Del

Rejser til Svalbard - Autentiske oplevelser

Har du en opdagelsesrejsende gemt i maven? Så er en af vores rejser til Svalbard lige noget for dig. Oplev isbjørnenes rige med en unik rejse til Svalbard. Oplev blandt andet hundeslædetur, nordlysjagt samt den norske øgruppes helt fascinerende og barske historie. 

SIDSTE CIVILISATION INDEN NORDPOLEN

Midt imellem Nordnorge og Nordpolen, ligger den uspolerede arktiske øgruppe Svalbard. En lille ø område der ligger længere mod nord end både Sibirien, Alaska og det meste af Grønland. Her bor der kun 2.500 mennesker men mere end 3.000 isbjørne, et utal af sæler og hvalrosser samt flere millioner havfugle – som alle lever side om side i den arktiske vildmark! 

Svalbards landskab er unikt og eventyrligt med dets stejle fjelde, enestående dyreliv og de sneklædte bjerge. Det er særligt om vinteren, når de mørke polarnætter sænker sig over øgruppen, at magien udspiller sig. Hovedstaden, Longyearbyen, er placeret på øgruppens største æ, Spitsbergen. Her er gaderne i polarnætterne kun oplyst af gadelamper, nordlys, stjerneskær og månen.

Svalbards natur er anderledes, unik og særegen.  I byerne vil du opleve, at alt ligger oven på jorden. Svalbard har permafrost der gør at det ikke er muligt at nedgrave rør, huse med mere. Udover den specielle natur, isbjørnene og de afsidesliggende byer, kan du opleve et spændende dyreliv, som fugle, hvalrosser, hvaler og sæler, der trives i deres naturlige omgivelser. 

Det specielle ved Svalbard er den spændende natur, der om sommeren forvandler sig fra et snelandskab til et område af flotte klipper og små bjerge.

Når du rejser til Svalbard har du mulighed for at benytte alle dine sanser. Du kan indånde den friske arktiske havluft, imens du betragter de smukke omgivelser du vil opleve på rejsen. Her bliver du ét med naturen!

En rejse til Svalbard er en oplevelse, vi er sikre på at du aldrig vil glemme.

Unikke rejser til Svalbard i  2023/24 med hver deres indhold, skib og oplevelser

 

Et arktisk eventyr A - 6 dage - MS Nordstjernen
2024: Afrejse hver søndag i maj - september 

Et arktisk eventyr B - 6 dage - MS Nordstjernen
2024 Afrejse hver onsdag i maj - september 

Svalbard rundt - I isbjørnens rige - 10 dage 
2022: Afr. 6/6 + 11/6 + 14/6 + 19/6 + 22/6 + 27/6 + 30/6 + 14/9 MS Spitsbergen/Fram

Den ultimative arktiske Svalbardekspedition - 12 dage - MS Spitsbergen
2022: Afr. 5/7 + 16/7 + 26/7 + 5/8 + 15/8 + 25/8 + 4/9 MS Spitsbergen/Fram

Rejserne kan du læse meget mere om på fanebladet "rejser" på denne side.

Vi ønsker dig en god, oplevelsesrig og spændende rejse til Svalbard!