Del

Sälen Tandådalen

TANDÅDALEN 

Tandådalen – for alle slags skiløbere, på alle niveauer og selv til eksperten er her udfordringer. I det rolige østlige skiområde findes brede blå og røde Carving pister og Sälens største Snow Park. I det solrige område omkring Tandådalstorget er de mere udfordrende pister og tæt på Solliften ligger de fleste af områdets sorte pister. Tandådalen kaldes også Sälens puls, her er fuld fart, de unge og større børns foretrukne tumleplads til vinterferien.
Tandådalens skiområde er forbundet med Hundfjället via transportlifte.
Tandådalen har mange spisesteder indenfor kort afstand, Poolarium med swimmingpool, sauna, spabad og café.

Børneområde

Valles Skiland Tandådalstorget ligger til højre for Stora Backen, er til små nye skiløbere. Her er tallerkenlift, rullebånd og mange børnevenlige bakker med Vallefigurer og sjove ting som børnene kan svinge rundt om. I området: toiletter, café, legeplads, varmestue, grillplads og SkiStarshop, skiskole.
Valles Skiland Östra Tandådalstorget ligger i venstre side af skiområdet. Her er Vallefigurer, rullebånd, 2 tallerkenlifte, skikarrusel og grønne pister. I nærheden: toiletter, café, varmestue, grillplads og SkiStarshop, SkiStar

Snowboard

SkiStar Snowpark – Östre Tandådalen med masser af features med rails, boxer og hop fra nem grøn til den avancerede røde linje. Parken ligger ved siden af Östliftene.

Tandådalen – Big Air Arena finder du ved siden af Parliftene. Big Air Arena er det første der bygges til sæsonen. Hoppet er i kategorien sort, så den avancerede skiløbere kan tage udfordringen op. Arenaen er oplyst og har åbent som liftene.

Fun Ride – ligger i Hundfjället som nemt kan nås med transportliften. I Skistar Fun ride, er der
hop, bump og velodromer, der er tilpasset alle, fra små børn og begyndere til avancerede skiløbere.

Langrend

3 km flombelyst, 3 km (Pusenslingan), 11 km (Kalven rund. Sporene starter ved sporcentralen i centrum af Tandådalen

Boligområder ved Tandådalen

 

Her er noget for enhver smag, nogen tæt på skiområdet andre af de lidt større hytteområder ligger lidt længere væk fra Tandådalens skiområde. Vi har blot nævnt nogle af de mest populære områder, men der findes mange mange flere

Solbacken: Nye lyse og smagfulde lejligheder blot 400 m fra lift, pist, SkiStar-Shop og restauranter.
Grå Byn: Mange lejligheder med stor variation i stil og størrelse fra 4-8 pers. Glid til lift 200 m. Gåafstand til al service.
Röde Byn: Populære 6-8 pers. lyse lejligheder, tæt på Tandådalens lifte og service (200 m) Boliger med 2 senge op til 16 senge.
Ski Apartments Tåndalen: Nye 8 pers. lejligheder med ski in / ski out til pist. Lyse og hyggelige med gåafstand til butikker restauranter m.m.

 

Liftkort og skileje priser 2019/20 - alle priser er i DKK