Dette hyggelige hytteområde på nordsiden af fjeldet også kaldet Fageråsen, har boliger fra små intime hytter, mere enkle hytter fra 70érne, til store lækre luksuriøse hytter. De fleste hytter har ski in/ski out, undtaget i de øverste hytteområder. Her går Skibussen hver dag i sæsonen. Området er godt for småbørnsfamilier og nybegyndere, der kan boltre sig på de brede og nemme grønne og blå boulevarder. For langrendsløbere er dette område ideelt med direkte adgang til nogle af Trysilfjellets flotteste langrendsløjper. Mange af hytterne ligger sydvendt, med flot udsigt til Høyfjellssenteret og Trysilfjellet. Ved Høyfjellssenteret findes supermarked, restauranter og spisesteder, skiudlejning og stort børneområde med skiskole og aktiviteter.
Nærmeste bakke/lift: 500-620 m Nærmeste supermarked: 2800-2900 m