HVER ÅRSTID BYDER PÅ SIN SÆRLIGE SMAGSOPLEVELSE
Få historien om rejefiskeri, smag derefter de dejlige friske Lyngenrejer, som serveres på dækket af lokale fiskere om foråret. Om efteråret serveres der nyplukkede multebær, som er håndplukket af en ældre dame fra Finmarken, der leverer dem direkte til skibet.
Baseret på sæsonens friske råvarer laver kokkene enten 3 retter middage eller bugnende buffeter. Langs kysten, står menuen ofte på alt frisk fra havet, friske grøntsager og hjemmelavede smagsfulde saucer.

AFSLUTNING PÅ EN OPLEVELSESRIG DAG
Hver middag afsluttes med traditionelle desserter som hjemmelavet kager, sorbeter eller budding - gerne med bær coulis. Middagen skal være en afrunding på de oplevelser, du har haft i løbet af dagen. Efterfølgende kan du slappe af i en af de mange saloner og barer.

FASTE MÅLTIDER

  • Morgenmad kl. 7:30-10:00 (fri bordplads - buffet)
  • Frokost fra kl. 12:00 / 14:00 (fri bordplads- buffet)
  • Middag fra kl. 18:30 / 19:00 (fast tildelte siddepladser - enten buffet eller 3-retters menu)

I de fleste perioder er 2 spisetider til middag. Tidspunkterne bliver oplyst om bord. For gæster der har bestilt helpension, er første måltid før afrejse fra Bergen, mens sidste måltid er brunch på ankomstdagen i Bergen. Vi gør opmærksom på at tidspunktet for måltiderne kan variere.
Menuen som serveres er norsk. Morgenmadsbuffeten har et udvalg af kødpålæg, ost, æg, mælkeprodukter, frokostblandinger og frugt. Frokosten er Hurtigrutens berømte ”kolde bord”, med et udvalg af fiskeretter, kødpålæg, salater, diverse varme retter, desserter og frugt. Middag er en fast 3 retter kystmenu. Enkelte dage er der koldt bord om aftenen, mens der er fast menu til frokost.
Vandet fra hanen kan sagtens drikkes. I restauranten kan købes vand, mineralvand, vin eller øl. Har du valgt Select kahyt er der inkluderet kaffe/te aftale. Ved køb af vinpakke, vil du få 1 flaske vin til middagen hver dag. Vand fra hanen er tilgængelig i cafeteriet og i barområdet.

A LA CARTE - FORKÆL DIG SELV
På hele- og halve rundrejser er maden inkluderet. Men Hurtigruten tilbyder et middagsalternativ. Du kan vælge at spise Hurtigrutens faste middag i restauranten, eller opgradere til en a la carte menu mod et lille tillæg. Alle ingredienser er fra lokale leverandører langs Norges kyst og norsk madtradition er velintegreret i dette koncept. Det er muligt at få a la carte på 7 af Hurtigrutens skibe. 

Tillæg for opgradering til a la carte
Pris pr. person pr. middag
3 retter a la carte pr. pers. DKK 194 
5 retter a la carte pr. pers. DKK 239

OBS! A la carte kan forudbestilles eller i NOK om bord.