Del

Rødungstøl Høyfjellshotel

Rødungstøl Høyfjellshotell Ligger unikt ved Rødungen, 1050 m.o.h med flot udsigt over Hallingskarvet og Reineskarvet, i Bergsjøområdet.   Her bor man midt i det mest pragtfulde langrendsterræn, hvor man blot spænder skiene på udenfor døren. Her er gode løjper til børn, nybegyndere og masser af udfordringer til de mere erfarne. Med kun ca. 15 minutter kørsel til Ål Skicenter, er der også gode muligheder for alpint skiløb. Hotelbilen kører gratis til skicenteret, hver morgen og aften. Ikke lang fra Rødungstøl Høyfjellshotell ligger også Skarslia Ski & Akesenter. Ved siden af skiløb er der mange andre spændende aktiviteter som f. eks. kælketure, hundekørsel og kanefart.

Hotellet har 40 værelser alle med bad/toilet, telefon, kabel TV og radio og er fremfor alt et familiehotel med faciliteter som hyggelige saloner, pejsestue, legerum og sauna. 

Spisestue med god norsk hjemmelavet mad samt bar med alle rettigheder. Fra salonerne er der frit udsyn over det utroligt flotte naturlandskab med Hallingskarvet og Reineskarvet i baggrunden. -Og til børnene er der bordtennis, legerum. Desuden sauna & solarium