Del
Skriv eller ring på 33 12 45 65
close

Kontakt os

TØRFISK, TANG OG DRAMATISK NATUR 

Lofoten, er kåret som "verdens smukkeste ørige". Det er en unik sjælden perle, der vil sætte alle dine sanser på overarbejde.! 

Noget af det første der springer dig i møde på Lofoten, er en lidt sød og speciel lugt. Lugten kendetegner Lofoten, for her tørres der torsk i lange baner. Tusindevis af dem hænger på lange rækker både vinter og sommer, det giver et helt unikt og malerisk billede. ”Tørfisk fra Lofoten” er en mærkevare i hele verden på grund af dens gode kvalitet, og den har fået geografisk beskyttelse i Norge, og kommer i samme klasse som champagne og parmaskinke! Tag ikke hjem uden at have prøvet kogt tørfisk med nye kartofler og fiskesovs, du får det ikke bedre end på Lofoten!

LYS OG FUGLE

Det unikke lys har draget mange kunstnere hertil og små gallerier ligger I de fleste fiskerbyer. Er du fugleelsker kan du bl.a. opleve den største koncentration af majestætiske havørne i hele verden. 

NATUREN

Udover tørfisk, havørne, et utal af aktiviteter og lyst- og havfiskeri, er øgruppen også kendt for en særegen natur med fjelde og tinder, storhav, og store uberørte landområder. Istidens gletsjer og havets erosion har skabt et dramatisk landskab med store terrænforskelle, spidse fjeldtinder (flere over 1000 m) og stejle fuglefjelde, men også enkelte steder brede strandflader med landbrug og små fiskerlejer.

MIDNATSSOLEN

Oplev det hele i midnatssol - Lofoten ligger så langt mod nord, at du vil kunne opleve midnatssolen fra ca. 28. maj til ca. 14. juli. 

HVOR SKAL DU BO

Henningsvær består af mange små øer der er knyttet sammen af moler og stenfyldninger, derfor også kaldet for "Nordens Venedig". Udgangs punkt for mange af Lofotens aktiviteter.
Svolvær, Lofotens Hovedstad, kaldet Lysets By. Et lille Lofoten i minityre, med kort vej til både fly, båd og busholdeplads. Storhavet ligger på den ene side og dramatiske Lofotfjell på den anden. Et godt udgangspunkt til oplevelser både vestover og nordover i øriget, Lofoten & Vesterålen. Bo unikt - Rorbuer hytter, gamle sæsonboliger for tilrejsende fisker, nu moderniseret enkeltstående eller samlet bygninger i større anlæg. Der findes også en række hoteller som kan bestilles hjemmefra.

BILLEJE LOFOTEN

En rigtig god måde at komme rundt på Lofoten er ved at leje en bil. Mærk friheden og de mange muligheder, mens du kører rundt i dette fantastiske og smukke landskab.

Stands ved et af de mange udsigtspunkter, hvor der er rig mulighed for at få taget nogle mindeværdige billeder af de høje fjeldtinder og maleriske rorbuer. Kom helt tæt på naturen og bliv betaget af de mange elve og vandfald som dette ørige er så fuld af.

Vi samarbejder med Lofoten Rent A Car og Hertz, der har en stor flåde af nyere biler. Husk at bestille bilen hjemmefra
PRIS FRA KR. 660 pr. dag


Aktiviteter på Lofoten 

-Havørnesafari
-Fisketur fra Henningsvær
-Snorkling i krystalklart arktisk vand
-Guidet ridetur på islændere
-Fisketur med M/K Simar
-Havfiskeri ture
-Kajak ture
-Cruiseture
-Midnatssafari
-Dykning fra Ballstad eller bare et prøvedyk
-Golf i midnatsolen/Golf all night long: medio maj til ultimo juli