Del

Gålå

Gålå byder på varieret skiløb


Fantastisk destination for familien som leder efter varieret skiløb. Her er noget for voksne og børn fordelt på et stort skianlæg. Gålå kan der køres til på ganske kort tid fra Lillehammer og Oslo. Der er mulighed for overnatning på både hotel eller i hytter og lejligheder i dejlige frie omgivelser med god udsigt.

Sjovt og hyggeligt samvær under skiløb i fantastisk natur
Udfordringerne er fordelt på 2 fjeldsider. Blåbærfjell har familievenlige piste og børnebakker med egen lift og rullebånd. Valsfjell har lidt større udfordringer. De i alt 15 piste samles i bunden, så de mindste og far kan mødes med mor igen og igen i løbet af en dejlig dag på ski.

Liftinfo 2021/2022

Trollheisen og Gålågynten kører Mandag-fredag kun som en transportlift om eftermiddagen kl. ca. 15-16 for at dække transport-behovet til hytterne. I højsæsonen kører Wadahl Heisen, Trollheisen og Gålågynten dagligt.
Pr. august 2021: Det er usikkert om stoleliften på Valsfjell vil være i drift for vinteren 2021/20211.   

Børnenes Gålå

Gålå har sjove, børnevenlige bakker. Børneområdet Knerte og Gålå´s troldeskov er et hit. Her er 2 børneklubber, Bamseklubben for de 3-6 årige som er nybegyndere og med fokus på leg på ski og Knerten Klub er for de 6-11 årige, som kan stå på ski og som elsker at have det sjovt.
Snowboard & Det ekstra

Snowboardpark med flere spændende elementer.  Mange sjove spændende og udfordrende aktiviteter for både børn og voksne. Prøv fx  vinterbadning og mærk gyset for det iskolde vand. Tur med snesko og guide, udfordrende kælke- ræs, hundeslæde m.m.

Langrend
I alt 630 km langrendsløjper hvoraf 230 km lever op til det norske landsholds krav.
Priser på liftkort og skileje 2021/22 - alle priser er i DKK