Del

Hafjell

Hafjell Skisenter


Hafjell, et af Norges største skiområder, tilbyder en super ramme omkring "flere-generationer-sammen-familieskiferie".

Hele Hafjell forbindes sammen af 14 lifte og 1 gondollift, så de 44 km piste alle kan testes. ”Absolut fantastisk skiløb” siger en af vores lige så absolut kræsne alpinkunder. Har du mod på skiløb efter mørkets frembrud? 6 km oplyst pist. Liftkortet gælder i øvrigt både til Hafjell og Kvitfjell (½ time i bil). I Hafjell får du super alpint - top langrend. 
Børnenes Hafjell

Børn og unge nyder det veltilrettelagte "børnehafjell".  Hafjells skiløb og mange aktiviteter. 2 børneområder, dal og top.
Hafjellstoppens børnepark, ”FrontYard for kids" er tryg, lærerig og super underholdende med bla. varmestue, 2 nye bakker m.m. Lang kælkebakke med sus i maven. Sejt og varieret snowboard i varieret terrænpark.

I 2013 renoveredes Mosetertoppens børneområde til FrontYard - en både tryg, lærerig og super underholdende børnemagnet. Også snowboardpark med brede og smalle boxer, pukler og hop.
Her i Hafjell leger filuren Mikkel Ræv skifærdighederne ind i de ivrige børneben, og via Hafjell Skimovie kan de små alpinstjerner i øvrigt se sig selv lyse på internettet!

Snowboard

Snowboardpark med brede og smalle boxer, pukler og hop. Mere avanceret snowboard i BackYard ved gondoltoppen: blå, rød, sort alt muligt samt hop fra 1 til 7 m og 7 - 22 m.

Langrend

Hafjell har et af Norges rigtig gode langrendsløjpenet, 300 præparerede km. Start fra toppen omkring Gaiastova, ca 12 km i bil hvis I bor i dalen (bomvej NOK 30), alternativt Gondolliften op (rabat for langrend´ere) Her kan I få lange, skønne dage i den smukke natur mod fx Pellestova og Nordseter.

Det ekstra

Det store Lekeland ved hotellet. Kaffe med udsigt fra Topcaféen, 1.030 m.o.h. Bobslædebane (5 km). Snerafting. Lillehammer 15 km.

Priser på liftkort og skileje hos Hafjell Resort