Del

Skiferie i Beitostølen

Beitostølen - en destination for hele familien. Beitostølen - En hyggelig fjeldlandsby, 900 m.o.h. Her er ski for hele familien, også de allermindste børn og bedsteforældrene. Skiferie i Beitostølen er en uforglemmelig oplevelse. At bo i Beitostølen, eller i almindelig tale Beito, er at bo ”midt i det hele”. Uanset overnatning er der gåafstand til alt.  Den 1,5 km lange "by" har en super-hyggelig og livlig vinterstemning. Sneferie"style" - også til jer, der ikke står på ski. her er masser af hyggelige caféer, restauranter, pubber, mikrobryggeri, afterski m.m.   Forskellige prisklasser på alt og fra små hyggelige til større serveringssteder med hver sit speciale: tapas, pizza, á la carte. 3 store supermarkeder til gæster der bor med selvhushold. Coop har Take away, bageri 

SKILØBET

Området har 2 alpincentre: Beitostølen Skisenter for børn og let øvede skiløbere (grønne, blå og røde piste) - og Raudalen Alpinsenter til løberen, som ønsker fart og spænding (røde og sorte piste). Kun avancerede skiløbere vil mangle udfordringer her. Langrendsmulighederne er i en liga for sig selv, hvor der er mange turrunder og terræntyper som kan tilpasses vejrlig og dagsform. Beito er kort sagt et sted for hele familien - en skirejse og skidestination i særklasse. 

BØRNENES BEITOSTØLEN 

For de mindste og lidt større børn sker der hele tiden noget i Beitostølen. Skifærdigheder læres under sjov, kyndig vejledning i børnebakkerne og skiskolen. Bag Bergo Hotel findes lille legeland med bakke og kugleløjpe (ingen skitræk). Når benene ikke kan klare mere ski, tilbyder Beitostølen aktiviteter, bl.a. hundeslædekørsel, børnesnescooter, kælkning, hundeslædekørsel m.m. 

SNOWBOARD 

Stor snowboardpark med egen lift og flere hop for både begyndere, øvede og avancerede. Forskellige hoplængder, hvoraf mindst 2 er store hop. I alt 15 rails, hvor ens indre extreme snowboarder kan udfolde sig i skønne omgivelser - og med passende udfordring.

LANGREND 

Beitostølen byder på noget af Norges bedste langrendsterræn. 320 km flotte løjper i en smuk kulisse mellem Jotunheimens fjeldtinder. Turrunder i og omkring Beitostølen har forskellige længder og sværhedsgrader, og turen kan gå i skovterræn, eller Ola-Expressen kan tages op til højfjeldets løjper, der fører ind i Jotunheimen. En aftentur på lysløjpen er en meget stemningsfuld oplevelse. 
I alt 320 km langrendsløjper, hvoraf 280 km er præparerede.
Løjper i skovterræn 2, 5, 5, 6 og 8,5 km.
Mærkede højfjeldsløjper 4, 5, 7, og 22 km.
Lysløjpe 6 km (åben til 22:00). 

AKTIVITETER 

Der sker noget hver dag, eftermiddag eller aften. Ugen har et fast program: Velkomstmøde om søndagen, og derefter går det slag i slag med familiemesterskab på kælk - en ægte Beitostølenspecialitet, tegnefilm, svømmehalsbesøg, spa, snerafting, hundeslædekørsel, lavvo-aften (bålhygge i samertelt), slalomkonkurrence, sneskoture, snowrafting m.m. 
Beitostølen har en af Norges største skiskoler. Her lærer unge som gamle at blive gode skiløbere og derfor er det et ideelt sted for hele familien at lære at stå på ski og nyde skiferien fuldt ud.

STORT MØDESTED

2000m2 servicebygning midt i centrum ved bunden af Ola-Expressen. I stueetagen ligger Velkomstcenteret, skiskolen og Beito Aktiv og Beitostølen Rental . I de moderne lokaler er der skileje, skiservice og ikke mindst udleje af skibokse.
På 1.salen med fantastisk udsigt, ny italiensk restaurant ”Lodge 900” som byder på stenovnbagt pizza, pastaretter og lokale specialiteter. Stor solrig tagterrasse med udeservering - perfekt til et pitstop og afterski.


Udbygning: Beitostølen vil de kommende år blive udvidet med endnu flere lejligheder. Det betyder at der i perioder kan forekomme støj og trafikale gener i centrum i forbindelse med byggeaktiviteterne.

Priser på liftkort og skileje 2022/23 - alle priser er i DKK
Beitostølen