Del

Norge i en nøddeskal fra Bergen

Norges mest populære heldagstur

Vi har 3 skønne hotelovernatninger, transport fra København - Bergen med SAS eller Norwegian dækket i denne heldagstur til Norge og Bergen. Turen kan forlænges, og du kan selvfølgelig booke ekstra overnatninger i Norge undervejs på turen.

Tog fra Bergen-Voss:

I Bergen stiger du ombord på Bergensbanen som bringer dig gennem smuk fjord- og fjeldlandskab til Voss

Bus fra Voss-Gudvangen:

Bussen fører dig gennem charmerende små bygder og landskab. I juni-august kører bussen ned af de stejle hårnålesving ved Stalheimsklevi. Når bussen ankommer til Gudvangen fortsætter turen med båd.

Fjordcruise fra Gudvangen - Flåm:

Først på en af Europas smalleste fjorde, den 17 km lange dramatiske Nærøyfjorden, der er omkranset af høje fjelde og er på UNESCO´s verdensarvliste. Dernæst den fantastiske Aurlandsfjorden som er en fjordarm til Sognefjorden, hvor fjordcruiset slutter i den lille bygd Flåm inderst inde i Aurlandsfjorden.

Tog fra Flåm - Myrdal:

Med Flåmsbanen, en af verdens stejleste jernebanestrækninger og et mesterværk af norsk ingenørkunst. Den 20 km lange togtur er en spektakulær rejse med panoramaudsigter til de vildeste fjordlandskaber i verden. Strækningen har 20 tunnelser, 80% af stræningen har en 55% stigning. Når turen slutter i Myrdal byttes tog til Bergensbanen.

Tog fra Myrdal - Bergen:

Med Bergensbanen, som tager dig til og igennem Bergen med udsigt til flotte fjelde og naturlandskaber.

Bergen

Bergen beskrives ofte som indgangsporten til fjordriget og det med rette eftersom byen er omgivet af syv fjelde og nogle af verdens smukkeste fjorde. Et perfekt udgangspunkt for en byferie kombineret med fjeld- og fjordoplevelser.

Selve byen har aktiviteter for enhver, hvad enten det er historie, kultur & shopping. Byen summer af liv hvor især der er en skøn atmosfære på hyggelige caféer og restauranter.

Ved havnen og området de kalder Bryggen finder du smukke og historiske bygninger, designet og bygget efter Hansa-stilen, der daterer tilbage fra 1700-tallet. Her finder du nogle af de bedste restauranter, som er i Bergen, hvor især den populære restaurant Bryggeloftet & Stuerne fra 1910 byder på traditionelle retter med lokale og friske råvarer.

Ved siden af Bryggen finder du Fisketorvet, som er et populært sted for turister og andre besøgende. Torghallen på kajen huser turistkontoret, hvor du kan finde hjælp med alt fra bykort, koncert- og busbilletter og andre gode råd omkring besøget og opholdet i Bergen.

I de nærliggende gader kan du finde smarte og trendy butikker, der forhandler tøj og brugskunst. Bergen Storcenter, Kløverhuset og Galleriet på Torgallmeningen er indkøbscentre, hvor du kan få luftet dit betalingskort.

Bergen har også et stort udvalg af museer til de mere kulturelle, hvor de mest kendte museer er Edward Greigsmuseet & Søfart- og Fiskerimuseet. Ydermere har byen flere unikke kunstudstillinger med både nationale og internationale kunstnere.

En af de mest populære turistattraktioner i Bergen er Fløibanen, som er en sporvognsbane til Fløyen, der ligger i 320 meters højde. Fløibanen starter midt i centrum og allerede på kort tid har sporvognen tilbagelagt en højdeforskel på ca. 300 meter, hvor du oppe fra Fløyen får en fantastisk udsigt over byen, fjorden og fjeldene - et fantastisk naturlandskab, hvor der også er mulighed for at vandre.

Bergen er som sagt et perfekt udgangspunkt til at besøge de omkringliggende fjelde og fjorde. En af de bedste måder at få alle oplevelser i én pakke er med "Norge i en nøddeskal" dagsturen, som tager ca. 12 timer.