Hafjell et af Norges mest alsidige skiområder. Her skal man ikke vælge mellem hyggelig familieferie og udfordrende skiløb med olympisk sus, her findes det hele, til nybegynderen, eksperten og langrendsløberen. Hafjell tilbyder en super ramme omkring "flere-generationer-sammen-familieskiferie".
Hele Hafjell forbindes sammen af 16 lifte og 1 gondollift, så de 50 km piste alle kan testes efter behag og evne. ”Absolut fantastisk skiløb” siger en af vores meget trofaste alpinkunder, så har du mod på skiløb efter mørkets frembrud?
Så er denne destination lige noget for dig. Med en 6 km lang oplyst pist får du de bedste betingelser for et sjovt skiløb.
Børn og unge kan udforske det veltilrettelagte "børnehafjell", som er udformet til netop deres behov. Familieområderne er placeret i dalområdet, et ved gondolens stop og et på toppen ved Gaiastova, her kan alle i familien få nogle uforglemmelige skioplevelser. Ofte ser man den lille legesyge maskot Isa, komme susende ned af bakkerne og hilse på de nye kommende skiløbere.
KIDS Knerten, er et familieområde i dalen og mødested for skiskolen.
KIDS Mostertoppen, et eldorado for hele familien, ved toppen, tæt på gondolens stop.
Frontyard for Kids: tryg, lærerig og super underholdende børnemagnet med bla. varmestue.
2 nye bakker m.m. Lang kælkebakke med sus i maven.
Backyard: Sejt og varieret snowboard i varieret terrænpark, oplyst 3 gang i ugen.
BMW Skimovie: se din stil, pist hvor du kan få video af dig selv, samt tidstagning.
KIDS Gaia toppen ved Gaiastova. Familieområdet er gratis for alle – hele sæsonen, liftkort ikke påkrævet. Øv teknikken på de brede og sjove bakker. Her er egen skicross-løjpe til børn og kælkebakke. Her er grillhytter med elektrisk grill, til fri afbenyttelse. Har man behov for at få varmen, kan varm kakao købes på Gaiastova.
Mange aktiviteter for børn i løbet af ugen.
Sejt snowboard i varieret terræn. 3 områder med god plads og udfordringer til alle niveauer. Prøv første hop i Frontyard for Kids, eller leg dig igennem blåparken ved Backyard med mellemstore hop, boxer og rail. Til de aller sejeste og øvede er der Mainpark, som er den perfekte legeplads, hvor X-games blev afholdt i 2017.
300 km præparerede langrendsløjper, der fører ud i den fantastiske fjeldverden ved Øyerfjeldet. For langrendsentusiaster udgår de fleste turløjper fra toppen ved Gaiastova, Mosetertoppen og Favn. Her kan I få lange, skønne dage i den smukke natur mod fx Pellestova, Nordseter, Sjusjøen, Lillehammer, Ringebu og Fåvangfjeldet - udgør tilsammen 600 km. Vi er sikre på, at der findes en tur der passer dagsformen. Gennem Mosetertoppen område, slynger den 10 km lange lysløjpe sig, samt en konkurrence løjpe for dem der ønsker en mere krævende løjpe.
Fra dal til top ca. 12 km i bil (bomvej, NOK 40), eller benyt Gondolen til Mosetertoppen (rabat for langrendsløbere).
Det store "Lekeland" ved Hafjell hotel. Gør et stop i løbet af dagen, ved et af Hafjells mange spændende spisesteder. Prøv fjeldets uimodståelige kanelboller i Hafjells kulinariske flagskib "Skavlen".
I Lillehammer Olympiaparken , 5 km fra Hafjell er blandt andet også en bobslædebane (5 km) og snerafting. Ønskes andet end sneoplevelser, er der kun 15 km til badelandet Jorekstad. Lillehammer by15 km væk.