Har du specielle behov fx. specialkost eller af helbredsmæssig art, beder vi dig om at informere os dette når du bestiller rejsen. Vi og Hurtigruten vil gøre vort bedste for at imødekomme dine behov, men vi kan dog ikke garantere at vi kan opfylde dine ønsker 100%. Specielle ønsker kan ikke garanteres, men skal anses som et ønske der bliver oplyst til Hurtigruten.
Speciel diæt, som fx vegetarkost, skal bestilles i god tid før afrejse. Til vegetarer og veganere laver kokken tre-retters plantebasererede måltider der skifter i løbet af rejsen. På udflugterne kan tilbydes alternativ menu til vegetarer og gæster med forskellige allergier
Alle skibene har spiritusbevilling. Det er muligt at købe drikkevarer i tidsrummet kl. 06.00 og 03.00. På Havilas skibe kan man finde lounge og bar. Man må hverken medbringe egen alkohol i baren, loungen eller restauranten. Men det er tilladt at medbringe 2 flasker alkoholiske drikke ombord på skibet i det hele taget. Købes der alkohol udenfor skibet under rejsen, skal dette registreres i receptionen.
Udendørs boblebad er åben fra kl. 06.00 - 24.00
Jacuzzien er placeret udendørs på dæk 8. Bemærk at det ikke er tilladt at medbringe drikkevarer i spabadet, eller at benytte spabadet uden for åbningstiden.
Jacuzzien er et servicetilbud og ikke en del af basisproduktet. Jacuzzien kan være utilgængelig i kortere perioder på grund af vedligeholdelse. Det kan ske, at vi bliver nødt til at lukke adgangen til jacuzzien på grund af dårligt vejr, kulde eller andre forhold, der kan påvirke vores passagerers sikkerhed.
På alle skibene er der Havila Shop som ligger på dæk 6. Her er alt hvad du trænger på rejsen. Fra toiletartikler til praktisk beklædning tilpasset udflugterne. Begrænset udvalg af souvenirs, strikvarer, postkort, frimærker og basale fornødenheder.
Husk kikkert, kamera, for der er store minder at tage med hjem.
Praktisk, varm og vindtæt beklædning, lag på lag princippet anbefales til brug på dækket eller til landturene, det kan være køligt nordpå - også om sommeren.
Tøjstilen om bord er Casual og afslappet, der er ingen Dresscode. Fornuftigt fodtøj anbefales på udflugterne.
solbriller: nordpå er lyset skarpt året rundt.
Havila Kystruten Terminal i Bergen åbner kl. 13:00 og check-inn i terminalen fra 16.00-20.00. Ombordstigning starter kl. 16:00. Adgang til kahytten fra klokken ca. 18.00. nærheden af Bergen terminal findes også parkeringshus med tilbud om langtidsparkering.
I Kirkenes er der der check-in fra kl. 11.00. Ombordstigning kl. 11.00 og adgang til kahytten så snart den er klar.
I Havly caféen på dæk 6, som har åbent fra morgen til aften, kan du købe både varm og kold mad samt drikkevarer.
Der kan ikke medbringes kæledyr på rundrejserne langs Norges kyst. På Distancerejserne langs Norges kyst gælder særskilte regler for transport af dyr.
Kreditkort: Hurtigrutens skibe accepterer de fleste kreditkort som fx MasterCard og VISA.
Den letteste måde at betale med kreditkort om bord, er ved at få oprettet en konto kaldet ”Cruise Card” på dit kahytsnummer. Nøglekortet bruges derefter som betalingskort overalt på skibet. For mere information henvend dig i receptionen om bord.
Valuta: Ombord kan der betales med norske kontanter.
De fleste større valutaer kan veksles ombord, spørg om kurs og evt. gebyr.
Alle skibene er tilrettelagt for funktionshæmmede. I tillæg finder der flere kahytter der er egnet til kørestole samt dem der rejser med førehund. Skibene har desuden brede korridorer og store fællesarealer, der gør det nemt at manøvre med en kørestol.
Personer med nedsat mobilitet opfordres til selv at medbringe det nødvendige udstyr for at sikre, at individuelle behov bliver dækket tilstrækkeligt. Kørestolsbrugere skal selv medbringe egen, sammenklappelig standardkørestol og få assistance fra egen rejsefælle.
Havnene på det norske fastland har ramper til ombordstigning/ landgang. Skibet har en gangbrolift med en vægtgrænse på 225 kg, som kørestolsbrugere kan bruge til på- og afstigning.
Det er yderst vigtigt, at du informerer os om specielle behov ved bestillingen af rejsen, så vi kan gøre alt, hvad vi kan, for at sikre dig en så problemfri ferie som muligt.
Hvert skib har mindst tre kystlivseksperter/rejseleder om bord. Disse står for salg og vejledning af udflugter undervejs. Rejselederen har ansvar for information om dagens program, udsender dagligt nyhedsbrev, med præsentation af højdepunkter, aktiviteter, tilbud, muligheder og praktisk information samt sørger for løbende meddelelser om interessante seværdigheder, landgang, etc. Lejlighedsvis kan denne service udføres af receptionen.
Rygning er kun tilladt på anviste steder på skibets dæk, hvor der er opstillede askebægere, dog ikke når skibene er i havn. Dog er skibet stort set røgfrit af hensyn til gæster der ikke ryger. Rygning er ikke tilladt i kahytterne. Overtrædelse af dette medfører afgift til rengøring.
Måltiderne serveres til faste tider i hovedrestauranten Havrand.
Den ekspansive kyst symboliserer bredden af det, du får serveret her i skibets hovedrestaurant, fra tidlig morgenmad til sene middage. Vi serverer både varmt og koldt, sødt og salt.
Havrand har nogle faste retter, samtidig med at du møder vores fire maduniverser, der spejler de egne, du rejser igennem. Det betyder, at du kan prøve noget nyt hver dag til morgenmad, frokost og aftensmad.
Havila Kystrutens skib har ikke en buffet med store ophobninger af mennesker, køer og smittefare. I stedet vil der være personlig betjening ved hvert bord, hvor man selv bygger sit måltid. Spisetiderne varierer pga. flere spisehold i højsæsonen
Morgenmad kl. 07.00-10.00
Frokost kl.11.30-14.30
Middag fra kl. 18.00 - 21.00 (Menuer med mange retter og stor valgfrihed, menu med fast plads i restauranten)
*Spisetider kan ændres fx i forbindelse med deltagelse på udflugter. Kaffe og te er inkl. til alle måltider.
Vigtigt: Hvis du har særlige ønsker og behov til kosten, der ikke er oplyst ved bestillingen hos Norsk Rejsebureau, giv da besked allerede ved ombordstigning.
Det er et sikkerhedskrav, at alle passagerer deltager i en obligatorisk sikkerhedsbriefing, i Bergen. . Under øvelser eller i alvorlige situationer er samtlige passagerer forpligtet til at rette sig efter mandskabets anvisninger.
Der er en 220 V stikkontakt i alle kahytter. Danske stik kan benyttes.
I nogle kahytter skal nøglekortet bruges i kortholder ved kahytsdøren for at få lys i kahytten.
Havila Kystruten er et fartøj i rutefart med anløb på alle døgnets tidspunkter. Der vil derfor forekomme nogen støj, specielt i forbindelse med lastning og losning.
Med få undtagelser er der god dækning for mobiltelefon, for priser kontakt din egen mobil-udbyder. Der er inkluderet gratis Wi- Fi, velegnet til daglig brug. Bemærk, at den indbyggede båndbredde ikke er beregnet til opgaver, som bruger store mængder data, såsom streaming eller download af filer.
Alle skibe har to veludstyrede træningslokaler med havudsigt på dæk 7. Træningslokalerne har løbebånd, romaskiner, cykler og diverse manualer.
Sauna findes på dæk 8 - åbningstider kl. 06.00-23.00 Der er to gode saunaer på dæk 8, tæt på omklædningsrum og jazzusierne på det udendørs dæk. En til mænd og en til kvinder.
Vaskemaskiner og tørretumblere findes på alle skibene. Poletter sælges i receptionen.
Ved anløb om natten vil afstigning for passagerer på distancerejser blive vækket 1/2 – 1 time før ankomsthavn.
Norsk Rejsebureau og Havila Kystruten påtager sig ikke ansvaret for værdigenstande og penge, som opbevares i kahytterne. Vi anbefaler at bruge pengeskabet i receptionen.