Kvitfjell er mere end skiløb, om sommeren forvandles sceneriet til et område, hvor du møder en storslået natur, i op til 1.044 meters højde. Her er frisk bjergluft, fred og ro. Sommer i Kvitfjell er lig med lange ture i fjeldet, enten på vandrestier eller på cykelture. Her er tid til fordybelse, og ikke mange aktiviteter foruden naturens skønhed.
Gudbrandsalen er den perfekte region for bilture og ikke langt fra Kvitfjell, står oplevelserne i kø, hvad enten man er til et pulserende kulturlandskab, et urbant småbyliv i Lillehammer, et museumsbesøg eller mere hektiske aktiviteter som rafting, familieparker og fjeldcykling. Kvitfjell ligger 40 minutters kørsel fra Lillehammer.
Kvitfjellet 1.044 m højt, er selve områdets kendemærke. Tag ud på tur, Kvitfjell har masser af skønne stier der passer enhver. Afslut dagens fjeldtur med et måltid mad på den populære Tyrihanstunet – en charmerende norsk bjælkehytte, hvor maden tilberedes af gode lokale råvarer. Åbent ons-lør i juli og august.
Udleje af el-cykler: Sport 1 Skitorget, Vestsiden har sommeråbent fre-søn til d. 14.10.24 (forudbestilling anbefales)
PLUK MELLEM FJELDETS HIGHLIGHTS Kvitfjellet toptur. Letteste adgang er fra topstationen for stoleliften. Her fører en sti mod vest, toppen kan nås enten via en stejl sti på østsiden eller en lettere rute fra nordsiden af toppen. Ved toppen belønnes man med en udsigt til hele Kvitfjell, både Vestsiden, Varden, Mellomstasjonen og nationalparkerne Rondane og Jotunheimen.
Peer Gynt stien fra Kvitfjell Langs den 90 km lange Peer Gynt sti, er der muligheder for korte til lange ture, hvis du ikke vil prøve hele turen. Turen starter ved P-pladsen ved Gudbrandsgard Hotell. Stien har flere varianter, alt efter hvor ens dagsform er.
Varden – pak rygsækken og tag på tur i det fantastiske fjeldområde, hvor der er mange steder for en flot picnicpause. Toppunktet på Varden er 990 m.o.h. og fra parkeringspladsen eller stoleliften er der afmærkede ruter, som danner rundture, stierne er markeret med orange markeringer.
Olavskilden Tæt på Gudbrandsgard Hotell, her kan tørsten slukkes direkte fra kilden. Vandet siges at have helbredende kræfter, især på torsdage aftener. Skal du have et ønske opfyldt, anbefales det at kaste en mønt i Olavskilden.
Vandfaldet ved Mellomstasjonen. Fra Gudbrandsgard Hyttegrend følges stien ned. Efter et par hundrede meter, høres lyden af det brusende vandfald. Der drejer du ind til højre. Vandfaldet er idyllisk smukt og muligheden for et friskt bad er til stede. I følge sagnet vil du forblive evigt ung, da vandfaldet har helligt vand fra Olavskilden.
UDFLUGTER FRA KVITFJELL - Ringebu Stavkirke og Høgkleiva slå to fluer med et smæk. Ringebu Stavkirke fra ca. 1220 og en af Norges største. Efter besøget følges skiltene mod Kongsvejen sydover. Turen starter på grusvej og fortsætter på sti mod Høgkleiva. Fortsæt mod udkigspunktet og nyd synet af udsigten mod Kvitfjell og sydpå.
Ringebu Landsby – også kaldet Norges mindste by, men alligevel et besøg værd. Hyggelig bymidte med et stort udvalg af specialbutikker, herunder Annis pølsemakeri, som har vundet flere guldmedaljer for sine pølser og kødprodukter. Marked hver lørdag fra juli til medio august med brugskunst, antikviteter, smykker, malerier, kaffe og vafler, foruden underholdning.
Hafjell Bike park – en dag med downhillcykling 19 løjer, 25 km, alle sværhedsgrader
Hunderfossen Familiepark – en verden fuld af fantasi, sjov og latter
Se også udflugter under Hafjell