En 7 dages tur der byder på fjeldbyer, spektakulære fjorde og fjelde. Du oplever Hardangerfjorden, Sognefjorden, den hyggelige fjeldby Vrådal, for at nævne blot nogle af de mange oplevelser der venter på dig denne fjordtur. Undervejs overnattes på skønne hoteller med hver deres charme
Wood Hotel, det højeste træhus i verden, ligger i Brumunddal og strækker sig 86 meter over jorden. Hotellet ligger ved Mjøsa, Norges største sø, og med så mange højdemeter er udsigten upåklagelig! Verdens ældste hjuldamper DS Skibladner lægger til kaj ved hotellet om sommeren.
Fjordhotellet ligger idyllisk, lige ved bredden af Sognefjorden, hvor naturen både er dramatisk og mild. Fra haven kan nydes udsigten over fjorden til de omkringliggende fjelde.
Hotellet har egen badebro og robåde kan gratis benyttes. Fiskegrej kan lånes i receptionen. Opvarmet udendørs svømmebassin.
Hotel Ullensvang er siden 1846 vokset til 168 dejlige værelser alt lige fra standard værelser til suiter. Hotellet er kendt for sin gode mad fx Ullensvangbuffeten samt de skønne omgivelser som danner rammen om et hyggeligt ophold.
Nyd sommeren i den store swimmingpool der med sine 88 meter er Europas længste, eller i panoramasaunaen hvor udsigten er overdådig. Lad roen indfinde sig på den hyggelige fjordterrasse og smukke have med Hardangerfjorden lige for dine fødder!
Straand Hotel ligger pragtfuld lige ned til søen. Hotellet er et af Telemarkens bedste og ligger i den lille turistbygd Vrådal. Hotellets historie går helt tilbage til 1864, da Kari og Olav Straand startede en busstation. I dag, næsten 150 år senere, er det fortsat familien Straand der ejer og driver hotellet.
Hotellet Her er to restauranter, en dejlig buffet restaurant og en a la carte Restaurant. To barer, flot svømmehal, fælles terrasse og hyggelig pejsestue. Legerum, billard og bordtennis.
Hotellet har 125 værelser, alle har TV, telefon, minibar og badeværelse med brusebad eller badekar.