Del

Trysil

SKIFERIE I TRYSIL


Sød musik i mange skiløberes øren. Hele 66 piste og 31 lifte fordelt på 4 sammenhængende skiområder. Ét skieldorado for alle. Trysil er et yderst velfungerende alpint skiområde: pertentligt velpræparerede piste, mange i læ i fjeldskov, og en vigtig lokation for skisport i Norge. Brede boulevarder som alle kompetencer kan gebærde sig på. 2 fjeldsider forbundet af stolelifte og transportløjper og med hver deres tilbud. Familievenligt - Grønne, blå, røde og sorte piste ligger side om side. I kan mødes i bunden, hvis I suser nedad på forskellige farver. Variation i skiløb og 3 børneområder gør Trysil til familiens alpinfavorit nr. 1.

BØRNENES TRYSIL

Børn stortrives i de 3 store børneområder, hvor også Trysils nuttede maskot Valle huserer.
Trysil Turistsenter: Eventyr: lifte, rullebånd og terrænpark. Figurer, igloer, kælkebakke,snekarrusel, toiletter, grillhus, varmestue m.m.
Trysil Høyfjellssenter: Gammelgård. Børneliftene fører trygt de små til tops. Nedad møder de bl.a. snakkende blåt træ og en gal krage! Kælkebakke, toiletter, varmestue, miniskuespil på børnenes supertorsdag i Gammelgård.
Skihytta: Liften ”Bamse” sørger for at få de små op; på turen ned møder de spændende figurer. Iglo og grillplads.
Børnepasningen i Trysil Skiskole tager imod børn fra 1 år. Her kan de små varme og hygge sig, mens forældrene udforsker pistene.
Her tegnes, spilles spil, ses film og leges med nye venner. Dagligt kl.10.45-15.00, fra 21. dec. 

Valles vinteruger giver børn til og med 6 år gratis gruppeskiskole, skileje, SkiPass i ugerne 2-6. Begrænset antal pladser, ført til mølle, bestil nu. Den lille betingelse for det uimodståelige tilbud: Samtidig med bestilling til børn, skal du bestille liftkort til min. 1 voksen i min. 4 dage. Bestilles senest 13. oktober 2016.

SNOWBOARD

Hovedparken, Parken Trysil, ligger ved Trysil Turistsenter og har rød og sort linje, Blåparken ligger ved siden af Parken Trysil, den grønne linje i Eventyrområdet. Også grøn linje i børneområdet ved Trysil Høyfjellssenter.

  • Grøn linje er enkle og brede boksere, rails og pukler.
  • Blå linje er stadig enkle elementer, men med plads til at teste nye tricks. 2 hoplinjer med hver 6 hop. Blåparken ligger ved Fjellekspressen T2, Trysil Turistsenter.
  • Rød linje løber parallelt med den sorte linje og begynder på toppen af Knettliften T8. Den starter med 4 fede hop og forsætter ned til højre side i Parken Trysil.
  • Sort linje Venstre side i Parken Trysil. Sort er kun til profferne.
AKTIVITETER FOR ALLE

Stort fast ugeprogram uge 52-13. Prøv også en stemningsfuld kanefart eller en hundeslædetur. Prøv det store Oplevelsesbad med klatrevæg, børnebassiner og Flow Rider på Radisson Blu.

DET EKSTRA

Afslut dagen på ét af 22 serveringssteder i og omkring pistene. Sandwich, sushi, pasta, pizza eller en god bøf. Trysil har dét, der får dine tænder til at løbe i vand (også maden)! Trysil har virkelig god Ski in / Ski out. Vi kunne nævne mere, men det er svært at vælge.
Er du alpinist  - prøv Trysil. Tryslinger er i øvrigt et meget laid-back folkefærd.

LANGREND

Vidste du at Trysil faktisk kan tilbyde et ”forbavsende flot og godt langrendsterræn” (citat tilfreds kunde).
100 km præparerede langrendsspor, mange af dem også til skøjteteknik. Korte som lange runder. Tjek ruteforslagene og lav din drømmerute. Let skovterræn, udsigter ind over Sverige, tur rundt om Trysiltoppen (evt. skibus hjem!). Måske ”forbavsende”, men et faktum.

Priser på liftkort og skileje