I hjertet af Gudbrandsdalen – i hjertet af kulturskatte, i hjertet af naturoplevelser - ligger Skeikampen. En frodig lille landsby, hvor fjeldene er åbne og venlige, med en flot panoramaudsigt til Jotunheimen og Rondane. Oplev sæterlivet i fjeldet, kombiner en biltur på Peer Gynt Veien med en vandretur på fjeldet eller nyd blot de idylliske omgivelser på Skeikampen.
Skeikampen er for alle, hele året. Her er milevis af mærkede varieret vandrestier, for dig der kan lide fjeldnaturen. Turstierne går til eller via toppe, i skoven, eller du kan gå en rundtur, alt efter vejr, vind og kondition. Her er et kæmpe net af cyklemuligheder på højfjeld eller på hyggelige sæterveje. Her findes alt fra teknisk krævende single tracks, til hyggelige familieruter. På Skeikampen er der mulighed for at tage en afkølende dukkert ved en af de mange badepladser eller fjeldvande.
På Skeikampen ligger den lille og meget charmerende stenkirke, Skei Fjellkirke. Indbyggerne ønskede sig brændende en kirke, men stod helt uden finanser. Ved frivillig arbejdskraft og brug af lokale donationer og indsamlinger blandt indbyggerne, blev kirken bygget og stod færdig i 2001. Kirken får ingen offentlig støtte og drives kun af frivillige bidrag. Vores egen Dronning Margrethe II af Danmark, har tegnet og malet kirkens altertavle.
Skeikampen – oprindelig en gammel sætergrend, hvor man stadig kan opleve livet på gårde og sætere i fjeldene. I dag ses stadig heste, køer og får på sommergræsning på Skeikampen.
noget for enhver smag. I Skeikampen kan du spille tennis, golf, tage på vandreture i fjeldet. Eller prøve en cykeltur til Austlid, hvor du kan nyde en dukkert eller en rotur på den lille sø Abbortjern.
For hele familien: ridning, elgsafari, vandring, organiserede børneaktiviteter og et stort ugeprogram.
Med Skeikampen som udgangspunkt, har du uanede muligheder for at opleve sæter- og fjeldvejene, der fører ind over fjeldplateauer med formidabel udsigt mod både Jotunheimen og Rondane. Ruterne er godt skiltet og inddelt i forskellige sværhedsgrader - alle kan finde en tur til sit niveau! Oplev stilheden og udsigterne. Der er udlejning af cykler til voksne og børn. Tips til ture fås på stedet.
Pris 1 dag inkl. cykelhjelm kr. 250 pr. cykel.
Hunderfossen familiepark: En spændende dag i Caprionos Eventyrverden. her kan du hygge dig med dyrene på bondegården, rafte med familien, bade, se 4D film og meget, meget mere!
Lillehammer: Tag en tur til Lillehammer og oplevelserne står i kø; Besøg det spændende friluftsmuseum Maihaugen - kulturhistorie i naturskønne omgivelser, Norges Olympiske Museum, Lillehammer Kunstmuseum, gå tur på den hyggelige gågade eller nyd en kop kaffe, mens du hører elvens brusen.
Fåberg kultursti: En mærket vandretur i et smukt og varieret landskab. Her vil du bl.a. kunne se syv elge, der er ridset ind i fjeldvægen for 6000år siden. Besøg også Fåberg stavkirke fra middelalderen på turen.
Bjørnsonvegen: Den berømte norske digter Bjørnestjerne Bjørnsons hjem, Aulestad, besøges på en dejlig biltur i naturskønne omgivelser. Vejen er omkranset af et frodigt naturlandskab og smukke gårde i bunden af dalen i Vestre Gausdal til åbne fjeldvidder i Espedalen.
Per Gynt vejen: En 60 kilometer Panoramavej igennem noget af Norges aller smukkeste natur. Højfjeldets hovedvej fører dig lige ind i Peer Gynts rige. Den begynder ved Skeikampen, går via Gålå og Fefor til Dalseteri Espedalen. Undervejs er der udsigt til både Jontunheimen og Rondane. Sommerski Selv om skisæsonen er slut, kan du stadig stå på ski hele sommeren!
Galdhøpiggen Sommerskicenter ligger på Juvbræen, ved foden af Galhøpiggen. Her kan du køre i puddersne - midt om sommeren! Bakken egner sig til snowboard, alpint og telemark. På vejen til/fra bræen, anbefales et stop, i det kendte Lom bageri. Køen er ofte meget lang, men ventetiden værd. Cafeen har glas fra væg til væg og fra gulv til loft – med udsigt lige ud til Prestfossen. Indtag din friskbagte ”Wienerbasse” til lyden af den brusende elv.