Ved foden af Hallingskarvet og indgangsporten til Norges største Nationalpark Hardangervidda, ligger den smukke fjeldby Geilo 800 m.o.h.
Oplev nogen af Norges mest populære cykelruter. Tag på vandretur i Nord Europas største højfjeldsplateau og bliv mødt af frodighed, friske og klare bække, vande og de uendelige højfjeldsvidder med ro og den specielle flora. Udforsk de verdensberømte fjorde, eller tag den spektakulære togtur med Flåmsbanen. Fra Geilo kan du møde nogle af Norges største højdepunkter - de ligger som perler på en snor.
Geilo er forfærdelig charmerende og stemningsfuld! Nogle vil sige, at dette område har alt hvad et familie-hygge-hjerte kan begære. Beliggenheden er 800 m.o.h. og omgivelserne er nationalparkerne Hallingskarvet og Hardangervidda. I sommermånederne summer Geilo centrum af liv, her finder man hyggelig små butikker og supermarkeder som Rema1000 & Kiwi. I weekenderne er der markedsdage, hvor de lokale fra de omkring liggende farme og bondegårde kommer for at sælge lækre lokale råvarer og brugskunst.
Sommer på Geilo er noget helt specielt, især for børnefamilier som kan få sine feriedage fyldt med hyggelige oplevelser og sjove aktiviteter.
Geilo – Sjov for alle
- Geilolia Højdepark – leg Tarzan for en dag – klatreoplevelser for hele familien
- Geilolia Sommerpark – Daglige aktiviteter cykle- og vandreture, legepark, kanoleje m.m.
- Legepark - med hoppeborg, bungee trampoliner
- Elgsafari – Garanti gives ikke, men måske ser du spor efter trolde!
- Cykelture – eldorado for alle - øvet som uøvet. For hele familien, i alt 216 km cykelruter. Uanset om du er til småstier eller ekstrem cykling, så finder du det hele på Geilo. Prøv Geilolia med bla. Down-hill- og freerideløjpe. Stoleliften bringer dig hurtigt op på toppen af fjeldet, et godt udgangspunkt for flotte cykelture. .-Flere steder har cykeludlejning.
- E.K.T. Langedrag Naturpark – mød ulve og losser på tæt hold. Fjeldræven kan klappes, og skovens konge, elgen, kan beundres!
Aktiviteter i øvrigt: Ridning, golf, natursafari, rafting, brævandring, rappelling, fiskeri m.m.
Hop på toget i Geilo tidlig morgen og stå af på Mydalen station. Herfra går turen med den verdens berømte jernbane til den lille by Flåm ved Aurlandsfjorden. Flåmsbanen er en af de største seværdigheder i Norge og er kendt for at være en af de stejleste jernbaner i Europa. På de 20,2 km fra Flåm i bunden af Aurlandsfjorden og op til Myrdal i fjeldene er der en højdeforskel på 865,2 meter. Det svarer til en gennemsnitlig stigning på 55 % eller 1 meter for hver 18 meter togskinner. Undervejs kører man gennem 20 tunneller med en samlet længde på 5,7 km. Det vil sige at man kører gennem tunneller over 25% af tiden. Ved Aurlandsfjorden kan man hoppe på et hybrid skib som tager en dybt ind i fjorden, og hvor man oplever den smukke Nærøyfjord - et landskab som er på UNESCOs verdensarvsliste.
- Sognefjorden - verdens længste fjord
- Nærøyfjorden I Sognefjorden kan du opleve den berømte Nærøyfjorden, som er på UNESCO’s verdensarvsliste. Kan opleves på en dagstur.
- Højdeparken - 31 elementer
- Biltur på Route 50 - husk kamera
- Hardangervidda Natursenter, et natur- og kulturhistorisk oplevelsescenter
- Hardangerjøkulen - Udforsk Norges 6. største isbræ
- Vandreture i Hardangervidda - fjeldet kalder
- Rallarvegen - Cykeltur fra fjeld til fjord . Fantastisk cykelrute - en af Norges flotteste! Rallarvegen, over højfjeldet fra Haugastøl 988 m.o.h. Via Finse – Myrdal og ned til Flåm/Sognefjorden 2 moh, en tur på 86 km, tog tilbage til Geilo.
- Flåmsbanen Tag den spektakulære togbane fra Myrdal – ned til Flåm. 20 km, 20 tunneler, panoramaudsigter af den vildeste og mest storslåede som findes i norsk fjeldnatur.
- Stavkirker
- Langedrag Naturpark - ulv, elg, los og mange andre pelsklædte dyr
- Fekjo Kulturminnepark – Historisk gravplads fra vikingetiden, 20 gravhøje
Turistinformation
Læg vejen forbi Geilo turistkontor og få masser af nyttige informationer, tips og gode råd for hele området. Turistinformationen er knudepunktet for turisme, natur, forvaltning og tilsyn.