HÖGFJÄLLET Er du glad for brede, skønne bakker blå og grønne, så er dette stedet. Det mindste af Sälens områder, men forbundet via en transportlift til Lindvallen, som sikrer en nem adgang til mange piste. I det hyggelige naturskønne område kører 3 slæbelifte til toppen, på den modsatte side ligger børneliftene der kører op mod hotellet. Alle de brede skibakker fører ned til samme sted. Högfjället ligger smukt i fjeldlandskabet med flere præparerede langrendsløjper og adgang til 200 km afmærkede langrendsspor oppe i fjeldet. I Högfjället ligger Sälens Högfjällshotell med 3 restauranter i White Guide (listen over Sveriges bedste restauranter og caféer), barer og en natklub.
Lindvallen – Högfjället er koblet sammen via transportlift. Med ski & Badebussen kommer nu nemt omkring mellem alle Sälens skiområder. Bussen er gratis når du har SkiPass.
BØRNENES HÖGFJÄLLET Børneområdet ligger på solsiden, på vejen ned fra hotellet. Her er flere tallerkenlifte og rullebånd og Knattesvängen – en grøn pist med sjove figurer. Kælkebakke og børnepasning ligger i området.
I området: toiletter, café, varmestue, grillplads, restaurant, SkiStarshop, skiskole.
Valles skiskole: Tager imod børn fra 3-9 år. Sammen med nye skikammerater tager børnene ud på spændende eventyr i varieret terræn i skiområdet og finder glæden ved at lære nye ting og udfordre sig selv. Snemanden Valle dukker op ved flere lejligheder i løbet af skiskoleugen.
LANGREND Fra Högfjälletshotellet eller ved Gruvens Fäbod udgår der 4 langrendsspor. Her er løjper for enhver, i let kuperet skovterræn til mere krævende spor. Der er runder på 3, 5, 8, 10 km. I Högfjället er der også spor til skøjteløb. For at benytte langrendssporene skal der tilkøbet et sporkort.
Foruden de præparerede spor er der turspor til højfjeldet. Her finder du flere mil af turspor. Disse spor præpareres kontinuerligt, dog ikke dagligt.