Ro og forkælelse, en hyggestund foran pejsen, dejlig mad, service i højsæde og en fantastisk natur lige udenfor hoteldøren. På sjusjøen kan vi tilbyde det dejlige hotel Rustad Fjellstue og Hotel.

På Rustad Hotel og Fjeldstue tager familien Rustad varmt imod gæsterne. Rustad ligger 830 m.o.h. i naturskønne omgivelser på Sjusjøen, 18 kilometer fra Lillehammer. På hotellet er den traditionelle stil beholdt med gamle tømmervægge, en hyggelig pejsestue og spisesalen med udsigt over Sjusjøvannet, her møder man et sted med miljø og sjæl og hvor komfort og god mad er varemærket. 

Rustad Hotel og Fjeldstue består af 2 bygninger; en hotelafdeling & en fjeldstueafdeling.  Værelserne har alle badeværelse og TV, de fleste værelser er renoveret. Gratis Wi-Fi på hele hotellet. 2 saunaer, hvor du også kan få nydt tilværelsen og slappet godt af. Stor moderne skistald og egen skiudleje. Og med tørrerum.

VINTER - Noget af det bedste inden for langrend, her venter 350 kilometer fantastiske langrendsspor  at blive udforsket. Her er noget for enhver, området er kendt for at være 2-sporet hele vejen. Mange muligheder for turløjper, hvor det sværeste er at vælge hvilken løjpe der skal være "dagens" vandring. Langrendsudstyr kan lejes i området, så dette behøver du ikke at bekymre dig mere om.

Sjusjøen Skisenter er et familievenligt alpincenter, hvor store og små kan opleve skiglæden og skabe minder.
Her er 3 lifte 8 nedfarter med forskellig sværhedsgrader. På stedet skiudleje.