Del
Alaska og Canada

Fra Nome (Alaska, USA) til Vancouver (British Columbia, Canada)

Intet sted som Nome

Vi starter, hvor to andre Roald Amundsens ekspeditioner tidligere sluttede; Nome! Den norske polarforsker valgte at slutte sin passage af Nordvestpassagen i 1906 i Nome, som samtidig også blev landingsplads for hans første flyvning over Nordpolen i et luftskib. Hurtigruten lander dig på den fascinerende Alaska grænseby med fly fra Vancouver, før du for alvor starter din udforskning med skibet M/S Roald Amundsen.

Alaskas kyst - længst væk

Vi lægger ud med at udforske Beringshavet, den første dag. Her prøver vi at lave vores første landgang på Saint Matthew Island, midt i Beringshavet mellem Alaska og Sibirien. Har du en forkærlighed til dyr, vil du elske St. Paul øen. Her finder du pelssæler i vandet langs øen, der også er yngleplads for hundredvis af havfuglearter samt et vigtigt hvilested for trækfugle.

Øer, landsbyer og bjørne

Paradiset for dyrelskere afløser vi med den skæve øgruppe Aleuterne, der fra kanten af verden tiltrækker opmærksomhed og vinker lokkende til ægte eventyrsøgende rejsende. De 300 øer der danner øgruppen, er samlet set befolket af i alt 8.000 mennesker. Her starter vi med at besøge Dutch Harbor, der er hjemsted for fiskerflåden i dokumentarserien ”Deadliest Catch” eller Livsfarligt Fangst på dansk.

I samme område finder vi Makushin-vulkanen, der udover at være et Anden Verdenskrig-center også kendetegnes som et guddommeligt, grønt naturlandskab oven på stejle klipper. Byen Unga, byder os på muligheden til at udforske en 25 millioner år gammel skov med fossile træer. Forsteningerne er resterne af en skov, der blev fladtrykt af en vulkan og dermed bevaret.

Hvis alle ombord holder et skarpt udkig når vi ankommer til Goegraphic Harbor i Katmai National Park, er der store chancer for at spotte de store rovdyr brune bjørne. Ved Kodiak, kan vi opleve forbindelser mellem russere og Amerikas indianske befolkning. Området der tæller en historie om pelshandlere fra Rusland, er stærkt præget af russisk indflydelse blandt andet i form af en russisk-ortodoks kirke.


Betagende Sydøst-alaska

Efterfulgt af vores passering gennem Alaska-bugten, ankommer vi til den indre del af Inside-passage-regionen. Det isforstærkede skib prøver at sejle os ind i Disenchantment Fjord, så vi langs den majestætiske Hubbard-gletsjer, kan nyde de betagende omgivelser isbjergene skaber med deres mange former og farver. Ud over at den indvendige passage i Alaska er kendt for at have et frodigt skovlandskab samt himmelske fjorde fulde af liv, afspejler det også historien for indfødte Alaska-kulturer med eksempelvis tårnhøje totempæle.

Vi gør os kloge på tlingit-kulturen ved Icy Strait Point, hvor vi også kan vælge blandt et utal af aktivitetsmuligheder. På de større havne som Sitka og Ketchikan, har vi mulighed for at udforske kulturelle samt historiske seværdigheder, ud over at vi også her kan gøre os kloge på den indfødte befolkning i Alaska, samt udforske de fine gallerier, restauranter, museer og ikke mindst butikker. Naturligvis er det også muligt at udforske Alaskas utrolige vildmark med massevis af muligheder for både vandreture i skoven og se efter dyrelivet.

Kosmopolitiske Vancouver

En afslappende dag til søs bringer os tilbage til Vancouver, hvor vi samtidig ender vores eventyr. Der er masser at gå på opdagelse med i Canadas tredjestørste by. Her er blandt andet museer og kunstgallerier for enhver smag samt en livlig kunst- og musikscene at nyde.