Rundt om Jostedalsbreen
Afrejse fra Geilo
Pakkerejseresumé
- Navn:
- Rundt om Jostedalsbreen
- Varighed:
- 7
- Pris fra:
- 7.275 kr.
Rundt om Jostedalsbreen 7 dage
Få oplevet et af Norges mest berømte naturområde på denne 7 dages rejse rundt om Jostedalsbreen. Med 6 overnatninger får I set nogle af Norges fantastiske højdepunkter såsom Flåmsbanen, Sognefjorden og Jotunheimen.
Jostedalsbreen er den største isbre i Europa og en af Norges mest ikoniske naturlige vidundere. Den strækker sig som et enormt ishav over næsten 5000 kvadratkilometer og danner et landmærke i det naturskønne vestlige Norge. Isen har i tusinder af år formet landskabet gennem snedriver, fjorde og dybe kløfter, og den minder os om naturens lange og kulminerende kræfter. Mod syd skygger de majestætiske fjelde, mens breen rytmisk forskyder sig gennem sæsonernes skiften og vejrgudernes humør.
Jostedalsbreen består ikke af én enkelt masse, men af talrige isstrømme og udløbsarme, som ad gangen giver små eller store nærliggende daler og utallige bække og små fosser. Smeltevand gennem årene har skåret klippe gennem kløfter og slugter, hvilket skaber spektakulære udsyn og foto-muligheder for besøgende. Om sommeren bliver området en livlige base for vandring, ridning og bådture i de omkringliggende fjorde, mens vinteren forvandler landskabet til et fredfyldt, snedækket rige.


Afrejsedatoer: Hver dag – sommer og efterår
-
1. april 2026 – 31. oktober 2026
Fra: 7.275 kr.
Dag til dag rute
Dag 1
Geilo
Bilstrækningen fra Oslo til Geilo er en spektakulær rejse gennem Norges betagende landskaber. Turen strækker sig over cirka 220 kilometer og tager omkring tre timer, afhængigt af trafik og vejforhold. Ruten går gennem den smukke Hallingdal, hvor man kan opleve frodige dale, brusende floder og imponerende bjerge.
Undervejs passerer man charmerende landsbyer som Gol og Ål, der byder på små butikker og caféer. Vejene er velholdte, og der er flere udsigtspunkter, hvor man kan stoppe op og nyde det storslåede panorama. Uanset årstid byder turen fra Oslo til Geilo på en uforglemmelig oplevelse i Norges naturskønne omgivelser.
Geilo
Byen er blandt danskerne nok mest kendt for skiferie og filmen ”min søsters børn i sneen” men vi kunne godt tænke os at flere oplevede denne skønne fjeldlandsby om sommeren. Her summer af liv i de små butikker, caféer og med livlige aktiviteter i byens centrum. Omgivet af fjelde og nær Hallingskarvet nationalpark med rig mulighed for at vandre, cykle, rafte og sejle kano.
1 overnatning Vestlia Hotel Resort
Dag 2-4
Sogndal
Flåmsbanen og Sognefjorden
Ved Sognefjorden får I for alvor en ægte fjordoplevelse. Det er den største og mest kendte blandt de norske fjorde. Med en længde på over 200 km, er denne fjord ganske prægtig og de smalle fjordarme som Aurlandsfjorden, Nærøyfjorden (UNESCO) og Fjærlandsfjorden gør bare oplevelserne mere ”dramatiske”. Små byer ligger som perler på en snor og inderst inde ligger Flåm med den berømte togbane Flåmsbanen der kører fra fjord til højfjeld. Det er en af verdens smukkeste togrejser og en oplevelse man aldrig glemmer. Flåm har et museum dedikeret til togbanen, hvor man får indsigt i konstruktionen og historien bag den uforglemmelige strækning. Et stop ved Ægir Ølbryggeri kan også varmt anbefales til et bid mad og lidt drikkelse.
For at komme til Sogndal, kan man tage færgen fra Gudvangen og få slappet lidt af, mens man nyder fjorden. En mindre fjordsejlads venter også, hvis man tager ruten igennem den imponerende Lærdalstunnelen på utrolige 24,5 km, der er et bevis på Norges talent inden for konstruktion. Undervejs tag en afstikker til udsigtspunktet Stegastein, som ligner verdens ende. (færgebilletter er ikke inkluderet i turen)
2 overnatninger Quality Hotel Sogndal
Dag 4-6
Loen
Jostedalsbreen
En fantastisk dagsstrækning venter i dag. Tag gerne an afstikker og følg fylkesvej 13 over Gaularfjeldet (færge Hella – Dragsvik) med det nye fantastiske udsigtspunkt. Her er man næsten garanteret uforglemmelige feriebilleder.
Alternativt kør over Fjærland med Norsk Bremuseum – et lille, prisvindende museum om de norske bræer og hvordan disse har formet landskab og klima. Se deres nye spændende video om klimaforandringernes betydning. Tag herefter videre i retning af Skei og Loen, der ligger ved det vilde Jostedalsbreen Nationalpark. Jostedalsbreen er den største gletsjer på det europæiske fastland, og der er mulighed for at være med på gletsjervandring, der arrangeres både kortere og længere turer.
Ruten over Gaularfjeldet er en af Norges mest fantastiske, men ikke en af de særlig kendte. En af landets mest hemmelige perler, som man ikke bør gå glip af! Gaularfjeldet udsigtspunkt har en unik arkitektur med spidse platform der balancerer ud i luften og får en til at føle, at man næsten svæver.
Forlæng jeres rejse med en tur i svævebanen Loen Skylift, hvor I får den mest fantastiske udsigt på denne rejse.
2 overnatninger Hotel Alexandra, Loen
Dag 6-7
Ål
Få mest ud af rejsen ved at køre over Strynsfjeldet og forbi Lom Stavkirke – en af landets største stavkirker. Herefter videre over Jotunheimenen der er hjem til to af Norges højeste fjelde – det 2.469 meter høje Galdhøpiggen og Glittertind på 2.464 meter. I området kan du også se vandfald, floder, søer, gletsjere og dale. Dette fjeldområde blev oprindeligt døbt Jøtunheimen af den norske forfatter Aasmund Olavsson Vinje i 1862, inspireret af det vilde landskab og den nordiske mytologi. Det var her jætterne boede. Til sidst køres der forbi Borgund Stavkirken der adskiller sig fra andre stavkirker med dens indretning i før-reformation stil.
1 overnatning Thon Hotel Hallingdal
FAQ
Rundt om Josedalsbreen 7 dage
Oplev en episk biltur rundt om Jostedalsbreen – startende i Geilo, gennem Sogndal og Loen, til Ål. Et eventyr gennem Norges vildeste landskaber. Stå ansigt til ansigt med kæmper af is og sne. Dagsture gennem rå fjeldlandskaber, kløfter og glemte dale. Charmerende fjeldgårde, gårdsbutikker og autentiske norske smagsprøver undervejs. En tur med velmærkede veje, overraskende udsigtspunkter og en familievenlig tur der kan tilpasses efter eget tempo.
Hvad er inkluderet
* På denne tur har vi pakket 6 hotelovernatninger på udvalgte hoteller.
1 nat i Geilo
2 nætter i Sogndal og Loen
1 nat i Ål.
* inkl. morgenmad.
* Overnatning i standard dobbeltværelse.
Bestil Flåmsbana hjemmefra
Flåmsbanen: Der er frit valg af sæder på Flåmsbanen, og vinduespladser kan ikke reserveres. Begge sider af toget har dog store vinduer og byder på smuk natur. Når du rejser op fra fjorden mod bjergene, vil du se Kjosfossen til venstre, mens højre side byder på en fantastisk udsigt over dalen.
Pro tip: Du kan åbne den øverste del af vinduerne i mange vogne, hvilket hjælper fotografer med at undgå blænding.
Kort sagt: Oplevelsen på Flåmsbanen er spektakulær, uanset hvor du sidder. Bestil billetter sammen med turen.
Kør selv information
Magasinet “National Geographic” har kåret de norske fjorde til Verdens Turistattraktion Nr. 1. – og vi giver dem helt ret. En rundtur i det norske fjordlandskab kan tage pusten fra enhver.
Se steder som Sognefjorden, Geirangerfjorden, og Hardanger på din sommerferie i Norge.
Tag på fjordtur og se Jostedalsbreen, fjordene og oplev de mægtige fjelde. Besøg de traditionelle højfjeldsbyer og oplev kulturen iblandt et imødekommende og folkevenligt land.
Vi har samlet nogle forskellige “pakker” af sommerrejser til Norge, hvor vi har sørget for det hele. Der er utallige muligheder for oplevelser i Norge – men et god sted at starte er vores fjordture i Norge til de smukke Norske fjorde.
Fælles for alle fjordturene:
- Priserne inkluderer standard dobbeltværelse med bad og toilet, medmindre andet er nævnt. Twin-værelser er på forespørgsel og evt. mod tillæg.
- Halvpension kan tilkøbes på nogle hoteller, dette fremgår af priserne. Halvpension på hotellerne består ud over morgenmad normalt af aftensmad (3-retters menu eller buffet), hvis ikke andet er nævnt. Morgenmad og aftensmad serveres i de tidsrum, de enkelte hoteller og restauranter tilbyder.
- Særlige diæter Eventuelle ønsker, særlige diæter, handicaps ets. skal oplyses sammen med navnelisten for at vi kan videresende disse til hotellerne. Vi garantere ikke, at alle ønsker kan opfyldet. Hvis særlige ønsker først meldes undervej eller på stedet, kan der forekomme yderligere omkostninger.
- Rengøring De fleste hoteller i Skandinavien har af miljøhensyn ikke længere daglig rengøring af værelser. Man kan ofte requeste ekstra “light” rengøring ved henvendelse i receptionen dagen før, sommertider mod et gebyr.
- Lokale bådoverfarter Er ikke inkluderet med mindre det står i turbeskrivelsen. Er bilen er inkluderet må den være til 5 meter lang som standard på alle nævnte overfarter i turbeskrivelserne.
Vær opmærksom på, at mange overfarter skal betales med AutoPass. Vi anbefaler, at gæster tilmelder bilen på www.autopass.no. - Afgifter, bompenge m.m.
Evt. vejafgifter, bompenge, færgeoverfarter, entréer, parkeringsafgifter, drikkevarer og bagageservice, der ikke udtrykkeligt fremgår under turene, er ikke inkluderet i prisen. - Kontantløs betaling, Vi gør opmærksom på at mange skandinaviske hoteller, færger, restauranter og attraktioner er kontantløse, husk derfor et internationalt kreditkort.