Familieværelse med udsigt til bakkerne Gudbrandsgard Hotel Midt på Kvitfjell, Mellomstasjonen. Hotel med Ski in / Ski out til alpin og langrend. Super dejligt og familievenligt hotel i typisk norsk stil med tømmervægge, natursten og tørv på taget. Her er der kræset for de små detaljer med en lækker og dejlig atmosfære. Den indbydende lobbybar har altid ild i pejsen. Skibaren har Ski in / Ski out terrasse. Her er skistald og liftkortsalg. Gratis Wi-Fi overalt på hotellet.
I restauranten serveres maden med en variation over det internationale køkken med et lokalt touch. A la carte restaurant "Prepperiet" i hotellets pejsestue (fredage + lørdage). Afslut dagen i Skibaren eller i pejsestuen. Levende musik på udvalgte dage. Skibaren har Ski in / Ski out terrasse.
På stedet dejlig velværeafdeling med fitness og svømmebassin (15 x 8 m), boblebad, sauna, solarium, mulighed for lækre behandlinger. Åbent dagligt 07.00-20.00.
Alle de 79 værelser har fået et stort løft og er indrettet i samme hyggelige stil, malede trævægge, parketgulve og eksklusive detaljer i farve- og stofvalg. Her er lagt vægt på trivsel, velvære.
Familieværelse med udsigt til bakkerne - 2-4 personer, 25 kvm, 1 dobbeltseng + 1 sovesofa til 2 børn under 10 år eller 1 person. TV, skrivebord. 1 badeværelse med badekar og WC.
Afstande: skilift 50 m, bakke 50 m, langrendsløjper 50 m. Afhængigt af sneforholdene kan afstanden til lift/bakke variere.