tid i havn:
Bodø: Kl. 02:30 – 03:30
Ørnes: Kl. 06:25 – 06:35
Nesna: Kl.10:25 – 10:35
Sandnessjøen: Kl.11:45 – 12:15
Brønnøysund: Kl. 15:00 – 17:25
Rørvik: Kl. 21:00 – 21:30
Se udflugter dag 4
Dag 5
Trondheim & Kristiansund
Trondheim – Ålesund. Tidlig morgen er der ankomst til farverige Trondheim. Ca. 3 timer er afsat til at kunne gå på opdagelse i lokalhistorie og ikke mindst Nidarosdomen. Herefter sejler vi forbi Munkholmen Hitra og tusindevis af øer og små holme, Kristiansund og Molde, hvor der lægges til en kort stund. Kristiansund ligger på fire øer, hvor tørret, saltet torsk, klipfisk, er vigtig mad. Byen er en af Norges tættest befolkede byer og landets mest tætbebyggede område på grund af øernes relativt lille størrelse. Fra Molde kan man deltage i udflugten på den berømte og naturflotte Atlanterhavsveien, den 8,2 km lange naturskønne vej der strækker sig over 8 broer. Hen ad midnat lægges der til kaj i Ålesund.
Tid i havn:
Trondheim: Kl. 06:30 – 09:30
Kristiansund: Kl. 16:30 – 17:30
Molde: Kl. 21:15 – 21:45
Se udflugter dag 5
Dag 6
Ålesund & ankomst Bergen
Ålesund – Bergen. I løbet af natten har skibet lagt til i Torvik, Måløy og Florø. Nu er de fleste fjorde lagt bag os og landskabet bliver igen mere frodigt når vi nærmer os Bergen. Inden Bergen skal vi nyde den marlerriske Nordfjord ved Josteldalsbræen, vi passere Sognefjordens udmunding som står i skrap kontrast til det frugtbare landskab for enden. Den utrolige smukke Bergen by kommer stille til syne i horisonten. Nu slutter rejsen med Hurtigruten, og der skal tages afsked med venner, medpassagerer og besætningen.
Tid i havn:
Ålesund: Kl. 00:30 – 01:20
Torvik: Kl. 02:35 – 02:45
Måløy: Kl. 05:45 – 06:00
Florø: Kl. 08:15 – 08:30
Bergen: Kl. 14:45
FAQ
Årstiderne
Hurtigruten deler året op i 4 spændende temaer efter årstiderne i Norge. Forår marts – maj, oplev det klareste lys og de smukkeste bjergtinder klædt i hvidt. Sommer maj – september, 3 årstider på en kontrastfyldt rejse. Efterår September – oktober, kysten viser sig i en stor farvepalet. Vinter oktober – marts, blinkende stjerner, vinteraktiviteter og ikke mindst det smukke nordlys.
Uanset hvilket tidspunkt du vælger, er du sikret en fantastisk oplevelse !
Verdens smukkeste sørejse
Majestætiske fjorde, uberørte naturscenerier, afsidesliggende havne og meget, meget mere, krydret med en dejlig stemning om bord, en oplevelse for livet – på første parket! Uanset hvornår på året du vælger at rejse er du sikret en fantastisk oplevelse, for hver årstid byder på sin helt egen charme. Hurtigruten er en oplevelse for livet.
Skibene & kahytter
Tag på en interaktiv 360 graders tur rundt på de fleste skibe og se alt fra kahytter til restauranter.
Hurtigruten består af en flåde på 12 skibe, hvoraf de 7 sejler op langs den norske vestkyst. Hvert skib har sin helt egen stil og design, fra kunstværkerne ombord til skibets farver og interiør. På trods af deres forskelligheder, giver de alle, den samme intime rejseoplevelse som vi her hos Norsk Rejsebureau er så stolte af.
Ombord kan du hygge dig i de store og komfortable saloner, med panorama udsigt til noget af verdens smukkeste natur, der stille glider forbi.
Alle skibene, bortset fra de ældre og mindre fartøjer, har et lille bibliotek, hvor du kan fordybe dig i en god bog, og en café, der serverer snacks og drikkevare 24 timer i døgnet. Flere af de nye skibe har også spabad og motionsrum, så du kan holde dig i form eller bare slappe af endnu mere.
Ombord vil du tydeligt kunne se de tætte bånd til kystsamfundene. Da Hurtigruten fungerer som en kystrejse og samtidig er et transportmiddel for folk langs kysten, har den en unik position i det norske kystliv. Når du går om bord på et af Hurtigrutens skibe, går du om bord på en traditionsrig rejse, der har varet i over 130 år.
Du vil opleve et behageligt tempo om bord, udsøgt mad og smuk natur i hyggeligt selskab med andre rejsende.
Du kan vælge blandt et stor udvalg af komfortable kahytter. De varierer i størrelse og placering – nogle gange inden for samme kategori. En hovedregel er, at de kahytter, der ligger på de højere dæk, har et stort vindue, mens de på lavere dæk har koøje.
Hvad er inkluderet
• Rejse med Hurtigruten med kahyt i kategori efter eget valg
• Helpension – Daglig morgenmad, frokost og middag i skibets hovedrestaurant Torget. Få en smag af Norges kulinariske traditioner med lokale råvarer og friske ingredienser fra de lokale havne
• Te og sort filterkaffe. Ubegrænset udvalg af te og sortfilterkaffe
• Valg af Kahytsnummer, ved 12 dages rejse er der gratis kahytsvalg, ved halv tur er der tillæg for kahytsvalg.
• Besøg 34 havne – lige fra rolige landsbyer til blomstrende byer, oplev hverdagen og kulturen på kysten
• Foredrag om historie, biologi, geografi, geologi og kultur, der giver rejsen indhold og hjælp til at forstå forholdene på destinationerne
• Information om udflugter
• Interessante præsentationer på dækket
• Udlån af vandrestave, snesko, pandelamper, ispigge til sko og støvler til vandreture afhængigt af årstiden
Maden om bord
HVER ÅRSTID BYDER PÅ SIN SÆRLIGE SMAGSOPLEVELSE
Få historien om rejefiskeri, smag derefter de dejlige friske Lyngenrejer, som serveres på dækket af lokale fiskere om foråret. Om efteråret serveres der nyplukkede multebær, som er håndplukket af en ældre dame fra Finmarken, der leverer dem direkte til skibet.
Baseret på sæsonens friske råvarer laver kokkene enten 3 retter middage eller bugnende buffeter. Langs kysten, står menuen ofte på alt frisk fra havet, friske grøntsager og hjemmelavede smagsfulde saucer.
AFSLUTNING PÅ EN OPLEVELSESRIG DAG
Hver middag afsluttes med traditionelle desserter som hjemmelavet kager, sorbeter eller budding – gerne med bær coulis. Middagen skal være en afrunding på de oplevelser, du har haft i løbet af dagen. Efterfølgende kan du slappe af i en af de mange saloner og barer.
FASTE MÅLTIDER
- Morgenmad kl. 7:30-10:00 (fri bordplads – buffet)
- Frokost fra kl. 12:00 / 14:00 (fri bordplads- buffet)
- Middag fra kl. 18:30 / 19:00 (fast tildelte siddepladser – enten buffet eller 3-retters menu)
I de fleste perioder er 2 spisetider til middag. Tidspunkterne bliver oplyst om bord. For gæster der har bestilt helpension, er første måltid før afrejse fra Bergen, mens sidste måltid er brunch på ankomstdagen i Bergen. Vi gør opmærksom på at tidspunktet for måltiderne kan variere.
Menuen som serveres er norsk. Morgenmadsbuffeten har et udvalg af kødpålæg, ost, æg, mælkeprodukter, frokostblandinger og frugt. Frokosten er Hurtigrutens berømte ”kolde bord”, med et udvalg af fiskeretter, kødpålæg, salater, diverse varme retter, desserter og frugt. Middag er en fast 3 retter kystmenu. Enkelte dage er der koldt bord om aftenen, mens der er fast menu til frokost.
Vandet fra hanen kan sagtens drikkes. I restauranten kan købes vand, mineralvand, vin eller øl. Har du valgt Select kahyt er der inkluderet kaffe/te aftale. Ved køb af vinpakke, vil du få 1 flaske vin til middagen hver dag. Vand fra hanen er tilgængelig i cafeteriet og i barområdet.
A LA CARTE – FORKÆL DIG SELV
På hele- og halve rundrejser er maden inkluderet. Men Hurtigruten tilbyder et middagsalternativ. Du kan vælge at spise Hurtigrutens faste middag i restauranten, eller opgradere til en a la carte menu mod et lille tillæg. Alle ingredienser er fra lokale leverandører langs Norges kyst og norsk madtradition er velintegreret i dette koncept. Det er muligt at få a la carte på 7 af Hurtigrutens skibe.
Tillæg for opgradering til a la carte
Pris pr. person pr. middag
3 retter a la carte pr. pers. DKK 194
5 retter a la carte pr. pers. DKK 239
OBS! A la carte kan forudbestilles eller i NOK om bord.
Vi tilbyder internetadgang via Starlink på alle vores skibe (hvis blot de norske opdagelsesrejsende, der grundlagde HX i 1896, kunne se os nu). Men vær opmærksom på, at vi ofte sejler i fjerntliggende områder med begrænset forbindelse, og streaming understøttes ikke.
Udflugter
Gør en spændende rejse endnu mere oplevelsesrig
At rejse med Hurtigruten er at åbne sig for en verden af oplevelser. Fra kulturelle og historiske møder til vidunderlig natur og dyreliv.
Under din rejse på Hurtigruten er der mulighed for at blive endnu rigere på store oplevelser i naturskønne omgivelser. Der tilbydes i alt 74 forskellige udflugter, alle med skandinavisk talende og højt kvalificeret guider, så du kan få endnu flere dejlige oplevelser.
Udflugten kan variere fra én time til en hel dag. Ved de landgange hvor skibet kun ligger til kaj i kort tid, men hvor der tilbydes udflugter der varer en hel dag, lægger Hurtigruten fra kaj, hvorefter bussen kører ned til næste havn og støder til efter udflugten. Dermed er du sikret at komme ombord på Hurtigruten igen, bare fra næste havn.
Bestil hjemmefra
Udflugterne kan bestilles om bord på Hurtigruten – Vi anbefaler dog at bestille hjemmefra for at være 100% sikker på plads på udflugten.
OBS! Vær opmærksom på at der er perioder for udflugterne. Nogle udflugter køres kun om sommeren, andre om vinteren. Du kan dog læse mere om vores udflugter nederst på siden.
Niveau for deltagernes fysiske formåen:
1 – For alle.
2 – For de fleste, men kræver dog nogen fysisk formåen.
3 – For deltagere i god fysisk form.
4 – For deltagere i ekstra god fysisk form.
Transport
Den nemme og hurtige vej til Bergen eller Kirkenes
Norsk Rejsebureau gør det nemt og enkelt at komme frem til din start på rejsen enten i Bergen eller Kirkenes. Bestil med fordel din flybillet, transfer og hotel hjemmefra. På alle flybilletter og hoteller er der dynamiske priser, jo tidligere bestilling, jo billigere.
Læs mere om Hurtigruten
Skibe & kahytter
Her kan du læse mere om Hurtigrutens skibe. Se dæksplaner, læs fakta og se billeder indefra og udefra af skibene.
Hurtigruten udflugter
Under din rejse på Hurtigruten er der mulighed for at blive endnu rigere på store oplevelser langs den mest spektakulære kystrejse i verden.
Pakkeliste
Få tips og gode råd til hvad du bør pakke fordelt på de fire årstider når du skal med Hurtigruten.
De 4 årstider
Læs mere om de 4 årstider langs den norske kyst. Hver årstid har sin helt egen charme fra Midnatssol til Nordlys.
Se vores andre rejser med Hurtigruten
Årstiderne – forår & efterår
Læs mere om hvilken årstid der passer dig. Nyd fjordene i det blomstrende forår eller i det farverige efterår
Norge
Norge er et helt fantastisk land at holde ferie i. Uanset om det er sommer eller vinter.
Espedalen
Espedalen er en naturskøn dal beliggende i Gudbrandsdalen og det ideelle feriemål for naturelskere og eventyrere. Området byder på fantastiske udsigter i den uimodståelige fjeldnatur, klare søer og imponerende bjerge, der skaber en perfekt ramme for både afslapning og aktiviteter. Med sin rige flora og fauna er Espedalen et sandt paradis for dem, der elsker at udforske naturen.
Antarktis
Oplev smukke Antarktis. Sejl med HX Expeditions på et fantastisk eventyr og oplev isbjerge og de legesyge pingviner.
Skibe & kahytter
Her kan du læse mere om Hurtigrutens skibe. Se dæksplaner, læs fakta og se billeder indefra og udefra af skibene.
Himlens eget lysshow
Få et godt tilbud fra Norsk Rejsebureau
Når du tilmelder dig vores nyhedsmail får du de bedste rejsetilbud, konkurrencer og spændende nyheder direkte i din inbox.
Du deltager samtidigt om et gavekort på kr. 2.000 som du kan bruge på køb af din næste rejse. Vinderen kontaktes direkte.
Husk, du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev.
Vi glæder os til at inspirere dig !
Nyhedsbrev-form
Hvad siger vores gæster?
Med Norsk Rejsebureau får du præcis hvad du og dine rejseledsagere vil ha´ og lidt til. Du sparer tid, og du bestiller hos kompetente, lyttende servicemedarbejdere. Du sparer penge og du får sikkerhed i din bestilling.