Del

HOTEL ULLENSVANG

I 1846 begyndte den kun 18 årige Hans Utne at leje værelser ud til rejsende, og det blev starten på det historiske hotel Ullensvang. 5 generationer senere er hotellet vokset og kan i dag byde på 168 dejlige værelser alt lige fra standard værelser til suiter. 

Hotellet

er kendt for sin gode mad fx Ullensvangbuffeten samt de skønne omgivelser som danner rammen om et hyggeligt ophold.
Nyd sommeren i den store swimmingpool der med sine 88 meter er Europas længste, eller i panoramasaunaen hvor udsigten er overdådig. Lad roen indfinde sig på den hyggelige fjordterrasse og smukke have med Hardangerfjorden lige for dine fødder!

HARDANGERFJORDEN - ”DRONNINGEN” AF DE NORSKE FJORDE

Hardangerfjorden er 179 km lang og kaldes ofte ”dronningen” blandt de norske fjorde. Dette måske på grund af den tætte beliggenhed til ”kongen”, Sognefjorden, eller måske er det mere dens betagende skønhed. Et alsidigt fjordrige som byder på snedækkede fjeldtoppe, brølende vandfald, og idylliske frugtgårde.

I Sommermånederne juli, august og september er højsæson for frugtavlerne langs fjorden og især æbler, pære, hindbær og moreller høstes i enorme mængder. Forkæl dig selv og køb frisk frugt ved de små boder langs vejen.

Dag 5 står til egen disposition.
Du kan nyde en kørselsfri dag og benytte hotellets faciliteter som svømmehal, tennisbane eller solterrasse ved til fjorden
-eller tage Hardangerfjord kørselv rundtur Kinsarvik-Kvanndal-Brimnes-Eidfjord-Lofthus inkl. 2 bilfærger.
-Besøg Vøringfossen ved Eidfjord på hele 182 m., hvoraf 145m er frit fald.
-Er du mere til naturvandring, kan lokalområdet omkring Lofthus byde på skønne vandreture som ”Hardangerfjord frugtsti” og ”Munketrapperne”.