Bubble Zone er et populært fristed ombord, ideelt til både kærlige stunder og sjov med børnene. Her kan du:
· Dyppe dig i pool og jacuzzi, lade det varme vand omfavne dig og slappe af i spa-lignende omgivelser. Der er også en café for små pauser.
· På Nordic Pearl får du desuden adgang til udendørs pool og boblebad i sommerperioden – perfekt på varme dage.
· Åbningstider: Dagligt fra kl. 14:30 til 21:00.
· Priser:
o Voksne (16+): DKK 50
o Børn (4–15 år): DKK 25
o Spædbørn (0–3 år): Gratis
Prisen inkluderer både håndklæde og omklædningsskab.
· Bemærk: Der er ingen livredder til stede. Børn under 12 år skal altid ledsages af en voksen.
I Matrosklubben møder børn og unge den charmerende maskot Max Matros:
Hvem er han? Max Matros er et venligt og nysgerrigt pelsmonster med stor personlighed. Han blev født blandt trolde i de norske skove, men drømte om eventyr til søs – og fandt det hos Go Nordic Cruiseline.
Hvad laver han? Max går rundt på skibet, hjælper i Matrosklubben og disker op med sine legendariske monsterkrammere. Hold også øje med hans bedste ven, discokrabben Karla Krabbe, du kan møde hende via klubben's web-app.
Hvor? Find ham i børneklubben på dæk 6 eller 7, hvor han byder børn velkommen i et univers fyldt med skattejagt, leg, fortællinger og udforskning – alt sammen gratis at deltage i.
Eksempel på børneunderholdning ombord. (taget fra Nordic Pearl sommer)
08:00 - 09:00 - Matrosklubben siger Godmorgen
Bubble zone, dæk 6
Kom og sig godmorgen til matroserne
09:00 - 10:00 & 15:30 - 21:00 - Matrosøen
Conference centre / Matrosøen, dæk 11
Om sommeren tager Matrosklubben på ferie, de rejser til Matrosøen!
Her inviteres du op i et kæmpe Matrosunivers, fyldt med sjov og ballade med forskellige aktiviteter for Matroser i alle aldre. Få et indblik i Max og Karlas yndlingslege fordelt på en masse forskellige legerum.
Kom ind og lav en tegning til tegnekonkurrencen fra kl. 15:30 - 17:00
Conference Centre / Matrosøen, dæk 11
16:45 - Skattejagt: Den Store Matrosmission
Conference Centre / Matrosøen, dæk 11
Varm op til matrosmissionen sammen med matrosagenterne og følg ledetrådene rundt på hele skibet. Skattejagten er for alle - både landkrabber, matroser og deres forældre.
18:30 - Mød Max Matros
Receptionen, dæk 7+8
Max matros fjoller rundt på restauranterne. Kom og giv dem en stor krammer eller en High five.
19:30 - Præmieuddeling
Conference Centre / Matrosøen, dæk 11
Her uddeler vi præmier til vinderne af skattejagten og tegnekonkurrencen.
20:00 - Hestevædeløb
Club Liva, Dæk 8
Både børn og voksne ryster af spænding, når vi slipper hestene fri!
Spil på din favorit - Måske du vinder en Præmie?
Der tages forbehold for ændringer i programmet.