Del

Hemsedal

Hemsedal Skisenter


Hemsedal, nordmændenes egen favorit, kaldes også ”De Skandinaviske alper”. Dette har en noget  wauw-agtig effekt på os fra lavlandet. Beliggenheden 625-1.920 m.o.h. er baggrund for en lang snerig, snesikker sæson nov - maj. Her er masser af herlige snowboard- og skioplevelser på 52 velpræparerede piste, 4 terrænparker, skicrossarena og stort børneområde. I Hemsedal trives både de erfarne alpinister, nybegynderen, unge som gamle. 

Børnenes Hemsedal

Børneområdet Valle, ved foden af liftene, er det rene eldorado for seje, små skiløbere. De kan boltre sig i sikre omgivelser med enkle lifte og blide bakker. Den børneglade snemand Valle indtager Hemsedal fra i år. Valle har høj nutte-faktor og er i bakkerne man-lør. Hyggeligt.

HEMSEDAL SKI SAFARI

20 skilege for hele familien. Ingen guide, I skal følge spor m.m. Resultat: børnene morer sig og voksne får aktiveret det indre legebarn. Foregår over store dele af fjeldet. Safarien er opdelt i grøn, blå og rød sværhedsgrad. Grøn = fx Anders And & Co Mini Selftimer. Play Park, legepark med rails, bump og pukler, perfekt til kommende ”jibbestjerne”, Bjørnesporet, følg det ind i Bjørnhulen…hvis du tør. Blå = fx Panoramaparken Snow Park med ”Easy Riding” og den bedste udsigt. BMW X-drive Race Arena, uh, her er fart på: startport og tidstagning. Rød = fx Big Air Bag: tricks i luften, med garanti for blød landing! Åbent dagligt.

VALLES BØRNEPARK

Tager imod børn fra 6 mdr. til 8 år. Her kan børnene ha’ en hyggedag, eller blot nogle timer, med leg og sjov. Separate rum, hvor små børn kan sove, og udenfor til børn, som sover i barnevogn. Alt under kyndig overvågning af uddannet personale.
Udendørs skibørnehave, med mange aktiviteter.
Valles vinteruger giver børn til og med 6 år gratis gruppeskiskole, skileje, SkiPass i ugerne 2-6. Begrænset antal pladser, ført til mølle, bestil nu. Den lille betingelse for det uimodståelige tilbud: Samtidig med bestilling til børn, skal du bestille liftkort til min. 1 voksen i min. 4 dage. Bestilles senest 13. oktober 2016.

Snowboard 

Hemsedalsparken by Burn: 800 m rails, 1 gigant barrel, 1 wallride, 1 flagpole, 6 hop, 1 big jump. Pist 42.
Jump Street: 900 m, 2 blå linjer i alt 12 railelementer, 6 hop, 1 wallride. Pist 33.
Panoramaparken: 500 m, blå linje, 2-3 railelementer, 1 hop, 1 corner. Pist 4.
Play Park: 400 m, grøn linje med elementer for børn og nybegyndere, 3 railelementer, 4 hop, doseringer og bølger. Pist 2.

Langrend

I og omkring Hemsedal, i alt 120 km maskinpræparerede løjper i skov og dalterræn. 90 km snescooteropkørte og mærkede højfjeldsløjper, åbne fra uge 7. Benyt Live GPS tracking og følg med i hvor og hvornår præpareringsmaskinen har opkørt løjperne. Fra uge 7 servering i Flævasshytta i Holdeskaret.

Aktiviteter

Spændende, actionfyldte og sjove aktiviteter
for hele familien. Fx Hemsedal Skishow, skøjtebanen, snowracing, bowling, topture, snescooter m.m. 

Det ekstra 

Spis frokost med storslået udsigt på Skarsnuten. Pizza, pasta og kager på Hollvin Restaurant & Bar. Lette anretninger på Experten Sportsbar. Steak på Big Horn Steak House. Sluk tørsten i 14 barer & natklubber eller tank selv op i Hemsedals nye vinmonopol. I Velkomstsenteret: supermarked, sportsbutikker, sportsoutlet, House of Hygge (brugskunst).

Priser på liftkort og skileje