Del

Skiferie i Trysil

Sød musik i mange skiløberes øren. Hele 68 piste og 31 lifte fordelt på 4 sammenhængende skiområder. Ét skieldorado for alle. Trysil er et yderst velfungerende alpint skiområde: pertentligt velpræparerede piste, mange i læ af fjeldskov, og en vigtig lokation for skisport i Norge. Brede boulevarder som alle kompetencer kan gebærde sig på. 2 fjeldsider forbundet af stolelifte og transportløjper og med hver deres tilbud. Familievenligt - Grønne, blå, røde og sorte piste ligger side om side. I kan mødes i bunden, hvis I suser nedad på forskellige farver. Variation i skiløb og 3 børneområder gør Trysil til familiens alpinfavorit nr. 1.

Kontakt Norsk Rejsebureau i dag for at høre mere om dine muligheder i Trysil!


BØRNENES TRYSIL

Børn stortrives i de 3 store børneområder, hvor også Trysils nuttede maskot Valle huserer. Valles skiskole er for alle børn mellem 3 og 9 år.
Turistsenteret: Eventyr: 4 lifte, rullebånd og terrænpark. Figurer, igloer, kælkebakke, snekarrusel, toiletter, grillhus, varmestue m.m. En superdag i ugen med Valleshow og afterski.
Høyfjellssenteret: Gammelgård: Børneliftene fører trygt de små trygt til tops. Nedad møder de bl.a. snakkende blåt træ og en gal krage! Kælkebakke, toiletter, varmestue, miniskuespil på børnenes supertorsdag i Gammelgård.
Skihytta: Børnelift og 2 børnepiste med sjove Valle-figurer. Hænger sammen med S6 Oletrækket og pist 16 - en flot begynder-pist. Stor restaurant.

Børnepasningen i Trysil Skiskole Turistsenteret tager imod børn fra 2-9 år. Her kan de små varme og hygge sig, mens forældrene udforsker pistene. Her tegnes, spilles spil, ses film og leges med nye venner. Dagligt kl. 09.00-15.30, fra 23. dec. 

Valles vinteruger i Trysil

Valles vinteruger giver børn til og med 6 år gratis gruppeskiskole, skileje, SkiPass
i ugerne 2-5 (ankomst 6/1 - 28/1) og 15 (ankomst 6/4-7/4). Der er begrænset antal pladser - først til mølle. Derfor er det en god ide at bestille plads med det samme.
Betingelse for det uimodståelige tilbud: Samtidig skal du bestille ophold i en Skistar bolig samt bestille liftkort til min. 1 voksen i min 4. dage.
Bestilles senest 26/10/23

SNOWBOARD

Hovedparken, Parken Trysil, ligger ved Turistsenteret, langs stoleliften T8  og har rød og sort linje, Den populære Blåparken ligger ved siden af Parken, den grønne linje i Eventyrområdet. Også grøn linje i børneområdet ved Høyfjellssenteret.

  • Grøn linje er enkle og brede boksere, rails og pukler.
  • Blå linje er stadig enkle elementer, men med plads til at teste nye tricks. 2 hoplinjer med hver 6 hop. Blåparken ligger ved Fjellekspressen T2, Turistsenteret.
  • Rød linje løber parallelt med den sorte linje og begynder på toppen af Knettliften T8. Den starter med 4 fede hop og forsætter ned til højre side i Parken Trysil.
  • Sort linje Venstre side i Parken Trysil. Sort er kun til profferne.

AKTIVITETER I TRYSIL FOR ALLE

Stort fast ugeprogram uge 51-16. Prøv også en stemningsfuld kanefart eller en hundeslædetur. Prøv det store Oplevelsesbad med klatrevæg, børnebassiner og Flow Rider på Radisson Blu som også har bowling.

DET EKSTRA

Afslut dagen på ét af de over 30 serveringssteder i og omkring pistene. Sandwich, sushi, pasta, pizza eller en god bøf. Trysil har dét, der får dine tænder til at løbe i vand (også maden)! Trysil har virkelig god Ski in / Ski out. Vi kunne nævne mere, men det er svært at vælge.
Er du alpinist  - prøv Trysil. Tryslinger er i øvrigt et meget laid-back folkefærd, så atmosfæren i og omkring byen er også meget behagelig.

Vidste du at Trysil faktisk kan tilbyde et ”forbavsende flot og godt langrendsterræn” (citat tilfreds kunde).
100 km præparerede langrendsspor, mange af dem også til skøjteteknik. Korte som lange runder. Tjek ruteforslagene og lav din drømmerute. Let skovterræn, udsigter ind over Sverige, tur rundt om Trysiltoppen (evt. skibus hjem!). Måske ”forbavsende”, men et faktum.

Priser til boliger Trysil Skistar på liftkort og skileje 2023/24 - alle priser er i DKK
Priser til boliger Book Trysil online  på liftkort og skileje 2023/24 - alle priser er i DKK


Geografi og indkvartering i Trysil

Trysil er en af de helt traditionelle og eftertragtede skiområder, hvor du virkelig kan dyrke skiløb i højeste klasse. Det gælder hvad enten man er begynder, øvet, eller ekspert – og der er både fantastiske vilkår i forhold til snesikkerhed, off-piste og afterski.

Skiløbsfaciliteterne blev for alvor igangsat i Trysil helt tilbage i 1966, hvor brødrene Jens og Øyvind Søgaard etablerede den første træklift i Trysil. Denne blev etableret på nordsiden af Trysilfjellet.

Geografisk er Trysil placeret i den østlige del af Norge, cirka 200 kilometer fra Oslo. Det tager omkring 2,5 times kørsel at komme til Trysil fra Oslo, men der findes også anden transport hertil. Der er 78 kilometer pister i Trysil, og over 34 skilifter. Der er dermed rige muligheder både for erfarne og mindre erfarne skiløbere.

Indenfor skisport i Norge, kan det virkelig anbefales at holde ferie i Trysil. Skiferie i Trysil er eftertragtet af mange skiløbere fra hele Norge, Europa og verden, og Trysil har et stabilt klima, da det ligger centralt i Norge, som generelt er koldt og i hele sæsonen bidrager til snesikkerheden og god kvalitet af nyfalden sne på pisterne.

Der er gratis indgang til samtlige lifter for børn, der er under 7 år gamle, og det er gratis for dem at stå på ski, så for en skiferie i Trysil for hele familien, er det også en rigtig fed oplevelse for de helt små. Herudover har Trysil også en dedikeret børnemaskot, som gør hele oplevelsen for de små endnu sjovere.

Den mest udbredte indkvartering i Trysil er at bo i lejligheder og hytter, hvorimod hoteller ikke er så udbredte. Her er de fleste hytter og lejligheder geografisk placeret tæt på Trysil Turistsenter, som ligger øst for Trysilfjellet. 

Der ligger også hytter og lejligheder ved Trysil Høyfjelssenter på Fageråsen, nordvest for Trysilfjellet, og på flere andre lokationer. Alle hytter og lejligheder er hyggelige og danner dermed et godt pusterum for familien, når skisæsonen er forbi.

Der er også adskillige hoteller, derunder Radisson Blu Resort Trysil og Radisson Trysil Mountain Resort, som Norsk Rejsebureau begge har kontakt med og giver dig det bedste tilbud på lækker indkvartering hos.

Det er også nemt at leje skiudstyr i Trysil, hvor der er rig mulighed for nemt at booke leje af skistøvler, ski, skistave og skihjelme fra den lokale skiudlejning i Trysil. Skiudstyret i Trysil er i høj kvalitet, og der er nok af det, og det er generelt de nyeste modeller man får.

Der er også masser af skiinstruktører i Trysil der kan hjælpe dig godt i gang, og rige muligheder for undervisning.

Omgivelser, transport og aktiviteter i Trysil

Trysil er er en kommune i Hedmark Amt, som ligger nordøst for Oslo ved grænsen mellem Norge og Sverige. Det er et af de største ski områder i Norge, som tilbyder fantastiske muligheder for skisport. Det kan anbefales at tage på skiferie i Trysil fra mange sider, både børnefamilier og skientusiaster, der vil dyrke sporten seriøst. Trysil er et anerkendt område indenfor skisport Norge og netop derfor har vi her hos Norsk Rejsebureau også denne destination i vores udbud.

Trysilfjeldet kan byde på 68 nedfarter i alt med forskellige typer af bjergskråninger til alle niveauer og forskellige slags skiløb. Den nordlige lokation og store højde på 1,130 meter over havniveau skaber de perfekte betingelser for en lokation med sne-garanti. Du kan derfor være sikker på de optimale klimamæssige betingelser i skisæsonen i Trysil.

For familier er der tre børneområder og et væld af aktiviteter, der kan underholde hele familien. For unge og dem der vil feste er der også after-ski muligheder i Trysil. Der er fantastisk smukke landskaber og omgivelser i Trysil, skiløb og skisportsmuligheder i topklasse, og spændende aktiviteter for familier og unge, som gør denne destination til et sted, der giver en oplevelse man sent vil glemme.

Hvis man vil på skiferie i Trysil eller blot ferie i Trysil, kan man blandt andet bo på Radisson Blu Hotel, hvor man finder nærmest alt hjertet kan begære. Her er der hotelbarer, 8 bowling baner, swimming pools, Spa & Wellness center, klatrevæg over poolen, bølge-maskine, sauna & jacuzzi. Flere restauranter og kaffe-bar.

I Trysil er der mulighed for at bruge internet stort set overalt – derunder tankstationer, i bymidten, på cafeer, indkøscentre, hoteller, og meget mere. Samtidig er der rigtig god netværksdækning for mobiltelefoner i Trysil, selvom der kan være bjergområder m.m med begrænset dækning.

Det tager omkring to og en halv time i bil at komme til Trysil fra Oslo, og omkring 2 timer i bus fra Oslo Lufthavn. I Trysil er der gratis skibusser om vinteren, hvis man har et lift pas.