Del

Skiferie i Skeikampen

Skeikampen er en klassiker som gæsterne elsker at vende tilbage til år efter år.Skeikampen i Gudbrandsdalen har igennem mange år været et absolut familiehit. Det er selvfølgeligt, når det drejer sig om skiferie, både alpint og langrend, men området er også virkelig godt til det mere brede ”sneferie”. Her kan alle nemlig - også dem uden ski på benene nyde en super dejlig vinterferie. De alpine udfordringer på de 17 piste er i forskellige sværhedsgrader og i skiftende terræn. Pistene ligger både på toppen af Skeikampen og i bunden, så der er nogle til al slags vejr. Og langrendsnettet er en dronning værdigt!

Børnenes Skeikampen

”Jeg lærte at stå på ski i Skeikampen, da jeg var barn – dét skal mine børn også”! - Det hører vi ofte her i Norsk Rejsebureau. Børnene er VIC ´er (Very Important Children): Gratis liftkort til alle børn under 7 år. Skiskolen er god og sjov: Børn ml. 3-5 år leger den vigtig fornemmelse af ikke bare skiene, men også sneen under, ind i kroppen i det 3000 m2 store, sikre Bambiniland. Børn ml. 6-12 år bliver simpelthen til ”Fjell- bandidos” og opdeles efter kompetencer, henholdsvis som begyndere, let rutinerede eller eksperter.
Gruppeskiskolen starter normalt om mandagen og er for børn 4-14 år. Ved manglende tilslutning til holdet, vil skiskolen iflg. aftale tilbyde barnet privatundervisning.

Snowboard

Her finder du 2 terrænparker, 1 blå, 1 sort, begge med spændende elementer.

Langrend

Højfjeld og/eller let skovterræn – vejr og vind, smag og behag – muligheder for alle, også de familier som vil introducere deres poder for en anden skiteknik og naturens ro. Ca 200 km velpræparerede løjper, som i sammenhæng med nettet i Peer Gynt Skiregion og Kvitfjell udgør omkring 600 km. Turløjper fra 5 til 100 km. Området begyndte med langrendsturisme omkring 1876. I en optegnelse fra dengang står der bl.a.: ”Højfjeldsluften…virker styrkende og hærdene på hud, slimhinder og nerver” og har ”…en positiv indflydelse på stofskiftet og blodomløbet”. Hvem kan modstå en herlig aktivitet med så godt et resultat?

Langrend i flotte hytteområder

Skeikampen er under en rivende udbygning. Nye hytteområder dukker op, med hver deres charme og forskellig afstand til lift, men alle lige til langrend. Boligerne varierer fra små intime hytter (for familier) til store lækre storhytter med alle tænkelige faciliteter. At bo et stykke fra lift er ofte "value for money", her får man en hytte i "nordmændenes" foretrukne områder, væk fra støj men blot en lille smuttur i bilen, hvis alpincenteret er det foretrukne.
Gennem alle de nye boligheder, har Skeikampen sørget for at langrend er en naturlig del, som nemt kan nås fra boligen. 
Skekampens beliggenhed mellem skov og højfjeldet giver langrendsløjperne en stor variation. Tag morgenturen gennem skoven akkompagneret af fuglekvidder eller måske møder du spor efter en elg. Senere på dagen kan du belønnes med udsigter til Jotunheimen og Ronane fra toppen af Slagsfjellet.

Aktiviteter

Tag en pause fra skiene og prøv nogle af de andre aktiviteter: Kane i snelandskabet, få sus under vingerne på en Go-Cart kælk. Prøv en sparkstøtting, snesko eller en sjov og anderledes cykeltur på Fat-bikes. Meget mere – tjek det aktuelle under ophold.

Det ekstra

6 caféer og varmestuer i skiområdet. Nystua, Skeistua og Austlid, samt de nye Treffen Kafe og Bar (ved alpincenteret) og Fjellglede Kafé og Interiør (ved Skeiporten) har åbent dagligt. Segelstad Seter i weekender, alle dage jul/nytår/påske.
Rømmevafler, grøt, spekemat? Læg skipausen forbi hos Skeistua. Tømmerhus fra 1850 med 50 pladser. Der oser af "hygge" med bondemøbler og antikviteter som giver stedet et unikt særpræg. Der serveres kaffe, dejlige vafler, vildtkarbonader og tapas. Er vejret godt kan terrassen indtages og solnedgangen nydes. 
Familiegrillhygge i børneområdet. Hvis nogle skal ”ud og spise” en aften: prøv en dejlig middag på Thon Hotel Skeikampen (bestil bord). I øvrigt er der kun 40 minutter til charmerende Lillehammer, Gudbrandsdalens hovedstad.
Joker Supermarked har udvidet til 900kvm, og sammen med Sport1 og Fjellglede Kafé og Interiør, holder de til i nye Skeiporten, beliggende langs Skeisvegen halvanden kilometer syd for skicenteret.  

Priser på liftkort og skileje 2023/24 - alle priser er i DKK