Kvitfjell
Sommer og vinterinformation
Kvitfjell
Snesikre Kvitfjell er skientusiasternes paradis. Her er daglig nypræparerede piste i massevis, ro til at dyrke skiløbet uden lange liftkøer og et mylder af skiløbere omkring dig. De 34 km piste er alt fra uskyldige grønne familievenlige til en World Cup pist. Her er noget for skifreaks på alle niveauer. Med en lang skisæson kan du besøge dette skiparadis i næsten alle årstider. – Og udsigten er en af de allerbedste.
Børnenes Kvitfjell
Hele 4 familieområder, to hver side af fjeldet. Her møder man Kvitfjells maskot Jøkul i familieområderne.
Østsiden / Mellomstasjonen: Kids GudbrandsGard med 2 rullebånd, 3 bakker for nybegyndere, tallerkenlift, bølgepist, skovpist og lille varmestue. Junior Skipatrulje.
Vestsiden: Kids Skitorget 2 begynderbakker med 2 lifte. (Børnebakken er 50 m bred og 500 m lang: god, tryg og i læ).
Kids-parken, Kids World Cup, børneskicross og grillhytter.
Varden: Vardeskogen er børnenes egen skov med sjove træfigurer gemt på pisten, der blot venter på at blive opdaget. Stolelift tager dig fra bund til top på blot 5 min.
Snowboard
Kvitfjellparken – ”rå” storpark ved Mellomstasjonen. I alt 26 elementer i parken: 10 store og små hop og 16 rails/boxer. Oplyst når der er aftenkørsel,
Kidsparken ved børneområdet på Vestsiden, 4 boxer / 5 små hop – Der er 2 linjer: én for proffe og én for legesyge. Også et område for nybegyndere og børn.
Langrend
Der udgår i alt 130 km langrendsløjper fra Kvitfjellstoppen – både mod øst og vest. Løjpenettet er en del af det smukke, idylliske Peer Gynt område, Kvitfjell, Gålå og Skeikampen med et sammenhængende net på 600 km.
Aktiviteter
Find skiglæden eller puds stilen af – skiskolen tilbyder gruppekurser på alle niveauer og i forskellige typer skiløb.
Undervisning på Vestsiden er ofte kun muligt i højsæsonsugerne, så book gerne i god tid.
Mange gruppeaktiviteter: hundeslædeture, guidet skitur på fjeldet, kanefart, parallelcup, konkurrence m.m.
Wellness-område med fitness og svømmebassin (15 x 8 m), boblebad, sauna, solarium og mulighed for lækre behandlinger er der god grund til at besøge Kvitfjell for en god omgang ski og derefter afslapning i dette skønne wellness-område. Åbent dagligt 07.00-20.00.
Boligerne i Kvitfjell
I Kvitfjell findes der overnatningsmuligheder for enhver smag – fra eksklusive hytter med ski-in/ski-out til hyggelige lejligheder tæt på lifterne. Mellomstasjonen er et populært område med direkte adgang til pisterne og nærhed til Børson Dagligvare, hvor man kan handle det mest nødvendige. Ønsker man mere luksus, tilbyder hotellerne i dalen spa og restaurantmuligheder, mens hytterne giver mere privatliv og ro efter en dag på ski.
Vandring - fjeldets highlights
Kvitfjellet toptur. Letteste adgang er fra topstationen for stoleliften. Her fører en sti mod vest, toppen kan nås enten via en stejl sti på østsiden eller en lettere rute fra nordsiden af toppen. Ved toppen belønnes man med en udsigt til hele Kvitfjell, både Vestsiden, Varden, Mellomstasjonen og nationalparkerne Rondane og Jotunheimen.
Peer Gynt stien fra Kvitfjell Langs den 90 km lange Peer Gynt sti, er der muligheder for korte til lange ture, hvis du ikke vil prøve hele turen. Turen starter ved P-pladsen ved Gudbrandsgard Hotell. Stien har flere varianter, alt efter hvor ens dagsform er.
Varden – pak rygsækken og tag på tur i det fantastiske fjeldområde, hvor der er mange steder for en flot picnicpause. Toppunktet på Varden er 990 m.o.h. og fra parkeringspladsen eller stoleliften er der afmærkede ruter, som danner rundture, stierne er markeret med orange markeringer.
Olavskilden Tæt på Gudbrandsgard Hotell, her kan tørsten slukkes direkte fra kilden. Vandet siges at have helbredende kræfter, især på torsdage aftener. Skal du have et ønske opfyldt, anbefales det at kaste en mønt i Olavskilden.
Vandfaldet ved Mellomstasjonen. Fra Gudbrandsgard Hyttegrend følges stien ned. Efter et par hundrede meter, høres lyden af det brusende vandfald. Der drejer du ind til højre. Vandfaldet er idyllisk smukt og muligheden for et friskt bad er til stede. I følge sagnet vil du forblive evigt ung, da vandfaldet har helligt vand fra Olavskilden.
Aktiviteter
Udleje af el-cykler: Sport 1 Skitorget, Vestsiden har sommeråbent fre-søn til d. 14.10.24 (forudbestilling anbefales)
Klatrevegg – 6 meter høj klatrevæg på Skitorget. Test mod og teknik, klatreudstyr kan lejes.
Natursti med leg og læring – Natursti i samarbejde med Vitensenteret Innlandet, stierne ligger ved Skitorget og Gudbrandsgard. Morsomme opgaver og aktiviteter venter for hele familien, tilpasset forskellige aldre og niveau.
Udflugter fra Kvitfjell
– Ringebu Stavkirke og Høgkleiva slå to fluer med et smæk. Ringebu Stavkirke fra ca. 1220 og en af Norges største. Efter besøget følges skiltene mod Kongsvejen sydover. Turen starter på grusvej og fortsætter på sti mod Høgkleiva. Fortsæt mod udkigspunktet og nyd synet af udsigten mod Kvitfjell og sydpå.
Ringebu Landsby – også kaldet Norges mindste by, men alligevel et besøg værd. Hyggelig bymidte med et stort udvalg af specialbutikker, herunder Annis pølsemakeri, som har vundet flere guldmedaljer for sine pølser og kødprodukter. Marked hver lørdag fra juli til medio august med brugskunst, antikviteter, smykker, malerier, kaffe og vafler, foruden underholdning.
Hafjell Bike park – en dag med downhillcykling 19 løjer, 25 km, alle sværhedsgrader
Hunderfossen Familiepark – en verden fuld af fantasi, sjov og latter
Mad og drikke
Mange hyggelige caféer og restauranter. Det er op til dine smagsløg at bestemme, hvad du vil indtage til frokost. Du kan få burger på Plaza Cafe, Annis pølser på Koia, frokost hos Knut Arne på ”Tyri-Hans, som er kendt for god mad – klassikeren er Club Sandwich. Frokostbuffet på Restauranten i GudbrandsGard eller en ret på ”1020 mat over havet”.