NIVEAU 2. Tag med til vands, om bord på den topmoderne lydløse hybrid katamaran. Her er der mulighed for at slå to fluer med ét smæk. Udflugt og middag til havs. Jagt nordlyset på fjordene omkring Tromsø. Hvorfor til vands vil nogle måske tænke, men hvorfor ikke.
Det gælder om at komme væk fra byens kunstige belysning, drages ind i det mørke landskab og søge klar nattehimmel i jagten på det forunderlige nordlys. Fjordene omkring Tromsø passer perfekt, her er masser af plads at boltre sig på og ingen blændende forlygter fra modkørende trafik. For nej, mågerne flyver ikke med pandelygter!
Vejrudsigten dikterer kursen, klar nattehimmel eller skyernes bevægelse bestemmer placeringen. Kaptajnen kender vandene særdeles godt og lægger stor ære i at finde de bedste lokationer for at spotte nordlys.
Sejlads med katamaran, kun få deltagere, hvilket giver en hyggelig intim atmosfære. Om bord er der ”koselig” opvarmet salon, toiletfacilitet og lille udendørs dæksareal. Når det er det tid til en timeout fra jagten på nordlyset, serveres en lækker og kulinarisk arktisk tapasmenu, inspireret af traditionelle nordnorske opskrifter med et twist. Besætningen underholder med personlige historier samt eventyr og sagn fra fjorden og landskabet omkring os - alt i mens vi spejder efter Nordlyset. En dejlig aftentur på fjorden hvor man i ro og mag kan nyde den arktiske natur gennem de store panoramavinduer eller oppe på dækket.
Sæson: Daglig afgange oktober - april Varighed: 3 timer
Opsamling: På kajen ved Clarion Hotel The Edge, kl. 18.45
Antal deltagere: 2-60 personer
Hvad er inkl.: Lokal guide (skandinavisk-/engelsktalende), WiFi om bord. Arktisk tapas tasting menu, indeholder bl.a. rensdyr, ost, laks, sej, torsk og en multebærdessert. (vegetarisk- eller børnemenu muligt, skal oplyses ved bestilling). Øl og vin kan købes ombord
Medbring: Alm. formel/behagelig indendørs påklædning, varmt vintertøj til ophold på dæk.
Niveau 2: Let til middel. Min. aldersgrænse for børn er 4 år. Ingen kørestolsadgang
Pris i DKK pr. person:
Voksen kr. 1.360
Børn 3-12 år kr. 840