Del

REJSEPLAN OSLO-HONNINGSVÅG-BERGEN 13 DAGE

DAG 1 OSLO

I har mulighed for at udforske Norges hovedstad Oslo, inden du går ombord på skibet. Benyt chancen for at lære byens mange charmerende steder bedre at kende. Hvorfor ikke tage en tur til byens centrum for at tage nogle billeder af arkitektoniske højdepunkter såsom rådhuset, slottet og Oslo-katedralen.

Langs havnefronten ligger Aker Brygge, som byder på populære spisesteder, den tårnhøje Akershus fæstning og de nye moderne bygninger ved havnefronten i Bjørvika. I Bjørvika ligger også Operahuset og Munch-museet — det nye vartegn, som huser verdens største kunstsamling fra den ikoniske norske kunstner.

På kajen venter MS Trollfjord, klar til afgang, når aftenen nærmer sig. Her møder du vores oplevelsesteam, som holder foredrag og organisere aktiviteter for dig under hele rejsen.

Mød dine medpassagerer i skibets to-etager panoramalounge, og nyd øjeblikket, hvor vi skriver historie og sejler fra Oslo for allerførste gang. Se hovedstadens glitrende lys forsvinde i det fjerne, og nyd udsigten over landskabet og flere højdepunkter langs Oslofjorden.

DAG 2 KRISTIANSAND OG FARSUND

Fyrtårnenes by - Langt mod syd når vi tidligt om morgenen Kristiansand. Norges femtestørste by, med en befolkning på 112.000 mennesker. Vi har et par timer til at udforske byen.

Hvis du tager med på en guidet tur, vil du måske føle, at hele byen virker som en stor ruteplan, da mange gader løber lige fra havnen og lige igennem hele byen. Her er arkitektur fra flere epoker, hvilket vidner om, at byen er blevet genopbygget flere gange; først efter store brande i det 18. og 19. århundrede, og senere efter et angreb under Anden Verdenskrig.

På en valgfri udflugt går turen til Lindesnes fyr. Fyret er stadig i drift og markerer Norges sydligste punkt. Dette vartegn, har guidet søfolk til sikker havn på mørke nætter siden det 20. århundrede, og vi hører om stedets lange historie, der går tilbage til 1656.

Når aftenen nærmer sig, fortsætter vi til Farsund. Her kan du slentre langs Listas sandstrande og se Lista fyrtårn. Her møder vi også de gæster, der var på udflugt til Lindesnes fyr.

Måske lægger vi et besøg ind ved en en tysk fæstning i Farsund. Under Anden Verdenskrig var fæstningen i brug. Mange af de originale kaserner er stadig intakte. Lær alt om krigens historie fra dette historiske sted på en guidet tur, før du går ombord på skibet igen om aftenen.

DAG 3 HAUGESUND OG HARDANGERFJORDEN

På vej forbi Norges sydspids sejler vi nordpå langs vestkysten. Lige efter Stavanger ankommer vi til Haugesund "Vikingehøvdingernes hjem".

Tilnavnet er inspireret af historiske steder som Olavskirken, bygget i 1250 af kong Håkon. Her finder du også Haraldshaugen, et nationalt monument, der siges at være den første norske kongelige gravhøj. Vend tilbage til vikingetiden på Nordvegens historiecenter, med udstillinger præsenteret af en fiktiv Harald Hårfagre.

Efter et kort stop i Haugesund, sejler vi ind i den 179 kilometer lange naturskønne Hardangerfjorden.
Den spektakulære fjord er en af ​​Norges smukkeste. Overalt knejser bjerglandskabet med hvide snetoppe over fjorden, hvilket spejler sig i det glitrende vand nedenfor.

Regionen er især kendt for sine æbleprodukter. Her finder du alt fra syltetøj og juice til prisvindende cider, som en madskribent beskrev som "nordisk champagne".

DAG 4 ÅLESUND

række småøer. Hele dagen tilbringes her, så du har god tid til at se alt, hvad Ålesund har at byde på.

Det første du vil bemærke, når vi nærmer os land, er den specielle arkitektur. Alle detaljer i bygningerne, fra de muntre farver til de runde spir, er inspireret af art nouveau, den byggestil, der var populær i begyndelsen af ​​det 20. århundrede. Byen blev genopbygget i tidens moderne stil, art nouveau. i 1904 efter en storbrand.

Når du forlader havneområdet, bevæger du dig ind i en eventyrby bestående af smalle gader og unikke bygninger. Fra udsigtspunktet på Aksla-bjerget kan du få taget nogle imponerende billeder af øgruppen. Det lyder måske af meget med 418 trin til toppen, men udsigten vil være besværet værd.

Du kan også besøge et af Nordeuropas største saltvandsakvarier i Atlanterhavsparken. Her lever sæler, oddere, krabber og mange andre marine arter. Oplev også humboldtpingvinerne, en art der ellers ikke findes nord for ækvator.

DAG 5 BRØNNØYSUND

Særpræget nordisk natur - Brønnøysund ligger på en smal halvø ud fra fastlandet, omgivet af hav og øer. Omkring 5.000 mennesker bor i den lille by, mange i farverige huse og i baggrunden blide bakker og stejle bjergtoppe.

Nyd den pulserende atmosfære i havnen og gå en tur langs Havnegata. Sluk tørsten i en af ​​pubberne eller forkæl dig selv med et måltid på en lokal restaurant. Gå en tur i gæstehavnen eller tag en tur til den nygotiske stenkirke fra 1870.

Mens vi sejler, kan du holde udkig efter Vegaøerne, en øgruppe bestående af omkring 6.500 øer, holme og rev. På Gardsøy ligger et UNESCO verdensarvscenter. Her kan man opleve, hvordan den værdifulde edderdun fra edderfuglene høstes fra de små huse, som øboerne bygger til dem.

Syd for Brønnøysund ligger øen med den berømte Torghatten. Bjerget er let at genkende med hullet, der løber lige igennem det. Ifølge lokale sagn, blev hullet skabt, da Hestmannen skød en pil mod en ung kvinde, som afviste hans tilnærmelser. Troldekæmpen i Sømnafjellet kastede sin hat for at redde den unge kvinde, samtidig med at solen stod op og forvandlede hatten til en sten med hullet fra pilen i midten.

Du kan komme med på en times vandretur op til hullet i bjerget på en valgfri udflugt. Stå og se udsigten over de omkringliggende øer gennem hullet i klippen.

Om eftermiddagen, sejler vi videre nordpå og lægger Helgelands kyst bag os, mens vi krydser polarcirklen ved midnat.

DAG 6 SVOLVÆR OG STOKMARKNES

Lofoten og Hurtigrutens historiske hjemsted
Dagen står på oplevelser i Lofoten. En spektakulær skærgård, der rejser sig fra Norskehavet. Du behøver kun at kaste et blik på de dramatiske bjergtoppe og fiskerlejer i vandkanten for at forstå, hvorfor øgruppen kaldes foret af Norges smukkeste steder.

Tidlig formiddag lægger vi til i Svolvær. På Austvågøya, ligger Svolvær, som er øgruppens største by. Her vrimler det med butikker, restauranter, gallerier og caféer. Her kan man også se Svolværgeita, bjerget som har fået tilnavnet, fordi det kan ligne en ged med horn.

Fra Svolvær er der forskellige valgfrie udflugter -  F.eks. sneskoture, busture til Lofotens bedste udsigtspunkter eller en fortryllende ridetur langs en hvid sandstrand.

I Stokmarknes bruger vi lidt af tiden. Denne historiske by er en del af Vesterålen, øgruppen lige nordøst for Lofoten. Stomarknes er meget specielt for Hurtigruten, da det var her den originale Hurtigruten blev grundlagt af Richard With i 1893.

Hurtigruten blev hurtigt en livline for det norske kystsamfund uden for alfarvej, og passende nok har de et stykke arv til evig skue, på stedet hvor det hele startede. I vandkanten står MS Finnmarken fra 1956 indkapslet i en glasbygning, lidt som et skib på flaske.

Dette er Hurtigruten Museum, og her genfortælles Hurtigrutens historie som Norges førende krydstogtsrederi inden for ekspeditionsrejser. Du kan se nærmere på det gamle skib og mærke stemningen af ​​det, der engang var på en guidet tur.

DAG 7 TRØMSØ

Porten til Arktis - Besøg i den arktiske hovedstad, Tromsø eller "porten til Arktis". Tromsø er Norges nordligste universitetsby, hvor forholdene er perfekte til populære vinteraktiviteter: hundeslædekørsel og sneskoture.

Tromsø ligger cirka 50 mil nord for polarcirklen, og her varer mørketiden lidt over en måned om vinteren. -Og chancen for at opleve det magiske nordlys er stor.

Denne urbane by pulserer af liv og har alt fra trendy restauranter, barer og caféer til uafhængige butikker, der sælger lokalt kunsthåndværk, kortrejste produkter og endda "high fashion" i den norske tradition. MS Trollfjord bliver i havnen i 10 timer, hvilket giver dig mulighed for at deltage på nogle af de valgfrie udflugter eller selv at udforske byen.

En af aktiviteterne er en guidet tur til Polarmuseet, hvor du hører om byens historiske højdepunkter inden for arktisk jagt og handel. Vil du se levende dyr, kan du tage til Polaria, et akvarium med forskellige arktiske marinearter, herunder sæler.

På den anden side af vandet fra Polaria finder du den arktiske katedral med sin fantastiske arkitektur og imponerende glasmosaik. Der vil også være mulighed for at tage en tur til nogle af Tromsøs omkringliggende fjorde, eller til det varierede landskab på Senja.

DAG 8 HONNINGSVÅG

Det nordligste punkt -
Tidlig morgen ankommer vi til Honningsvåg, hvor hele dagen tilbringes. Dette er den nordligste by på det norske fastland, og landskabet er nærmest blottet for træer og buske. Vinteren her i nord, er normalt lang med meget sne, så gør dig klar til fantastiske vinterlandskaber og sjove vinteraktiviteter.

Hør sneen knirke under dine snesko, mens du vandrer over sletterne. Måske du får mulighed for at tage på isfiskeri, en kendt og elsket aktivitet så langt nordpå. Smag på den lokale delikatesse, kongekrabbe, som fiskes i havet omkring Honningsvåg og serveres året rundt. Se lokal kunst i galleriet Once Upon a Dream, og sørg for at tage Honningsvåg kirke med dig. Det er den ældste bygning i området og stod færdig i 1885.

Nordkapp er for alle rejsende til Honningsvåg højdepunktet. Det er et af Europas nordligste punkter, hvor vi tager det sidste stykke med snescooter, nu vi er her om vinteren. Mærk følelsen af ​​at stå lige udkanten af ​​det norske fastland, hvor du skuer ud over Barentshavet i vintermørket. Hvis du samtidig får set det magiske nordlys danse på himlen over dig, er det med garanti et syn, du aldrig vil glemme.

På Nordkapp finder du også det velkendte globusmonument, så en selfie eller to...eller fem er obligatorisk. Få varmen i Nordkapphallen, hvor du kan se en kort film og flere udstillinger, for at lære om livet i det høje Arktis.

Efter at have nået rejsens nordligste punkt vender vi skibet og sætter kursen sydpå om aftenen.

DAG 9 ALTA

Nordlysets by
Alta, en af ​​de største kystbyer vi besøger med ca. 10.000 indbyggere. Her finder du også Altaelva, som er en af ​​Norges bedste lakseelve. Her fanges laske i store størrelser, nogle har vejet op til 24 kg. Smag frisk grillet laks i en af ​​de lokale restauranter, dette vil du ikke fortryde.

Alta ligger 70 grader nord, og langt over polarcirklen. Området er særligt kendt for en masse nordlys, så sørg for at dit kamera er i nærheden. Hvis himlen er skyfri, og forholdene til det, bør du tage et par flashbilleder af lysene, der danser over hovedet på dig.

Du kan lære mere om dette utrolige naturlige lysshow på en guidet tur gennem byen. Nordlyskatedralen har en udstilling om, hvordan Alta blev et knudepunkt for banebrydende forskning i nordlys i det 19. og 20. århundrede.

Området er ofte dækket af meget sne om vinteren, hvilket giver optimale forhold for typiske arktiske udflugter, som hundeslædekørsel. Sneen og klimaet i Alta er et perfekt udgangspunkt for at bygge og vedligeholde Sorrisniva Igloo Hotel ved Alta-floden.

Få en rundvisning på verdens nordligste ishotel. Hver vinter bygges hotellet op af sne og is og udskåret efter forskellige kunstneriske temaer af lokale billedhuggere. Besøg hotellets isbar, dekoreret med håndskårne isskulpturer, og bestil en drink i et isglas – du behøver ikke isterninger.

DAG 10 LØDINGEN

Bygdeliv og fjordnatur - Lødingen, en lille landsby med små 2.000 indbyggere, på Hinnøyas sydvestkyst. Tidligere lagde Hurtigruten til i denne havn på kystruterne og nu vendes der tilbage igen.

Vi lægger til ved middagstid og har Lødingen som base de næste par timer, mens vi udforsker Norges største ø syd for Svalbard — Hinnøya. Gå en tur i gaderne ved havnen, og nyd synet af de traditionelle røde rorbuer, der ligger ligger tæt sammen langs vandkanten. Undervejs vil du sikkert bemærke den rolige og afslappende atmosfære i landsbyen.

Højdepunktet på dette besøg vil sandsynligvis være de spektakulære fjorde og fjelde. Gullesfjorden skærer sig fra Andfjorden ind i Hinnøyas nordlige side, omgivet af dramatiske fjelde. Stedet er et populært vandreparadis og isfisker efter torsk i fjorden om vinteren.

Har du har lyst til at komme endnu tættere på fjorden, er der valgfri udflugt på havsafari. Tag også en vandretur i bjergene og bliv belønnet med en majestætisk panoramaudsigt over havet og de omkringliggende landskaber.

DAG 11 RØRVIK

En gammel fiskerby - Turen fortsætter sydpå og bevæger os ud af det mørke nord, når vi krydser polarcirklen tidligt om morgenen.

Vikna er en øgruppe i en kæde af cirka 6.000 øer, holme og rev. Når vi når den største af øerne Indre-Vikna, lægger vi til ved havnebyen Rørvik omkring middagstid, og gør stop et par timer.

Byen og de omkringliggende områder har en lang historie, hvor gravhøjene kan dateres tilbage til oldtiden. Stedets maritime historie er veldokumenteret på Rørviks mange museer, især på det lokale Kystmuseum.

På SalmoNors udstillingscenter, kan du få en rundvisning i moderne lakseopdræt, og få viden om norsk havbrug, som forsyner hele verden norske laks.

Torsk er en anden stor eksportvare, og Rørvik har en årlig torskefestival i marts. Disse fiskearter er almindelige omkring øerne her om vinteren, forkæl dig selv med nogle friske fiskefrikadeller, mens du er her.

Sidst på eftermiddagen er vi retur på skibet sidst på eftermiddagen. Nyd Trollfjords faciliteter, tag en tur i saunaen med panoramaudsigt, eller varm op med lokal akvavit i baren på øverste dæk.

DAG 12 MOLDE

Perfekt panoramaudsigt - Vi runder rejsen af ​​med et længere besøg i Molde, Romsdalens største by og handelscentrum, på Romsdalshalvøens sydkyst.

Vores oplevelsesteam tilbyder flere valgfrie aktiviteter i Molde. Du kan komme med på en udflugt til Atlanterhavsvejen, en fantastisk vejstrækning, der ofte optræder i Hollywood-film.

For områdets bedste panoramaudsigt, skal du tage med på turen op til udsigtspunktet Varden, ved at følge stien fra centrum af byen. Herfra kan du se ud over byen fra 402 meters højde, og nyde synet af 222 sneklædte fjeldtoppe på den anden side af Moldefjorden.

Har du det bedst på jorden, kan du besøge Romsdalsmuseet — et af Norges største folkemuseer, blot ti minutters gang fra centrum.

Når vi vender retur til skibet, runder vi rejsen af ​​i stor stil med en fantastisk afskedsmiddag. Grib chancen for at dele billeder og oplevelser med dine medrejsende en sidste gang.

DAG 13 BERGEN

Norges næststørste by - Tænk tilbage på din rejse fra syd til nord og syd igen, mens vi tidligt om morgenen sejler ind i rejsens sidste havn - Bergen.

Dit farvel til besætningen, når du går i land, markerer afslutningen på din rejse med os. Du har sejlet med Nordkapp Express og udforsket byer og landsbyer langs kysten, helt til toppen af ​​det europæiske kontinent.

Du har oplevet Norges varierede klima, set majestætiske fjelde og fjorde og måske endda kigget ærefrygt på nordlyset en eller flere gange.

Vi håber, at du vil tage mange gode minder fra Nordkapp Express med dig, når du rejser hjem igen. Kom og sejl med os igen, når du er klar til flere store og ikoniske oplevelser langs den norske kyst