Krydstogt - Kryds polarcirklen og oplev Norges kyst 

Findes der noget mere fantastisk end at iagttage den smukke natur? Rolig og storslået på samme tid. Nyd naturen og gå på opdagelse i de små, norske landsbyer. De forskellige krydstogter bevæger sig fra Bergen i syd og op til den nordlige by Kirkenes. Undervejs på turen vil I krydse polarcirklen, opleve vilde klippeformationer og lægge til i de mest charmerende, små havne.

Under jeres krydstogt har I mulighed for at deltage i spændende udflugter. I kan få fantastiske kulturelle oplevelser i form af guidede byvandringer, museumsbesøg og koncerter. Der findes selvfølgelig også et bredt udvalg af vandreture og andre friluftsaktiviteter. Hvis I vil krydre jeres rejse med en helt særlig oplevelse, kan I tage på en hundeslædetur i Tromsø eller opleve Lofoten på hesteryg. Lad drømmene blive til virkelighed på et krydstogt langs Norges kyst!

Krydstogtets vidunderlige verden

Naturskønne oplevelser behøver ikke at indebære teltture, vandrerygsække og ømme fødder. På et krydstogt langs Norges kyst kan I nyde naturens magiske væsen i luksuriøse omgivelser.

Ombord på skibet kan I iagttage fjord, fjeld og kyst fra de store panoramavinduer. Sug den friske luft, natur og frihedsfølelse til jer, og lad jer samtidig forkæle af skibets lækre faciliteter.

Nyd den lækre mad i skibets restauranter og slap af på jeres dejlige værelse. Krydstogtets rolige tempo skaber de perfekte omgivelser for afslapning og feriestemning. De forskellige skibe har desuden deres helt egne egenskaber. På nogle af skibene kan I finde små biblioteker med interessant litteratur. Andre skibe byder på hyggelige cafeer, moderne motionsrum og spabade.

Krydstogter til enhver rejsedrøm

En fantastisk ferie skal passe til jeres drømme. Derfor har vi hos Norsk Rejsebureau samlet krydstogter, der tilbyder forskellige ruter og rejselængder. Lige meget hvilken type I vælger, er I garanteret fantastiske og smukke naturoplevelser. Sejladsen foregår hele året - og hver sæson har selvfølgelig sin charme.

Når Norges vilde vestkyst skal udforskes, findes der to krydstogter, der tager jer igennem de smukkeste fjorde og forbi de flotteste fjelde. I kan vælge imellem den klassiske Hurtigrute og den særlige Havila Kystrute. Begge ruter har deres vendepunkt i Bergen og Kirkenes, hvor det er muligt at begynde eller slutte rejsen. En hel rundrejse fra Bergen til Kirkenes og tilbage tager 12 fantastiske dage, hvor I bliver forkælet med god mad og smukke oplevelser i et roligt tempo. Halve rundrejser tager 6 dage. Hvad end I er på udkig efter en lang rejse med tid til ro og fordybelse eller en miniferie som et afbræk fra hverdagen, kan I finde jeres drømmekrydstogt hos Norsk Rejsebureau.