Del

Trygge sammen

Øget sikkerhed, stadig sammen

Samfundet åbner langsomt, men sikkert, op igen, og samtidigt stiller mange sikkert spørgsmålstegn ved, hvordan dette skal komme til at fungere i praksis. Ved at samarbejde må vi finde nye rutiner og måder at leve normalt på, på en lidt unormal måde.
Hos Hurtigruten har sikkerhed altid været, og vil altid være, vores første prioritet. Med mere end 127 års erfaring har vi etableret strenge procedurer for beskyttelse mod infektioner. Nu, hvor vi endelig kan byde dig velkommen ombord igen, er det vigtigt for os, at du forstår, hvilke foranstaltninger, vi vil gøre brug af for at forhindre smitte ombord.
For at kunne sikre, at alle rejser med os er sikre for vores gæster såvel som vores besætning, har vi introduceret en række nye procedurer, som er beskrevet nedenfor.  

Hvad gør vi?

Skærpet smitteværnstrækning
Mandskabet om bord gennemgår et sundhedstjek inden de stiger om bord på skibet. Derudover har alle gennemført WHOs officielle COVID-19-kurser for hygiejnerutiner og smittehåndtering.

Rengøring
Vi har igennem 127 års erfaring etableret strenge procedurer for vask og desinficering. Der lægges især vægt på alle berøringsflader.

Tilpasset madservering
I vores restauranter sørger vi for, at færre spiser deres måltider på samme tid. I stedet for buffet vil vores kokke servere maden direkte på din tallerken. Køkkenet vil fortsat opretholde sine sædvanlige høje standarder for hygiejne.

 

Hvad gør du?

Kom frisk
Inden ombordstigningen skal du aflevere en udfyldt egenerklæring om dit helbred, der blandt andet bekræfter, at du ikke har været i kontakt med nogen, der er testet positiv for COVID-19.
Udleveres af Hurtigruten personalet inden ombordstigning, hvis det ikke allerede er udfyldt digitalt. 

Hold afstand
Den generelle vejledning til alle vores gæster er at holde afstand til andre. For at hjælpe med at holde sikker afstand, når man står i kø ombord, vil der være passende markeringer på skibene.

Vask hænder
Sørg for god håndhygiejne ved regelmæssigt at vaske hænder med sæbe og vand eller alkoholbaseret håndspray.

 

Sådan vil din oplevelse ombord blive

Du kan være forvisset om, at vi altid vil følge nationale love og retningslinjer. Både MS Richard With og MS Vesterålen har sejlet mellem Bodø og Kirkenes i hele perioden, siden regeringen implementerede strenge nationale foranstaltninger. En af grundene til, at vi har fået tilladelse til det er, at vi allerede har gode beskyttelsesprocedurer mod smitte på plads.

  • I sommeren 2020 sejler vi ikke med en kapacitet på mere end 50 %, så der vil være endnu mere plads på vores i forvejen rummelige skibe. Vi har forskellige skibe i forskellige størrelser, så det præcise antal vil variere fra skib til skib.
  • Vi beder vores gæster om til enhver tid at følge de nationale retningslinjer fra Det Norske Institut for Folkesundhed. Det betyder blandt andet, at når du er ombord med os, er det op til dig, om du vil bære mundbind.
  • Vi beder alle vores gæster respektere kapacitetsrestriktionerne i de forskellige områder ombord, som f.eks. swimmingpoolen, saunaen, motionscentret og andre fællesområder, og du vil blive mindet om at holde mindst en meters afstand og respektere de markeringer, der er blevet opsat for at hjælpe med dette.
  • Grundig, hyppig håndvask er en af de vigtigste foranstaltninger mod smitte. Du vil ofte blive bedt om at vaske eller desinficere dine hænder, herunder når du går ombord og ved landgang og uden for alle restauranter samt i fællesområder. Hvis du skal hoste eller nyse, men ikke har et lommetørklæde ved hånden, skal du bruge albuen og vaske dine hænder straks derefter.
  • Som vores gæst vil du blive bedt om at åbne en cruise-konto, hvor alle køb bliver registreret på et cruise-kort. Vi gør dette for at begrænse brugen af kontanter og hyppig kontakt med betalingsterminaler.

Restauranter

I vores restauranter har vi sørget for, at vi kan servere mad til færre mennesker ad gangen, mens vi sikrer den nødvendige afstand mellem vores gæster.
Vi beder alle vores gæster om at ankomme til deres måltider på det aftalte tidspunkt for at undgå kødannelser.

  • Alle vores gæster skal vaske eller desinficere deres hænder ved rengøringsstationen uden for vores restauranter, før de bydes velkommen indenfor.
  • Vi vil bruge en række engangsservice i vores restauranter og sikre, at alt, som vores gæster er i kontakt med, bliver desinficeret mellem besøgene i restauranten.
  • For at undgå, at alle forsyner sig fra den samme ret, vil vores kokke servere portionsanrettede måltider.

I køkkenet har vi de samme høje hygiejne- og kvalitetsstandarder som normalt.

Rengøringsprocedurer ombord

Vi har allerede strenge rengøringsprocedurer ombord. Vi bruger UV-lys på overflader for at kontrollere, om der er nogen tilbageværende organiske materialer, der ikke kan ses med det blotte øje, som kan være blevet overset af vores besætning. Udover grundig, daglig rengøring vil alle kahytter blive fuldstændigt desinficeret, inden der kommer nye gæster. 

Der vil regelmæssigt blive foretaget mikrobiologiske prøver for at tjekke, om der er smittefarlige substanser efter rengøring, eller om der f.eks. er spor efter den nye coronavirus ombord. Disse prøver bliver sendt til laboratorier, hvor de analyseres med det samme. Hvis der registreres smittefarlige substanser ombord, vil der blive udført en fuldstændig desinficering af hele skibet.

Disse resultater giver os løbende feedback om, hvorvidt vores rengøringsprocedurer er effektive. På denne måde er det ikke tilfældigt, hvordan og hvilke områder vi gør rent – det fastsættes ved løbende at overvåge effektiviteten af rengøringen.

Herudover benytter vi os af eksterne partnere til at implementere både planlagte og uanmeldte hygiejneinspektioner på alle skibe. Andre områder, som regelmæssigt kontrolleres, er HVAC (varme-, ventilations- og klimaanlæg), ventilatorfiltre og kvaliteten af drikkevandet.

Derudover har vi nu også et dedikeret team, som sikrer, at fællesområder løbende rengøres og desinficeres. Vi bruger elektrostatisk rengøring med stærke desinficerende midler i alle fællesområder, lagerrum og kabysser.

For at være på den sikre side reducerer  vi kapaciteten i fællesområder, som f.eks. saunaer, swimmingpools og motionscentre med 50 %. Som mange mennesker allerede kender fra køsystemerne i butikker og caféer, vil vi også have markeringer for at hjælpe dig med at holde afstand fra andre ombord.

Vores besætning gør dette af hensyn til dit velbefindende

Hele besætningen følger til enhver tid de nationale retningslinjer fra Det Norske Institut for Folkesundhed. Det betyder blandt andet, at når du er ombord sammen med os, er det op til dig, om du vil bære mundbind.

  • Alle besætningsmedlemmer gennemgår en helbredsundersøgelse, før de kommer på arbejde, udover de daglige helbredstjek og temperaturmålinger.
  • De har alle afsluttet WHO’s officielle COVID-19-kursus om hygiejneprocedurer og smittebekæmpelse, samt et omfattende, internt træningsprogram.
  • Vores besætning har desuden altid fået grundig træning i førstehjælp og har adgang til sundhedspersonale, hvis der skulle opstå behov for lægehjælp.
  • Der er en dedikeret sundheds- og sikkerhedsansvarlig, hvis opgave det er at koordinere og sikre kvaliteten af smittekontroller ombord.

Langs den norske kyst er vi aldrig langt væk fra sundhedsvæsenet på land, og ombord på vores ekspeditionsskibe har vi altid en læge og mindst en assisterende sygeplejerske som en del af besætningen.

Hvis vi skulle få et tilfælde af COVID-19 ombord, vil vi straks udføre en smittesporing sammen med de norske myndigheder.

Ombord vil du få anbefalinger om, hvordan du som gæst kan bidrage til vores bestræbelser på at reducere risikoen for smitte. Du vil blive informeret via informationsskærme, over PA-systemet og direkte via besætningen.


Sikkert at gå i land og deltage i udflugter i vores havne

En stor del af oplevelsen ved at rejse med Hurtigruten er at opleve de steder, vi sejler til. Som gæst ombord har du mulighed for at gå i land flere steder. Vi vil tilpasse antallet af personer, som går i land og ombord på skibet samtidigt, og sikre, at vi undgår kødannelse, når de går i land og ombord.

Vi er løbende i tæt dialog med vores udbydere af udflugter langs den norske kyst, så vi fortsat kan tilbyde dig unikke oplevelser. Programmet med udflugter tilpasses hele tiden for at imødekomme gældende, nationale retningslinjer. Sammen med vores leverandører implementerer vi ekstra rengørings- og hygiejneprocedurer. Her vil du også blive bedt om at vaske eller desinficere dine hænder grundigt og ofte. 

Kapaciteten på udflugterne reduceres, så der til en hver tid kan opretholdes sikker afstand mellem gæsterne, hvilket betyder, at nogle udflugter ikke længere er tilgængelige, eller at udflugten er blevet ændret for at minimere smittefaren.  

Alt udstyr desinficeres, før det bliver brugt af en ny gæst, og vi beder alle gæster om at desinficere deres hænder, både når de går ombord på skibet, og når de går i land. 
Alle busser som benyttes gennemgår en desinficering af overflader og en grundig vask mellem hver tur. 

Dette forventer vi af dig og andre rejsende

Som vi alle konstant bliver mindet om, er dette en fælles, national indsats, hvor vi alle spiller en vigtig rolle. Det er derfor vigtigt, at vi understreger, at for at alle foranstaltninger og procedurer skal virke, er vi afhængige af, at du, som vores gæst, bidrager så meget, som du kan.

Før ombordstigning skal alle gæster levere en egenerklæring.

På denne formular skal du bekræfte, at du ikke udviser nogen tegn på COVID-19-symptomer ved ombordstigning og at du ikke har været i kontakt med nogen, som har haft COVID-19 i de seneste 10 dage. For rejser som starter og slutter i Norge skal du til en hver tid overholde rejserestriktioner, pålagt af de norske myndigheder. 
Denne erklæring er påkrævet for at få lov til at rejse med Hurtigruten, og vi forbeholder os retten til at nægte gæster at stige ombord i tilfælde af manglende eller ufuldstændige oplysninger. Der kræves ikke en lægeattest fra en læge.
 

Den digitale formular sendes til vores gæster via e-mail 24 timer før afgang. Hvis du ikke er i stand til at udfylde den digitale formular, får du udleveret en formular til egenerklæringen ved check-in.

En kontaktløs feberscanning bliver udført på alle vores gæster inden ombordstigning, og dette kan også blive udført igen på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af rejsen. Hvis nogen alligevel bliver syge under rejsen, har vi reserveret en række kahytter til isolation.

Dette betyder, at hvis du bemærker, at du har symptomer, eller vi mistænker, at der er smitte ombord, vil vi hurtigt være i stand til at isolere vedkommende i hans/hendes egen kahyt. Vi har etableret procedurer til

 

håndtering af smitte, erfarne samarbejdspartnere og god kommunikation med alle de havne, vi besøger. Langs den norske kyst har vi som altid adgang til hospitaler og sundhedspersonale på land, hvor der er behov for det.

Hvis vi skulle få et tilfælde af COVID-19 ombord, har vi nøje forberedt smittesporingsprocedurer og vil få hjælp fra Det Norske Institut for Folkesundhed.

Som gæst vil du blive instrueret i at holde 1 meters afstand fra andre, og vi vil også minde dig om at opretholde en god håndhygiejne. Vores besætning vil hjælpe med at gøre dette let for alle at overholde.

Vi overholder altid nationale retningslinjer, og vi opdaterer regelmæssigt vores procedurer, når der kommer nye råd fra myndighederne.

Vi vil gerne byde alle vores gæster hjerteligt velkommen ombord til en sikker rejse, hvor vi sammen tager ansvar for smittebekæmpelsen og sikkerheden!
 

Tak for din opmærksomhed

Hilsen Hurtigruten & Norsk Rejsebureau

Sidst opdateret 16.juni 20